Diaty Diallo:Deux Secondes d’air qui brûle
Debutroman fra den 33-årige Diaty Diallo, der har skrevet sange og en blog og som er meget optaget af forholdene i forstæderne.
Historien er meget rørende. Vi følger en gruppe unge mennesker fra et boligområde i Paris, der står over for et tilbagevendende drama, nemlig nedskydningen af en ung mand af en politibetjent. Han ville ikke efterkomme en identitetskontrol og tog flugten på en scooter.
Bortset fra Diallos sprog og et bredt udsnit af skrivearter er der intet virkelig bemærkelsesværdigt. Ærgerligt, for det budskab, som forfatteren vil sende os om politivold, er af altafgørende betydning.
Der er allerede skrevet mange bøger om emnet, der selvfølgelig er vigtigt, men jeg ved ikke rigtigt, hvem hun vil henvende sig til. Der er dog specielt to scener der fortjener stor ros: scenen hvor en gruppe af de lidt ældre unge holder en lille grillaften i fred og ro. Politiet dukker op og så er freden forbi. Politiets brutale facon er bestemt ikke prisværdig, og det ender også med, at ung mand mand bliver skudt ned. Denne episode er skrevet i et stærkt sprog og med en skarp og kritisk pen.
En anden bemærkelsesværdig scene er da hele bydelen samles om at lave fælles mad og underholdning til ære for den afdøde unge. Her får vi en skildring af sammenhold og familiefølelse på højt niveau. De to nævnte scener viser hvor umulig situationen er. De er ikke allesammen narkoforhandlere, de er ikke allesammen hvide, men de har allesammen menneskelige værdier, som man burde værdsætte højere.
OK, godt begyndt på et forfatterskab, men større selvkritik og bedre strukturering af den del af indholdet som er værd at bevare. Der er f.eks. 25 sider med en oversigt over hendes kilder, der mest er sangtekster.
SEUIL (19/08/2022)
No comments:
Post a Comment