Georges Simenon: Maigret s'amuse

 Georges Simenon: Maigret s'amuse

Endnu en dejlig bog med Maigret der opklarer et mord, selv om han er på ferie! Han har været noget syg, så han tvinges til at holde ferie.

Maigret tager på ferie i Paris i august, da alle feriestederne til hans overraskelse allerede var fuldt booket i juni. Han kan ikke modstå fristelsen og følger i aviserne den kriminalsag, som hans underordnede og afløser, kommissær Janvier, efterforsker. 

Dagen starter på en café, hvor han læser morgenaviserne, derefter henter han Madame til dagens tur i Paris, ofte til steder der er knyttet til kriminalsagen. Han slentrer gennem Paris' gader fra bistro til bistro, fra restaurant til restaurant, ledsaget af Madame, hvis fødder snart gør ondt, så hun er nødt til at skifte sine høje hæle ud med flade sko.

Offeret er Dr. Javes kone. Dr. Jave ejer en lejligheden på den ene side og en praksis på den anden i en smuk bygning i et fashionabelt kvarter. Hans kunder er fra det bedre borgerskab og i øjeblikket er han på ferie i Cannes. Han havde overladt sin praksis til Dr. Négrel i en måned. To læger med et godt ry, men hvorfor finder man pludselig fru Jave sammenbøjet og død i et låst skab i klinikken??

Det er en frisk og livlig roman, som læseren hurtigt bliver grebet af, og på trods af det tragiske mord morer man sig også med kommisæren. Det er en af Simenons mest perfekte succeser, og her overbetoner han ikke, hvor det gør ondt, nemlig de mørke omstændigheder, der leder op til mordet. 

Spillet mellem Maigret og hans kone på deres ture rundt i Paris er kosteligt. Her står han og tripper efter frokosten og venter på, at madame Maigret skal vaske op, og han går næsten så langt som til at hjælpe hende ... men lad nu være, det er Simenon i 1957!

Stor fornøjelse at læse og opleve Paris i august 1957.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

 Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

En ny roman af Laure Manel, som vi tidligere har skrevet om i "La délicatesse du homard" 

I hendes nye usædvanlige og lange roman hendler det om en familie,, der pludselig oplever, at politiet afhenter moderen Catherine en tidlig morgen. En tilsyneladende lykkelig, tæt sammenknyttet familie eksploderer, da moderen begår det uoprettelige. Alle reagerer forskelligt på det utænkelige: Catherines mor støtter og forsvarer hende ufravigeligt, og det samme gør hendes søn, Florian, som var 7 år på tidspunktet for tragedien. Hendes mand, Marc, giver til sidst op, da han opdager Catherines løgne og hendes forbrydelse. Hendes datter, som var 13 år på det tidspunkt, er opslugt af vrede og afviser hende. Hendes søster Nathalie, som hun var meget tæt knyttet til, forsøger med besvær at bevare båndet.

Vi følger denne plagede familie fra 2001, året for rædslen, til 2023 krydret med omtale af begivenheder i Frankrig og i verden som f.eks. covid.

Forfatteren giver skiftevis ordet til hvert af de fem hjerter på lånt tid i meget korte kapitler, der giver en vis rytme til teksten. Hun har også valgt forskellige udtryksformer: jeg-fortællinger for de voksne, dagbøger for Anaïs og breve fra Florian til hans mor. Vi kan ikke kun følge disse fem personers liv, men også de følelser, de gennemgår: fornægtelse, tvivl, chok, skam, vrede ... 

Catherine, som er fysisk fraværende fra romanens begyndelse, er ikke desto mindre den centrale person, som de andre fem familiemedlemmer er bygget op omkring/ ødelagt af/ søgende efter. Vi lærer hende kun at kende gennem de andre. Vi hører først hendes stemme i det sidste kapitel. 

