Philippe Besson: Paris-Briançon

 Philippe Besson: Paris-Briançon

Efter at have læst flere store moppedrenge i træk er det helt rart at tage fat på en lille roman på 156 sider, der samtidig bringer én helt fra Paris næsten til Briançon. Det er en ret lang togtur via små stationer, så fortælleren vælger derfor at tage nattogsforbindelsen på ca 9 timer

Som i en Agatha Christie-roman introducerer Philippe Besson os for de rejsende den ene efter den anden, mens de går ombord på toget, og vi opdager årsagerne til deres rejse. Disse passagerer vil dele den samme togvogn under denne lange rejse og lære hinanden at kende lidt efter lidt. Der skabes en form for fortrolighed, og i dette rum taget ud af tiden åbenbarer alle sig for andre, men også for sig selv.Et fællesskab bliver dannet.

Philippe Besson tilbyder os en sociologisk roman, et mikrokosmos i dette jernbanekamera, udsnit af livet, et galleri af spejlportrætter af vores samfund, en turbulent og ubekymret ungdom, vanskeligheden ved at påtage sig sin seksualitet, vold i hjemmet, frygt for arbejdsløshed, alderdom og sygdom. Det er små kapitler, der afløser hinanden langs de kilometerlange jernbanespor. Pennen er let, ofte følsom, nogle gange præget af en meget fin humor i de simple sætninger

Dejlig læsning, der samtidig er spændende.

EDITIONS JULLIARD (06/01/2022)

 

Leïla Slimani: Regardez-nous danser

Så er vi nået til 2. bind af Leïla Slimanis trilogi, der foregar i Marokko. Først bind blev anmeldt her i 2020, så hun har været flittig med at skrive næste bind, der bestemt lever op til den flotte første del af familiesagaen.

I starten får vi præsenteret de vigtigste personer og har et godt udgangspunkt for at læse videre. I første bind af sagaen forlod vi Amine og Mathilde Belhaj i Marokkos uro på tærsklen til uafhængigheden i 1956. I andet bind genfinder vi det fransk-marokkanske ægtepar i spidsen for deres gård Meknes, som i 1968 er blevet til et velstående gods i et land, der har genvundet roen.Vi finder med fornøjelse Mathilde fra Alsace og marokkaneren Amine i deres gård, som de har arbejdet hårdt for at gøre det til et stort gods. 

Dette andet bind er mere fokuseret på deres to børn, Aïcha, der bliver læge efter at have studeret i Strasbourg og Selim, der kæmper for at finde finde ud af, hvad han vil med sit liv.

Marokko og Marokkos historie og udvikling er flot skildret som baggrund for de personlige udviklinger. I 1970'erne kæmpede Marokko for at finde sin balance. De franske bosættere erstattes af de nye marokkanske borgerlige, og befolkningen er fortsat fattig.

Atmosfæren er præget mistænksomhed i dette Marokko. Hassan II's regeringstid er vold og politiske spændinger. Det er ikke en god idé at fremvise for meget af sin rigdom eller fremføre ideer om frihed og lighed.

Omkring Belhadj-familien ændrer verden sig. Kvinder drømmer om frihed, om frit valg for deres liv og forbliver alligevel fanger i de gamle traditioner.

Det er en verden i revolution, som romanforfatteren nærmer sig i dette andet opus af familiesagaen, en verden i balance, på kanten af ​​afgrunden, klemt inde mellem det traditionelle Maghreb og Europa i de tredive glorværdige år. En verden, hvor frigørelsen (både kvindens gennem Aïchas stemme og mandens gennem Selim, der drømmer om Amerika. For Mathilde er opnåelsen af ​​social succes ikke en garanti for lykke.

Det er en fascinerende fremstilling indefra gennem en familie inspireret af forfatterens. Intim historie og historisk skildring blandes således tæt for at give fortællingen intensitet og dybde. 

Leïla Slimani er en stor forfatter og hun får os til at vente utålmodigt på den sidste del af trilogien.

Gallimard (03/02/2022)

Anne Nivat: La France de face

 Anne Nivat: La France de face

For et par år siden udgav jeg er en bearbejdet udgave af bogen "Dans quelle France on vit" , da jeg mente, at Anne Nivat tog os med til et Frankrig, som man ellers ikke hører meget om. 

Nu er Anne Nivat fortsat med at rejse rundt i Frankrig og møde og lytte til hundredvis af mennesker fra forskellige generationer, livsforløb og baggrunde. Enkle og bemærkelsesværdige mennesker.

I Denain, Givors, Alès, i Diois-dalen, i Saint-Maixent-l'Ecole, Fégréac, Andernos-les-Bains eller Châlons-en-Champagne observerer hun Frankrig fra fronten. Hverken oppefra eller nedefra.

Hun oplever intime, overraskende, sjove, foruroligende scener, opnåede uventede, bevægende, nogle gange foruroligende vidnesbyrd. Alle illustrerer tilstanden i Frankrig, der er krydset af mistillid og vrede, men også præget af mennesker med stor menneskelighed.

