Michel Onfray: L'art d'être Français
En lidt tung sag at læse for det drejer sig om filosofi, men det er skrevet som en introduktion i 12 breve om diverse emner til nutidens unge i en modstandsmanual til nye generationer.
Hvad skal man sige til unge på tyve i denne efterladte verden? Civilisationen bryder sammen, værdierne vendes, kulturen reduceres, bøger tæller mindre end skærme, skolen lærer ikke længere at tænke, men adlyder politisk korrekthed, familien eksploderer og bliver sammensat af egoister og narcissister der kræver deres rettigheder.
Nye pejlemærker dukker op, der modsiger de gamle: Racisme vender tilbage i en ny form for racisme, fallokrati under påskud af neo-feminisme, antisemitisme under dække af anti-zionisme, fascisme under dække af progressivisme, nihilisme under dække af nyfeminisme. modernitet, antisortisme og transhumanisme erstatter humanisme, mens begge arbejder for menneskets død, økologi er prydet med antikapitalistiske fjer, selvom det er kapitalens flagskib.
Onfray har skrevet en række breve til denne unge generation for at fortælle dem om vores tids kulturelle rødder: de har som emner: neo-feminisme, dekolonialisme, islamo-venstreisme, antifascisme, creolization , antisemitisme, miljøisme, samtidskunst, transhumanisme, antisortisme.
Et af brevene forklarer, hvad kunsten at være fransk består af: først ikke at lade sig narre, derefter at hæve arven fra Montaignes kritiske skrifter, fra Descartes rationalisme, fra Rabelais hedonisme, ironien hos Voltaire, finessen hos Marivaux, Hugos politik.
Der er mange gode tanker og ideer der skal undersøges nærmere i denne skarpe kritik af fortid og samtid, men den er tung at læse.
No comments:
Post a Comment