Det centrale spørgsmål i denne roman er: Kender vi virkelig de mennesker, vi elsker? Svaret kan være svimlende, som denne roman illustrerer.

Gennem Catherines families øjne introducerer forfatteren os til rigsretten og fængslet. Hun vælger også ikke at fokusere på offerets families synspunkt, men på den modsatte familie, hvis smerte vi har en tendens til at minimere.

Det er utroligt som en hel familie kan blive straffet for andre medlemmers forbrydelser. For børnenes vedkommende bliver de aldrig mere accepteret i skolen og blandt venner. Først da de som voksne kan bryde ud og søge væk, har de en chance.

Bogen er velskrevet, men næsten 500 sider fokuseret udelukkende på karakterernes følelser og psykologi, er næsten for meget og med mange gentagelser. Tempoet er ikke hurtigt nok, og selv om Laure Manel forsøger at give bogen indgredieser og stil fra en kriminalroman er der næsten ingen handling. 

Ikke fem stjerner, men nok fire især for synsvinklen, skildringen af dagene i retten og børnenes seje og næsten ulidelig kamp på egen hånd.

MICHEL LAFON (28/03/2024)

Georges Simenon: Maigret hésite

 Georges Simenon: Maigret hésite

En dejlig lille roman fra 1968, hvor Maigret optræder i en befolkningsgruppe, som han ikke holder allermest af: det højere borgerskab.

Maigret modtager et anonymt brev, der fortæller ham, at der vil blive begået en forbrydelse i løbet af de næste par dage....

Men på en mærkelig måde gør afsenderen det let at gætte, hvor brevet kommer fra. Det kommer fra en advokat, der har specialiseret sig i søfartslovgivning og er lidenskabeligt optaget af artikel 64 i den gamle straffelov, som siger, at "Der er ingen forbrydelse eller overtrædelse, når den anklagede var sindssyg på tidspunktet for handlingen, eller når han blev tvunget til at handle med en kraft, han ikke kunne modstå".

Maigret undersøger Parendons hjem, en strålende advokat med en bemærkelsesværdig intelligens, som er fysisk svag og lille af vækst. Er han afsender af brevene, eller hans kone, eller hans børn, eller tjenestefolkene? Lidt efter lidt afsløres husets og parrets hemmeligheder. 

Maigret bliver konfronteret med en sag, der vil presse hans psykologiske finesse til det yderste i et miljø, som han ikke er vant til at færdes i, men vil det være nok til at forhindre mordet?

Dejlig læsning!

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

 Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

En dejlig sommerroman, hvor der under overfladen gemmer sig store problemer for en flok unge på ferie.

Denne roman handler om to søstre og deres lidt vaklende familie, som ikke længere kan kommunikere på hverken den ene eller den anden led. Det er især om, hvor svært det er at blive voksen, at vide, hvem man er, hvad man vil med sit liv, at forsøge at leve op til andres forventninger og samtidig være sig selv.

Romanen behandler også emner som mistrivsel, pres fra forældrene, venskab, at opdage sine seksuelle tilbøjeligheder og at komme overens med dem.

Léna og Phoebe er søstre, og hvert år tager de på ferie til den baskiske kyst med deres forældre i deres bedstemors hus. I år er noget helt særligt for de to søstre. Phoebe er lige blevet færdig med sit år på jurastudiet, så hun vil benytte lejligheden til at hvile ud og forsøge at jage den sorg væk, der har hængt over hendes hoved, men hvordan? Velvidende at Isaac i år ikke vil vente på hende uden for huset...

Lena der er 17 år er fast besluttet på at få mest muligt ud af sin sommer, inden hun tager til Australien i et år, selv om hun som altid skal skændes med sin mor. Hun har brug for det for at slippe af med minderne om Alix, hendes bedste veninde. 

Men begge er blevet såret, begge har haft problemer, og denne sommer vil være afslørende. Den indre stemme vil eksplodere, døre smækkes og tårer fældes. Måske til det bedre?