Der tales om fattigdom, lave lønninger, som næsten er på niveau med bistand, manglen på offentlig transport og dens priser, der afskærer byer fra omverdenen, narkotika i visse kvarterer, manglen på læger i landdistrikterne, landmænd og bio, hvad nogle kan gøre mod andre, forholdet til hinanden, folkevalgtes kald, der måske vil stoppe, følelsen af ​​befolkningsnedvurdering, hvorfor det for liberale bliver svært økonomisk...

I bogen finder vi kun vidnesbyrd fra personer, som massemedierne glemmer at fortælle os om, men de er Frankrigs ansigt.

Vil du vide mere om det skjulte Frankrig, så er det en bog du skal læse.

FAYARD (19/01/2022)

Nicolas Mathieu: Connemara

 

Nicolas Mathieu: Connemara

Efter Goncourt i 2018 for Leurs enfants après eux har vi ventet på en roman af samme niveau fra ham, og det er næsten lykkedes med Connemara.

I bogen på ca 400 sider tegner Nicolas Mathieu med lysende realisme et par mennesker konfronteret med modsatte livsbaner efter de er vokset op i samme lille by i det østlige Frankrig.

Hélène er næsten 40 år. Hun har en god uddannelse, en karriere. Hun har realiseret drømmene fra sin ungdom: Kom ud, skift miljø, få succes. Han har en dejlig mand og to piger og alligevel er der en følelse af ​​spild, årene er gået, meget har skuffet.

Christophe har aldrig forladt den den flække, hvor de voksede op. Han er ikke så smuk længere. Han har levet sit liv i små skridt, favoriserede venner, fester, sin sport og tog aldrig store beslutninger. Han har fået en søn, men konen har forladt ham. men alligevel er han overbevist om, at alt stadig er muligt.

Hélène har stor succes i Paris, men et burn-out får hende til at flytte til Nancy og her møder hun tilfældigvis Christophe. Hun var egentlig meget forelsket i ham, da hun gik på gymnasiet, men en veninde snuppede ham. Nu er tiden måske inde til at prøve at genleve og gennemføre den forelskelse der snarere er et erotisk begær.

Nicolas Mathieu beskriver udviklingen ved at skifte mellem ungdomstiden og nutiden hvor de er omkring 40 år. Det er gjort med stor kunnen og stor menneskelighed, for problemerne kan måske dæmpes lidt af erotikken, hverdagen venter på den begge.

Men han er også en samfundskritiker og særlig opmærksom på yderområderne som i hans Goncourt-roman. Han fortæller om konsulentfirmaer, der til ublu priser sælger luft indpakket i deres særlige sprog, som kan forbløffe de lokale myndigheder, der skal arbejde sammen med andre i den store region. Det er virkelig skarpt. 

Ingen tvivl om at Nicolas Mathieu er tilbage med en meget velskrevet og velkomponeret bog, der rammende beskriver et par mennesker, der kæmper for at kunne skabe sig en tilværelse som de kan respektere.

Kan stærkt anbefales!

ACTES SUD (02/02/2022)

Pierre Lemaitre: Le grand monde

 Pierre Lemaitre: Le grand monde

Det er en stor fornøjelse at genfinde Pierre Lemaitre som forfatter til denne nye saga om familien Pelletier! Jeg vidste, at jeg ville hygge mig igen. Små 600 sider som jeg ivrigt har læst på nogle få dage og dejligt at vide, at der er planlagt to bind mere i serien. Der er oven i købt forbindelser tilbage til "Au revoir là-haut" fra 2013 og de to andre i den serie.

Vi er i 1948, hvor man så småt er ved at komme sig efter 2. Verdenskrig. Der er tre byer der fungerer som rammer for historierne: Paris, Saigon og bogens start i Beirut. 

Det er her forældrene, Louis og Angèle Pelletier, velstående ejere af en sæbefabrik, bor. Deres to ældste sønner, Jean kaldet "Bouboule" og François bor nu i Paris. Ved bogens start vil den yngste dreng, Etienne, homoseksuel og forelsket i en legionær, til Indokina for at slutte sig til ham. Kun den eneste pige Hélène er tilbage, det sidste barn, atten år gammel, men hun har også et ønske om selvstændighed, som vi ser udfoldet senere i Paris....

Pierre Lemaitre er en mester i at skildre tiden og samfundet på den tid med en stor indsigt men samtidig en digterisk frihed. Hans små sjove, ironiske og sarkastiske indskud får vi også masser af samt en overlegen brug af mange tidligere forfatteres værker. Han balancerer over flere genrer som eventyrroman, krimi, social-realistisk mm. Men bedst af alt er skildringen af personerne.

I vil blive grebet af skildringen af den ældste søn Jean, der er en Jekyll og Hyde-figur og hans kone Geniviève, der er gyselig og koldt beregnende. François der vil være journalist og nærmest overværer et mord. Étienne der søger kærligheden men ender med at blive fanget i Saigons irreelle verden. Der er mange flere, men oplev dem selv.

Det er Lemaitre bud på en familiesaga, og den er udsøgt god. Kan næsten ikke holde ud at vente på næste afsnit! LÆS DEN.

