Friday, August 20, 2021

Amélie Nothomb: Premier Sang

 

Amélie Nothomb: Premier Sang



Startskudet til årets Rentrée Littéraire bliver normalt skudt i gang af en ny roman af Amélie Nothomb, og det er også tilfældet i år, hvor hun udgiver sin roman nummer 30. Romanen er ganske kort, under 100 sider og rummer mange elementer fra hendes fars Patricks liv. Faderen som døde sidste år i marts. På grund af coronaen kunne Amélie Nothomb ikke deltage i begravelsen, og det ramte hende hårdt.

Bogen har en voldsom start idet Patrick fortæller om, at han skal henrettes. Han er kun 24 år og føler, at han aldrig har været tættere på livet. Vi hører ikke mere, men føres firetyve år tilbage. Alene foran sine bødler ser Patrick således sit liv passere foran sig, hvor vi gennem hovedpersonens jeg-fortælling får en beretning om hans opvækst, ungdom og begyndende karriere som diplomat.  

Som ambassadør har han ført lange taler for at få en gruppe gidseltagere til at løslade ham og de tilfangnetagne belgiske folk i det tidligere Belgisk Congo. Her står han over for sin fiasko og over for sin død. Et liv går væk, lavet af glæder og vrede, opdagelser og omvæltninger, forundring og møder omsider med kærligheden.

Patrick var kun få måneder gammel, da hans far dør ved en fejlagtig mineeksplosion. Hans mor tager sig ikke rigtigt af den lille, som hun overlader til sine forældre. De forkæler og beskytter ham så meget, at bedstefaren forlanger, at han skal ud til sin farfar, der bor i Ardennerne. Her kommer mødet med Nothomb-stammen, et arveligt aristokrati, en større flok børn der løber rundt i klude og dør af sult på Château du Pont d'Oye. Patrick oplever en ny side af livet og på trods af hårdheden i disse ophold i sine ferier udvikler det ham positivt.

Der er mange fantastiske passager i Patricks fortælling, der gør læsningen særdeles underholdende, rørende og oplysende om Nothomb-familien. Mange personlige sider som Amélie Nothomb lader Patrick fortælle selv, et vellykket litterært kunststykke.

En roman, der taler om slægtskab og sammenhæng, personers rødder, fravær og søgen efter faderen.

Bestemt en af de bedste romaner fra Amélie Nothombs side.



Éditeur : ALBIN MICHEL (18/08/2021)

No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...