Delphine de Vigan: Les enfants sont rois
Ny bog af Delphine de Vigan, og den er straks blevet en af de mest solgte for øjeblikket. Delphine de Vigan har tidligere henrykket os med sine bøger, og den nye står bestemt også som et stækt og aktuelt indslag.
Med denne roman, der starter med Loft Story (Big Brother)-årene i 2001 og slutter i 2031, tager Delphine de Vigan fat på et svimlende emne: sociale netværk og deres afarter. Hun udforsker mesterligt et samfund, der kaster sig over kulten af egoet, og hvor alt er iscenesat og solgt, endda familiens lykke. "Leve for at blive set, eller leve gennem stedfortræder", trist virkelighed i en hul verden.
Der er to kvindelige hovedpersoner i bogen Mélanie Claux og Clara Roussel. Som unge blev de begge fascineret af den første Loft Story i 2001 (Big Brother på dansk), for her så de pludselig en parallel verden, der lovede status og berømthed. Mélanie forsøger selv at komme med i sådan en udsendelse senere, men bliver ikke udvalgt. Men drømmen har hun med sig, da hun er flyttet fra provinsen til Paris.
Mélanie bliver grebet af den verden, der findes på internettet, hvor folk kan fortælle om sig selv og deres familie. Ved at bygge et websted og på Instagram med sine to børn Sammy og Kimmy, der optræder i dagligdags situationer, får hun pludselig en stor fanskare. Hun tjener nu penge i stor stil via reklamer og fremvisning af produkter under børnenes udsendelser. Det bliver det helt store cirkus, hvor børnene skal optræde, svare på mails, deltage i fremvisninger etc. Kort sagt har de et fuldtidsjob og er isoleret fra andre børn.
Clara er en pige der helst vil være totalt anonym og en skygge, men hun drømmer om noget andet. Hun forlader også provinsen og kommer til Paris.Hun gør næsten et jurastudium færdigt, men springer så til en stilling ved politiet. Her er hun meget dygtig og avancerer højt i systemet. Hun har en kæreste, men vil ikke binde sig, så han forlader hende. Hun har sin karriere og bruger næsten al sin tid på det. Hun får respekt, og man ser op til hende.
Men de to skal jo mødes på et tidspunkt, hvor Kimmy er blevet kidnappet. Her træder politiet ind, men lidt i det skjulte, for kommer det frem i offetligheden at Kimmy er væk, vil folk går amok. Clara tager ud for at tale med Mélanie.
I bogen hedder det: ”Første gang Mélanie Claux og Clara Roussel mødtes, var Mélanie forbløffet over den autoritet, der kom fra en så lille kvinde, og Clara bemærkede Mélanies negle, deres lyserøde glitterlak, der glødede i mørket.” Ser ud som et barn ”tænkte den første, "hun ligner en dukke" tænkte den anden.
Selv i de mest forfærdelige dramaer er udseendet vigtigt. "
Hovedpersonerne er altså selv som børn, der er vokset op med de sociale netværk og kulten af egoet. Mélanie tror, at hendes børn gerne vil optræde og være kendte, men det er mest hende, der vil være det. Clara anede ikke, at denne parallelverden med børnene eksisterede. Hun er selv barn af et par 68'ere, der slæbte hende med overalt uden at tænke på, om hun nu var moden til det. Derfor er det måske, at hun vælger at blive en del af politiet, som hendes forældre hader. De forstyrrer jo deres demonstrationer og andre påfund.
Det er en vældig skildring af nutiden, godt bygget op med konkrete klip fra internet og nedskrevne politirapporter. Det er virkeligheden vi får, og det er isnende. Vi får både en thriller, et opråb og en pamflet og også en dystopi. Ved vi virkelig, os der selv aldrig er blevet voksne, hvordan vi behandler og beskytter børn i en alder med digitale platforme og sociale netværk?
Der kunne fortælles meget mere om bogen, men læs den nu selv. Det er en af årets bedste bøger efter min mening.