CALMANN-LÉVY (25/01/2022)

 David Foenkinos: Numéro deux

Endnu en rigtig god bog fra Foenkinos, der i dette værk behandler taberproblemer, altid at blive nummer to, men selvfølgelig også vores konkurrencesamfund, der i den grad hylder individet, så fællesskabet går tabt.

"I 1999 begyndte castingen med at finde den unge dreng, der skulle spille Harry Potter, og som på samme tid ville blive verdensberømt.

Hundredvis af skuespillere blev prøvet. Til sidst var der kun to tilbage. Denne roman fortæller historien om ham, der ikke blev udvalgt. »

Foenkinos koncentrerer sig om at fortæller historien om taberen, om Martin, der altså ikke blev valgt, selv om han selv synes, at det burde have været ham. Selvfølgelig kan det være svært at tabe, men kan feje det under gulvtæppet og leve videre, men det er ikke muligt for Martn af mange grunde.Fra han er elleve år starter mareridtet-

Harry Potter-bølgen, der fortsætter med at blive udstillet hos boghandlerne og på skærmen i tv og biografer, fortsætter med at torturere Martin, som kæmper for at holde øjne og ører lukket for at undgå at stå ansigt til ansigt med sin rival. Den, der stjal hans liv, er overalt. Den tavse fiasko, siden ignoreret af alle, stiller Martin foran det evige spejl af et liv, der kunne have været hans. Et vågent mareridt, som intet ser ud til at kunne stoppe, hvilket forhindrer ham i at trække vejret. Fremtidige beslutninger træffes ikke af valg, men af ønsket om at undgå. Han ender dog med at få et job som vagt i Louvre-museet for at undgå "den anden", der fylder for meget.

Der er meget godt stof i bogen, der bestemt heller ikke svigter Foenkinos' humoristiske evner. Bogens slutning griber også alle læsere, der ikke kan lade være med at holde med Martin og se Daniel Radcliffe som skurken.

Let læsning, men ikke uden dybde.

GALLIMARD (06/01/2022)

 Delphine Giraud: Six ans à t'attendre

En bog der først blev udgivet som autoédition hos Librinova, men der blev der talt så meget om den, at den blev udgivet på forlaget Editions Fleuve og senere som Pocketbook.

Historien handler om Rachel og Vincent, der siden deres ungdomsår har levet en stærk og lidenskabelig kærlighed. Men få dage efter at have fejret deres ti års møde og kort før deres bryllup, forsvinder Vincent under tragiske forhold. En motorcykelulykke, men man finder ikke noget lig.

Historien begynder seks år efter ulykken. Mens Rachel forsøger at leve sit nye liv uden ham, stadig i hjertet af hendes hjemlige Vendée, møder hun tilfældigt i Paris' gader en mand, der ligner ham på pletten. Hun er sikker på, det er ham. Men de få sekunders forvirring, der forhindrer hende i at reagere, får hende til at gå glip på muligheden for at henvende sig til ham. Manden går allerede videre uden at bemærke hendes tilstedeværelse. Den unge kvinde vil derefter starte forfølgelsen og forsøge at reparere de fejl, som hun allerede føler sig skyldig i.

Rachel vil være i stand til at regne med sin families usvigelige støtte til at gå på jagt efter sandheden. Med hjælp fra Gautier, hendes impulsive fætter, som også er Vincents bedste ven, og Carole, hendes livlige og sprudlende tvillingesøster, vil Rachel lede efterforskningen, mere beslutsom end nogensinde.

Vil hun finde ham? Var det virkelig ham? Og hvis ja, hvorfor blev han erklæret død?

Der er nok at tage fat på, og intrigen er da ganske hæderlig, men der skulle have være kortet meget ned på sidetallet for at holde stilen og tempoet. Det bliver ofte for sødladent eller for opgivende eller for voldsomt etc.

Håber at Delphine Giraud vil vende tilbage med en bedre gennemarbejdet bog, for hun har fat i mange gode temaer f.eks. omkring familiebånd og familiefølelse.

POCKET (09/07/2020)

 Michel Houellebecq: Anéantir

Så kom den nye Houellebeck på gaden den 7. januar og i en meget smuk indbinding, som han selv har været med til at udforme. Det er en fornøjelse at sidde med den bog i hænderne, selv om den er ret tung med sine 736 sider. Det er nok hans hidtil længste roman, men der er ikke en side for meget.

Uden at være en fremtidsroman lader Houellebeck romanen foregår i 2027, lige før præsidentvalget. Makron kan ikke tage en tredje periode, men planlægger hvordan han kan sætte en midlertidig præsident ind nu, for så at stille op i 2032.

Der er selvfølgelig en del politisk stof, men der er også nogle underlige former for terrorisme, som er understøttet af tegninger og billeder i teksten. Det bliver til en form for en spændende cyberthriller. Vi fodres med aktuelle teknologiske problemstillinger - inden vi fordyber os i dagligdagen for Paul Raison, romanens hovedperson. - særlig rådgiver for Bruno Juge, økonomiministeren.

