Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas

 Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas

Faldt over en lidt ældre tekst af Cécile Coulon, hvis bøger er af stor kvalitet. Bogen er hverken en roman eller en selvbiografisk beretning, men svinger mellem øjenvidneberetning og essay. 

Forfatteren, der er født i 1990 og opvokset i en lille landsby på landet uden mobiltelefoner og internet, fortæller om sine jævnaldrendes barndom og ungdom i korte kapitler. Fair, lidt nostalgisk, velskrevet.

Det landlige Frankrig findes stadig! Cécile Coulon har mødt det. Mere end det, hun boede der i hvert fald de første femten år af sit liv, og i en alder af 23 år giver hun os en klar beretning om det. Hun giver os et indblik i de forskellige aspekter af livet på landet. Landskabet defineres som en af udkanterne af det franske samfund og den offentlige arena. Det bliver et eksotisk sted, et sted, der fremkalder ferie og afslapning ... for byboere selvfølgelig, dem, der har magten og kontrollen over kommunikationsmidlerne, som er i flertal, og som gennemtvinger deres livsstil som normen.

Er de små landsbyer i den fjerneste ende af Massif Central, fortabt mellem landbrugsjord og sovebyforstæder, ubeboelige steder? Forfatteren og hendes barndomsvenner gjorde dem til deres legepladser og lærepladser. Mellem stadion, skolen, den eneste butik og kirken, i en verden, hvor de voksne stort set er fraværende, ser det ud til, at det er muligt at vokse lykkeligt op i en total uvidenhed om storbyen, når man læser forfatteren. Dette kollektive portræt af en generation er også en rehabilitering af ungdommen på landet.

En kort men velskrevet bog, der giver os et indblik i en verden, der for byboerne kun opfattes gennem klicheer. Her er den ægte beskrivelse af forholdet mellem land og by..

RACONTER LA VIE (15/01/2015)