Clara Héraut gør et fremragende stykke arbejde med at skildre den uro, som unge voksne føler som følge af det sociale og akademiske pres, der lægges på dem, og hun tackler mental sundhed og spørgsmål om identitet på en meget præcis måde.

En ungdomsroman, men bestemt værd at læse af alle.

HACHETTE ROMANS (29/05/2024)

Georges Simenon: Maigret à Vichy

 Georges Simenon: Maigret à Vichy

Så blev der tid til en lille Simenon-tekst mere, der denne gang foregår i Vichy.

Teksten blev skrevet fra den 5. til 11. september 1967, umiddelbart efter en familieferie i Vichy. Forhåndsudgivelse i Le Figaro, 26 numre fra 2. december 1967 til 3. januar 1968. Simenon har i den grad fået skildret byen og dens kvarterer og kurstederne, så ferien har givet ham det perfekte sted til et helt uventet mord i en by, hvor man ellers prøver at forbedre sit helbred.

Maigret er på kur i Vichy, hvor Hélène Lange er blevet kvalt.  Selv om hun havde boet der i ni år, er der ingen, der ved noget om hende. Heller ikke, hvor de store pengesummer, hun modtog med jævne mellemrum, kom fra. En af Maigrets tidligere kriminalbetjente, Lecœur, som er blevet kommissær i Clermont-Ferrand, leder efterforskningen, som Maigret interesserer sig for, mens han fortsætter sin kur og sine gåture med sin kone. 

Offerets personlighed fascinerer Maigret og Lecœur, og vi følger deres forsøg på at trevle hendes liv op. Men som Maigret ofte tænker, giver ofrene nogle gange deres mordere en grund til deres handlinger.

Dette er Simenons karakteristiske stil med beskrivelser af den menneskelige natur og alle dens fejl, hvor han forsøger at forklare i stedet for at dømme.

Glimrende bog som man hurtigt bliver grebet af.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

 Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

Det er snart Olympiade-tid igen og ovenikøbet i Paris og andre franske byer, så det er en fin ide at genudsende denne Astérix fra 1968. 

Stor oplevelse at genlæse den med alle de finesser, sproglige virkemidler og tegningerne, der på dette tidspunkt er blevet til en mærkevare for de forskellige personer. Vi tager med landsbyen til det græske Olympia, der i øvrigt skildres med en række historiske facts, men forinden er vi lige omkring Athen og Akropolis, som dog ikke imponerer alle landsbyens beboere.

Der er mange sjove hints til sport og sportudøvere, deres voldsomme træning og undertiden også brug af ulovlige stoffer. Der er gjort grin med arrangerede turistture, der lover mere end de kan holde, så forfatterne var allerede i tresserne opmærksomme på de tricks rejsebureauerne bruger.

Men alt ender dog i fryd og gammen, og Astérix viser sin store næstekærlighed i slutningen.

Det spændende ved denne udgave er et tillæg på 16 sider, der fortæller om bogens tilblivelse, de forskellige emner og episoder som også bruges i andre Astérix-bøger. Der er også bragt noter og optegnelser fra René Goscinnys arkiver. Herligt.

Bogen er trykt i et begrænset oplag, så er du samler, så skynd dig at få fat på den.

Hachette 2024

Marie Vareille: La dernière allumette

 Marie Vareille: La dernière allumette

Marie Vareille havde stor succes med sin forrige roman Désenchantées, og nu følger så en helt anden slags roman.

Efter en traumatisk oplevelse i barndommen har Abigaëlle nu boet på Sainte-Marie-de-la-Saône-klosteret i Genevigny i Bourgogne i 27 år. Selv om hun har aflagt tavshedsløfte, får hun stadig besøg af sin storebror, Gabriel Mancini, to lørdage om måneden. Han er en kendt forfatter, illustrator og maler og har vundet adskillige priser for sin Abi Colibri-serie. En figur som Abigaëlle er inspirationskilde til. Under disse besøg taler han med hende om sit liv, sine projekter og for første gang om sin kæreste, Zoé Boisjoli. En lys og munter ung lærer. Men Abigaëlle kender sin bror bedre end nogen anden, hun kender dæmonerne i ham, hun kender også de traumer, han har lidt under...