Paul nærmer sig de 50 år, og hans arbejde består som sagt i at være særlig rådgiver for Bruno Juge. Der er faktisk opstået et tæt venskab mellem de to. Bruno arbejder næsten i døgndrift, og Paul må følge med. De har begge problemer med deres kone, men har svært ved at tale konkret om det.

Det er ikke nogen skarp kritik af samfundet, men snarere en afdækning af alles kamp mod alle og tidens ligegyldighed. Paul har været fjern i forholdet til sin familie, men da hans far bliver lammet af en blodprop, begynder han at nærme sig en barndom og ungdom, hvor han var lykkelig.

Paul Raison får øjnene op for den umiddelbare tilknytning til naturen som han har mistet i byen og får gennem sin kone, Prudence, indblik i andre religioner hvor krop og sind spiller sammen. Deres forhold bliver i øvrigt bedre efter at familien spiller ind. Men der er også konflikter og sygdom.

Svært at gengive bogens indviklede intriger, men vi bevæger os fra en thriller til en bog med stærke filosofiske indslag. Det er ikke politik, men religion, kærlighed og død der bliver de store emner.

Der er et væld af personer, som Houellebecq inddrager i romanen, og de skildres alle med præcision ofte blandet med en form for velvilje og forståelse, meget få bliver hængt ud. Vi får en skildring af samfundet gennem de sidste 50-60 år, der hæver Houellebeck op på niveau med Balzac og Zola, men selvfølgelig med hans eget stil.

Houellebecq søger ikke i denne nye roman at konfrontere samfundet med bestemte opfattelser, men interesserer sig mere for at følge karaktererne konfronteret med tilværelsens og dødens tomhed.

Der er så meget i denne roman, så en gennemlæsning langt fra er nok, så kom i gang!

FLAMMARION (07/01/2022)

Sarah Chiche: Saturne

 Sarah Chiche: Saturne

En meget stærk begyndelse på en bog. Vi følger næsten minut for minut en dødskamp hos den 34-årige Harry, der dør af leukemi. Han kommer fra en rig familie af læger, der flygtede til Frankrig efter Algeriets uafhængighed. Han efterlader en lille pige på femten måneder og en kone, Ève, som han var vanvittigt forelsket i, men som alle i familieklanen hader. 

Omkring tredive år senere, efter en ekstrem depression, der næsten kostede hende livet, begynder  barnet, der er blevet voksen, at skrive denne roman for at fremkalde sit liv hjemsøgt af tab og sorg, men også af skyggen af ​​en lidenskab, der helt sikkert knuste hendes familie.

Bogen falder i to dele, hvor første del er den bedste. Den handler i sær om Harrys opvækst i Algeriet og senere i Frankrig om hans manglende lyst til at deltage i familiens stive og følelseskolde liv som meget velhavende. Det er en facade hvis sprækker han ser.

Hans liv ændres da han bliver håbløst forelsket i Ève, hvis fortid forbliver skjult for ham længe. Hendes ankomst til familien betyder at dens sikre liv forandres.

Anden del er om den lille datters liv. Hun vil frigøre sig fra alle bånd og flygter fra familien, men hun nægter, at hendes far er død og i det hele taget at medlemmer af hendes familie efterhånden er døde. Det bliver en dyb psykisk og fysisk krise, som kun det at skrive kan redde hende fra.

En lidt mærkelig bog, men med mange gode iagttagelser og overvejelse over vores forhold til hinanden, til livet og døden. At Sarah Chiche er psykolog og psykoanalytiker kan tydeligt mærkes og måske lidt for meget i bogen.

Seuil, august 2020

Franck Delorieux: Roger Vailland - Libertinage et lutte des classes

 Franck Delorieux: Roger Vailland - Libertinage et lutte des classes

Sidste læsning i 2021, hvor der ellers har været megen tid til at læse franske bøger. Grunden til valget af denne bog er, at jeg for snart 50 år siden skrev et speciale om Roger Vailland hos professor Per Nykrog. Han var imidlertid ikke inde i hans forfatterskab, så jeg kørte løbet alene og skrev 100 sider på tre måneder og fik en flot karakter for anstrengelserne.

Jeg var meget optaget af hans romaner, måske mindre af hans begejstring for kommunismen. Det var denne underlige sammenstilling af libertinage og klassekamp, der gjorde ham til en meget særpræget forfatter.

Denne bog, der oprindeligt udkom i 2008, har i mange år været umulig at få fat på, men nu er der heldigvis et nyt optryk på gaden. Det er en række essays der forsøger at fange Vailland som surrealist, kommunist og endelig som den suveræne søger af lykken og lysten.

Det har for mig været spændende at generindre Vailland og få et overordnet syn på hans liv og karriere, men bogen er nok mest for kendere af hans værk. Det har imidlertid givet mig lyst til at grave hans gamle romaner frem og prøve at læse dem med friske og gamle øjne. Nu må vi så se om det bliver til noget i det nye år, for der er jo mange andre spændende ting på vej.

Collection Petites Ligatures

Manifeste, édition

2021

Yannick Grannec: Les simples

 Yannick Grannec: Les simples

Notre-Dame du Loup er en barsk fæstning beliggende i bjergene ved Vence. Her driver kvindelige benediktinere ledet af Moder Marie-Vérane, abbedisse for livet, et kloster med et hospital for syge kvinder og handel med lægeplanter. Kvinderne er oftest ofre for hustruvold eller graviditet. 

Men klostret bliver truet af biskoppen af ​​Vence. Faktisk bestiller den gejstlige i år 1584 en undersøgelse af klostret af sine præster, herunder den unge og smukke Léon de la Sine, med henblik på at finde fejl hos søstrene. De har nemlig store økonomiske fordele ved deres handel med lægeurter. Biskoppen ønsker også at få overdraget ​​relikvieskrinet med resterne af Sainte-Vérane. Men prælaten støder på en store vanskeligheder: Klosteret rummer en anden skat, den smukke novice, Gabrielle d'Estéron ... 

Det er en historisk roman der ikke bygger på en konkret begivenhed eller et bestemt kloster, men romanen rummer  et meget stort kendskab til perioden, skikkene og de værdier som søsterene er i besiddelse af. Det er en viden om planterne, som er givet videre fra person til person. Det er desuden er roman der afdækker kvindens rolle og betydning i tiden. 

Det er tiden for den ubarmhjertige kamp mellem almindelige gejstlige og verdslige præster. Et magtspil, hvor kvinder, indehavere af empirisk medicin først og fremmest tiltænkt de fattigste, ved, at det vil være umuligt at udøve og videregive deres viden i fremtiden. En mærkelig epoke, hvor man tror på mirakler, men brænder kvinder, fordi man frygter deres magt over kroppe og sjæle. 

Vi får nogle meget fine beskrivelser af hovedpersonerne, der gennem romanens specielle struktur skiftevis får deres kapitler. Det er samtidig en spændingsroman, for hvordan skal det gå med den unge Gabrielle og den kommende præst den unge Léon, der bliver forelsket? Hvordan kommer Clémentine og hendes kendskab til planter (les simples) til at spille en stor rolle.? Hvordan går det med biskoppens planer og hans skjulte elskov? Ja der er nok at tage fat på i den storslåede roman, skrevet med stor kunstfærdighed og brug af mange vinkler.

 

         Éditeur : ANNE CARRIÈRE (23/08/2019)

Philippe Besson: Le dernier enfant

 Philippe Besson: Le dernier enfant

En enkelt dag i en mors liv, men samtidig en dag der vil betyde den store ændring i både hendes og drengens liv. Moderen er Anne.Marie og den unge mand er Théo, der nu flytter hjemmefra. Han er den yngste af tre søskende, en efternøler der har fyldt moderens liv og som også er klar over sin stilling.

I denne roman kommer Philippe Besson ind i sindet på en mor, der ser sit lille barn blive voksent, men for hende er han stadig hendes baby, den yngste. Hvordan fortsætter man med dette tomrum?

Selvfølgelig er der hendes mand, Philippe, hans beroligende tilstedeværelse, men det er ikke det samme.

På denne dag hvor de hjælper Théo med at flytte, gøre værelset klart og spise en frokost sammen, forsøger Anne-Marie at holde tiden tilbage. De to mønd er meget tavse, men hun kan ikke tilbageholde sine tanker og minder. De bryder i brudstykker frem, mens historien skrider frem med de tre personers bevidste og ubevidste tanker.

Enkle mennesker. En simpel historie. En historie, der taler om livet og tidens gang. Vi husker vel alle, da vi som unge brød ud fra barndomhjemmets trygge rammer, og hvor vi måske havde for travl med at se fremad.

En smuk historie om hverdagens småting, der også kan rumme de store omvæltninger.

Meget velskrevet og følsom roman.  

Éditeur : EDITIONS JULLIARD (07/01/2021)

Patrice Franceschi: S'il n'en reste qu'une

 Patrice Franceschi: S'il n'en reste qu'une

Rachel, en australsk journalist beslutter sig for at rejse til Rojava (Syrisk Kurdistan) i fodsporene på de kurdiske krigere, der kæmpede mod Daesh og de tyrkiske militser. 

Det er i Kobané, en by bygget langs jernbanelinjen mellem Berlin og Bagdad af tyskerne i begyndelsen af ​​det 20. århundrede, at Patrice Francheschi tager os sammen med Rachel Casanova. På militærkirkegården i Kobane opdager hun en ekstraordinær grav, som indeholder to lig, Tekochina og Gulistan. Hun følger i deres fodspor for at finde ud af, hvad der skete med dem.

Rachel er meget optaget i to ekstraordinære kvinders skæbne, kommandør Tekochina og hendes livvagt Gulistan, hvis tragedie vi følger i tre akter: Kobané, Raqua og Sérikani. Blodige kampe, rækker af forbrydelser mod menneskeheden. Man skal ikke at falde levende i hænderne på islamisterne. Hver fighter holder en sidste patron tæt på sit hjerte... for en sikkerheds skyld.