Jeg vil ikke afsløre for meget om denne historie, som behandler temaet vold i hjemmet gennem ofrenes øjne. Ved at skifte synsvinkel og rejse tilbage i tiden gennem Abigaëlles dagbog fortæller Marie Vareille om voldsramte børns traumer, idet hun fejer deres uskyld væk og gradvist afslører de langsigtede konsekvenser af den vold, de blev udsat for som børn.

Indholdet kan på nogle måder karakteriseres som ret mystisk. Overraskelseseffekten er så meget desto mere betagende. Vi føres rundt i manegen og får nogle ture op og ned, hvor der gradvist afsløres en helt anden, uventet og ufattelig sandhed. Med præcision, ondskab og intelligens kaster Marie Vareille os ind i et lusket, ubarmhjertigt, svimlende og glimrende iscenesat plot. Atmosfæren (med hensyn til de emner, der behandles) er mørk og anspændt, men ikke desto mindre lysende.

På nogle måder kunne der godt være strammet lidt op på de mange sider om volden i hjemmet, men på den anden side er det jo vigtigt at få emnet bearbejdet grundigt.

Marie Vareille holder fint niveauet fra den forrige roman og hun har efterhånden fået mange læsere.

Kan anbefales!

CHARLESTON (05/03/2024)

Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

 Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

En ret speciel Maigret-historie, der ikke foregår i Paris men på landet i bl.a. Saint-Fargeau og Sancerre

"M Gallet, afdød" er den tredje roman med Maigret og blev skrevet i 1930. Kommissærens karakter var stadig under udvikling, men man begynder i denne historie at se de egenskaber, der skulle komme til at definere Maigret, såsom hans oprigtige interesse for de mennesker, han møder gennem sine efterforskninger. Men vi får også en Maigret præsenteret der har stor udsving i sit temperament.

Plottet er ret kompliceret og drejer sig om spørgsmål om identitet og økonomiske interesser. Emile Gallet bliver fundet myrdet på et hotelværelse i Sancerre under et andet navn, da hans kone tror, at han er i Rouen for at arbejde som salgsrepræsentant. Et mærkeligt mord med en revolver og en kniv på en diskret mand, som har løjet for sin kone i årevis, men efterlader en livsforsikring på 300.000 franc til sin kone og søn.

En af de allerførste Maigret-historier, hvor ligvognen stadig er hestetrukket. Mere end en undersøgelse er det en atmosfære, en analyse af provinsielle skikke eller andre steder, som Simenon inviterer os til. Meget minder om Modianos atmosfærer i Paris. 

Det er en mørk roman, hvor Simenon tager alvorligt fat på det bedre borgerskab, men heller ikke andre lag i samfundet går skudt forbi. Et velvalgt persongalleri, hvor de fleste karakteriseres præcist.

En fin og velskrevet historie.

Presse de la Cité

Georges Simenon: Maigret

 Georges Simenon: Maigret

Har lige fået en stak Simenon-bøger og han er jo normalt god at læse. Denne her har titlen Maigret, og her møder vi en Maigret, der er gået på pension. Han bor nu i et lille hus ved Loire-floden, men det varer ikke længe, førend han bliver forstyrret.

En aften bliver han vækket af sin nevø Philippe, som er politimand i Paris. Under en overvågning af en gangster på en natklub, alene tilbage er han vidne til, at han bliver skudt. Philippe går i panik og reagerer på en måde, der kan føre til, at han bliver anklaget for mordet. Han beder sin onkel om hjælp til at identificere den virkelige gerningsmand. 