For at forstå de to krigere bliver det nødvendigt for Rachel at møde en række karakterer: Bérivan Kobane - "kvinden der aldrig smiler" - som kendte dem godt, og som vil afsløre en del af historien for hende omkring et glas whisky, derefter general Qaraman, som hun møder godt skjult i Qandils bjerge og til sidst Tulin Clara, som hun i hemmelighed skal møde, trods faren, denne general, som vil fortælle hende, under hvilke omstændigheder disse to kvinder omkom.

Hvis man kun overfladisk har fulgt de kurdiske kvinders kamp, så bliver man sandelig klogere ved at læe denne roman, der bygger på virkelige hændelser. En smuk hyldest til disse unge kvinder,  denne skildring bringer os os tættere på disse kvinder, der omkom uden frygt. Vi skal ikke glemme at der stadig kæmpes.

Konstruktionen omkring den udsendte journalist og hele opsætningen af fortællingen er nok lidt søgt og på mange måder unødvendig, for de kurdiske kvinders historie er stærkt nok til at bære den bevægende historie, der fastholdes i den langsomme afdækning af deres skæbne.

Éditeur : GRASSET (25/08/2021)

Alexandre Arditti: La conversation

 Alexandre Arditti: La conversation

En første roman bygget op som en samtale mellem den 20-årige Charlotte og den 90-årige Victor. En allerede kendt romangenre, men her i en opdatering til nutiden med covid og andre ting fra vores nutid.

Charlotte, en tyveårig journalist interviewer Victor Esmenard, en 90-årig tidligere præsident for republikken: to generationer, to karakterer, to visioner om tilværelsen, to baner støder sammen. En indvielsessamtale, hvor ideerne flyder og grænserne trækkes op.

Charlotte er stadigvæk kun i starten af sin journalist-karriere, men da der ikke er andre til at tage interviewet på grund af ferie mm., får Charlotte opgaven. Hun er selvfølgelig rystende nervøs, men er samtidig forberedt til tænderne  

Interviewt foregår på Hôtel Plaza Athénée i Paris, et hotel i en klasse som hun ikke kender. Victor Esmenard, der ellers er kendt som hård ved journalister, modtager hende med et glas Chablis og stemningen bliver efterhånden afslappet. Efterfølgende frokost og fortsættelse til sidst på eftermiddagen, et langt og spændende interview, der får en meget usædvanlig afslutning.

Med sin lange erfaring giver Victor Charlotte - ikke uden humor og et strejf af provokation - sit syn på verden.

Alle de temaer, der indgår i et menneskeliv, bliver berørt og uddybet: journalistikkens udvikling, venskabets desillusioner, smagen for eventyr, forfatterskab, globalisering, rejser i forfædrenes forstand, masseturisme, kunsten at leve i Frankrig, selvkritik som led i den gode tænkning, kærlighed og forandringer i parmønstret, infantiliseringen af ​​samfundet, forvandlingen af ​​byen og endda fordelene ved alkohol.

Man kan godt fornemme, at det er skildringen af et rigt liv med både op- og nedture, lykkelige øjeblikke og grove forsømmelser.

Samtalen er fyldt med gode råd, skarpe blikke på nutiden og et råb om ikke at give slip på den enkeltes frihed.

En klog bog, som man kan læse med stort udbytte. Flot debut for Alexandre Arditti som romanforfatter.

Éditeur : LES PRESSES LITTÉRAIRES (20/05/2021)

Valérie Tong Cuong: Un tesson d'éternité

 Valérie Tong Cuong: Un tesson d'éternité

Ny bog fra en af mine favoritforfattere, der atter en gang leverer en stærk roman om en mors kamp først for sig selv senere for sin søn.

Hovedpersonen Anna bor sammen med sin mand Hugues og deres søn Léo i en smuk villa ved havet, hun er farmaceut, Hugues arbejder med landsbyens kulturelle anliggender. De omgås de gode familier i området, især gennem den tennis, Léo spiller, og takket være Hugues velstillede forældre, som giver dem lov til at bo i villaen.

Men Anna gemmer på en tung og voldelig fortid. Hun kom fra en familie af fattige småhandlere og levede en smertefuld barndom, præget af chikane og mobning fra Slangen, en pervers dreng, der fik hende til at opleve et helvede i årevis.

Anna har imidlertid fået bygget et liv op fjernt fra barndomsmiljøet og har lukket den ulykkelig barndom væk bag tætte skodder. Der er en Anna 1 og nu en Anna 2.

Men som romanen viser skal der kun en splint til for at et paradis kan falde sammen. Det sker da sønnen Léo bliver anholdt for at have angrebet en politibetjent ved en demonstration. Romanen foregår på det tidspunktet hvor les gilets jaunes skabte kaos hver uge, så Léo bliver en helt for dem.

Det er imidlertid ikke hele sandheden om Léos handling, så nu starter Annas kamp for at få ham ud af fængslet.

Nu skal jeg ikke afsløre mere om indholdet, men må nøjes med at sige, at det er en oprivende historie, der skiftevis fortæller om Annas fortid, hendes ødelagte nutid og lægger tråde ud der tyder på familiens sammenstyrtning og opløsning.

Valérie Tong Cuong giver os endnu en gang en roman med stor finesse og et realistisk og subtilt kvindeportræt. Ved hjælp af flashbacks giver Annas minder os en forståelse af, hvem hun var, og hvem hun er blevet, en sand klasseafhopper.

Blandt bogens temaer skildres skarpt fængselsliv og social klasse, hvordan vores oprindelse markerer os og altid indhenter os. Kan vi slippe af med den?

Hendes raffinerede, kølige og delikate stil skaber en nødvendig afstand til fakta og de stærke følelser, som karaktererne oplever i denne klæbrige sommerhedebølge, i fængselsverdenens barske virkelighed.

En virkelig god roman, som kun kan anbefales.

Éditeur : J.-C. LATTÈS (18/08/2021)

 

Maria Pourchet: Feu

 Maria Pourchet: Feu

En banal historie om lidenskab der fortærer en gift kvinde, Laure, der endelig ser en vej ud af det daglige trummerum. Men manden, Clément, der er markedsanalytiker og tjener styrtende med penge, er i virkeligheden mest interesseret i sin hund, som han kalder Papa.

Laure er universitetslærer, 40 år, er gift og mor til to døtre. Véra, den ældste, der organiserer oprørsbevægelser i gymnasiet og er også oprørsk mod sine forældre. 

De mødes tilfældigt, men gribes hurtigt af en lidenskab som de begge bearbejder for at slippe ud af den.

Fanget af lidenskaben og dens trusler forsøger de først at slippe af med hinanden ved at tilfredsstille lysten, naivt overbevist om, at det er tæmmet. De har på trods af det et håb, der skræmmer og fortærer dem, de vil de gå langt i ilden.

Det er på mange måder en pessimistisk skildring af det moderne samfund, hvor der er de unge der følelsesløst bekæmper forældrenes kapitalistiske verden. Familien er i opløsning og hverken kvinden eller manden kan definere deres roller.

Bogen er skrevet i et voldsomt tempo og sprog. Der er masser af henvisninger, billedsprog, moderne slang og følelsesladede sekvenser.

Bogen efterlader flere spørgsmål end svar, men bidrager til opfattelsen af nutiden som kaos på alle måder.

Var indstillet til flere priser, men blev forbigået.

Éditeur : FAYARD (18/08/2021)

 

Agnès Desarthe: L'Éternel fiancé

 Agnès Desarthe: L'Éternel fiancé

Med det samme må jeg sige, at det forekommer mig at være en bog der vil mere end forfatteren magter. Indtrykket bliver en rodebutik med gode afsnit og andre som er unødvendige indskud og uden interesse.

Udganspunktet er ellers godt valgt, det er nemlig en julekoncert, hvor en fireårig Étienne siger til pigen, at han elsker hende, fordi hun har runde øjne. Den lille pige bliver lidt forskrækket og svarer, at hun ikke elsker ham, fordi hans hår sidder forkert.

De to krydser hinanden flere gange i løbet af de næste 40-45 år som bogen strækker sig over. Første del er rimelig positiv om barndommen og ungdommen, hvor der er kærester og giftermål. Men dette afsnit afsluttes med, at Étienne kone dør i barselssengen.

De to næste afsnit handler mest om nedture. Fortælleren bliver gift, får to børn men det hele forekommer hende at være samme trummerum. Hendes egen mor forlod sin mand, da børnene var blevet store og fik et helt nyt liv.

Fortælleren starter på at gøre det samme, men har ikke noget at sætte i stedet for, så det er en lidt mørk historie. Hun møder ètienne igen flere gange og hans liv tager også en usædvanlig vending. Moderen dør og efterlader et tomrum.

Der er mange forskellige stilarter og fortælleformer, men svært at gennemskue ideen med det.

Store temaer i bogen er forældre-børn, ægteskab, kvindens rolle, tiden og døden, så måske kan andre få mere ud af bogen end mig.

Éditions de l'Olivier (19/08/2021)

Collectif: 13 à table (2021)

 Collectif: 13 à table

Vi er nu nået til den 8. sæson for 13 à table, hvor overskuddet går til "Les restos du coeur", køber man en bog til 5 €, har man betalt for 4 måltider.

Som sædvanlig er det de ypperste forfattere der befinder sig blandt de 15 bidragsydere. Leïla Slimani, Tatiana de Rosnay og Marie-Hélène Lafon for blot at nævne tre af kvinderne.

Indholdet er fantastisk godt omkring årets emne, der er ferieminder. Der er alvorlige tekster også med lidt ubehagelige minder fra ferietiden som f.eks. i Marina Carrère d'Encausse: Souvenir d'enfance, der rummer en udspekuleret hævn over en onkel med lidt for lange fingre.

I Jean-Paul Dubois: Dag Hammersskjöld bliver et ferieminde pludselig til en storpolitisk affære. I novellen "On ne joue plus" møder vi til gengæld en sjov og usædvanlig onkel, der kan sætte sig på børnenes niveau og også udfordre dem.

I Marie-Hélène Lafons Les étés er vi selvfølgelig på landet og møder en højst usædvanlig familie, hvor børnene deltager i arbejdet på gården, men når de får fri, forstår de også at udfolde sig. Vi får også en opskrift fra en berømt kok: Cyril Lignac, der skriver om oprindelsen af hans opskrift på Poulet rôti à l'origan frais et au citron. Herligt bidrag dette også.

Den morsomste novelle kommer fra Romain Puértolas der fortæller om Martine. Men jeg kunne blive ved med de øvrige tekster.

Der er kun en ting at sige: KØB den bog, støt et godt foretagende og få litteratur i høj klasse.

Éditeur : POCKET (04/11/2021)

 

Collectif: À nous la terre

 Collectif: À nous la terre

Undertitlen "Les écrivains s'engagent pour demain" siger også meget om indholdet. Det er beretninger, der tager udgangspunkt i nutidsproblemer med natur men som også peger fremad.

Vi får i alt 9 tekster af fremragende forfattere som Jean-Christophe Rufin,  Catherine Cusset og Luc Lang for lige at nævne et par stykker. 

Der er minder om den gamle strand I Bretagne, hvor forfatterens ungdom blev tilbragt. Ikke en postkort strand, men en strand i bevægelse, hvor folk nu blot ligner små statuer af Giacommeti. Hun er blevet ældre siden da, men stranden og klipperne består,

En helt anden vinkel får vi fra en beretning fra en safaritur i Kenya, hvor forfatteren oplever at en hjorteflok står sammen om at forsvare en hunhjort med sin lille der bliver angrebet af en flok løver. Sammenhold og solidaritet, der er stærkere end hun troede.

Rufin fortæller om Alperne og Mont-Blanc der trues af de stigende temperaturer og nedsmeltningen af isgletcherne. Det efterlader klipperne i solen, så de revner og styrter ned. Gamle klatreruter og bjergspidser forsvinder. Et oplagt emne til at holde op til at slide unødvendigt på naturen.

Der er mange gode tekster og oplæg til eftertanke og aændring af adfærd i naturen.

Bogen koster 5 € og alt overskud går til WWF

Mohamed Mbougar Sarr: La plus secrète mémoire des hommes

Mohamed Mbougar Sarr: 

La plus secrète mémoire des hommes

En gevaldig bog der er blevet årets Goncourt-vinder, en bog der handler om en bog og forsøget på at finde forfatteren, der er mere eller mindre til stede. En bog der handler om litteratur, om at skrive, men også om krige, kolonier, Afrika og Paris med afstikkere til Amsterdam og Sydamerika. Ja, der er simpelt hen et overflødighedshorn af koncentreret indhold i denne 400 siders fortælling.

Et kort resume: 

I 2018 opdager Diégane Latyr Faye, en ung senegalesisk forfatter, i Paris en legendarisk bog, udgivet i 1938: Le labyrinthe de l’inhumain. Man har tabt sporet af dens forfatter, der i sin tid blev kaldt « Rimbaud nègre ». Det er historien om en søgen efter en forbandet bog. Så snart han opdager det, er den unge senegalesiske forfatter Diégane, der kom til Paris fuld af ambitioner, besat af det. Han beslutter sig for at undersøge den mystiske forfatter, der blev udstødt: T.C. Elimane, også en fransktalende afrikaner, blev berømt i 1938, før han blev fejet til side af en anklage om plagiat og forsvinden.Offentliggørelsen af ​​værket fremkaldte flere skandaler. 

Diégane forsøger at få mere at vide om den mystiske T.C. Elimane. Han møder kolonialismens og Shoahens store tragedier. Rejser fra Senegal til Frankrig til Argentina, men hvilken sandhed venter ham i centrum af denne labyrint?

Uden nogensinde at miste tråden i denne søgen besøger Diégane i Paris en gruppe unge afrikanske forfattere: alle observerer hinanden, diskuterer, drikker, elsker meget og har et behov for at skabe noget der udspringer af deres eksil, Vil de nogensinde blive integreret og forstået som kunstnere? Diégane får flere gode spor gennem den djævelske Siga og den flygtige journalist Aïda ...

Når man læser denne roman, bliver man virkelig sat ind i en labyrint og tvivler somme tider på om man nogensinde finder ud igen. Bogens struktur virker umiddelbart meget åben, men labyrintens slyngninger er bestemt velovervejede. Mbougar Sarr holdes os fanget, og vi skal omkring mange omveje og blindgader, førend vi når frem.

Bogen er en spændende, stimulerende og drilsk litterær thriller styret af et imponerende overblik. Uden forklædning eller nytteløshed (men uden at være blottet for humor) er alt tæt og bygger en kærlighedssang dedikeret til litteraturens tidløse kraft. Fantastisk!

Der er ingen tvivl om at denne Goncourt-pris er en sejr for frankofonien og specielt for afrikanske forfattere, som vi flittigt har omtalt tidligere. Fransk litteratur på højeste niveau har bredt sig vidt omkring.

Éditeur : PHILIPPE REY (19/08/2021)