Maigret tager med ham til Paris, men har jo ikke mere sit vante kontor. Nu må han så igang mere at opspore, hvem den skyldige er, og han vandrer gennem natklubberne, bliver venner med de prostituerede og kommer til sidst på et spor...

Herligt at læse om hans natlige ture i Paris og beskrivelsen af byen og nogle lidt uhyggelige personer bidrager til underholdningen.

Skrevet i 1933-34 og stadig værd at læse.

Presse de la cité

Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

 Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

En dystopisk roman om den nærmeste fremtid hvor vores samfund lever ved hjælp af af kunstig intelligens, som styrer næsten alt. Vores behov analyseres i henhold til algoritmer, og vores følelser holdes inden for normen af sensorer, der er blevet implanteret i os, og som sender os serotonin, så snart behovet opstår. Denne gruppe er "les Reguliers". Næsten ingen behøver at arbejde mere, og alle har et hjem og en løn, de kan leve af. 

Samtidig bor "les Exilés", som nægter at underkaste sig denne verden, på en ø. De har valgt at vende tilbage til naturen og en minimalistisk livsstil. Bygger deres liv på intuition og frihed til at bestemme.

En dag får David Lisner at vide, at han skal tage til øen for at fortælle Eve Montoya, at hendes onkel, en fremtrædende sociolog, som havde forsket i og opdaget huller i de »normales« verden, er død. Det vil ændre hans liv, og det handler romanen om. Skrevet som en spændingsroman med en række filosofiske overvejelse og overvejelser om et samfunds indretning.

Spørgsmålet er også: Er den nye AI-teknologi og de forbundne objekter ved at gøre befolkningen til fremmedgjorte væsener, for hvem algoritmer spiller en stadig større rolle i deres liv? En roman om frihed, beslutningstagning, kontrol, normer, konformitet, indsats, dømmekraft, intuition og risikotagning.

Forfatteren giver os en kritik af samfundet, som det kan blive, ultrakontrolleret af diktatorisk teknologi under dække af gode intentioner: bedre liv og sikkerhed. I dette »fremtidige« samfund er der ikke plads til kreativitet, det uventede eller den frie vilje. I modsætning hertil beskriver han et samfund (les Exilés), som virker tilbagestående og farligt for mange Réguliers.

En velskrevet og vigtig roman, der har givet mig meget stof til eftertanke.

MAZARINE (02/05/2024)

 

Nina Bouraoui: Grand Seigneur

 Nina Bouraoui: Grand Seigneur

Nina Bouraoui fortæller historien om sin fars sidste dage (maj 2023) i palliativ pleje på Jeanne Garnier-centret i Paris. Hun ledsager sin far i denne 10-dages periode. I lyset af sin sorg begynder Nina Bouraoui at skrive og blander sin fars liv med sit eget. Hun fortæller om sin fars fortid, hans kærlighed til hende, og hvad han gav hende. Hun fortæller om den beundring, hun havde for ham, og hvordan han var en rollemodel for hende.

Alle minderne kommer tilbage fra Paris til Algier. Nina Bouraoui fortæller historien om denne store herre, hvis liv var meget romantisk, og forestiller sig de hemmeligheder, han bærer med sig. Dette er en dybt bevægende beretning om et tab og et møde med hukommelse og kærlighed.

Nina Bouraouis forfatterskab fokuserer generelt på temaer som rodløshed, barndom og homoseksualitet. Forfatteren har arvet en dobbelt kultur, algerisk på sin fars side og bretonsk på sin mors, og hun bruger ofte selvbiografi til at analysere sit forhold til verden.

En intim og dybt bevægende beretning. Hun genbesøger sine erindringer fra barndommen, ungdommen og opvæksten i 1980'erne. Hun genopfrisker sin fars historie, forsøger at forestille sig hans tanker og takker ham for det, han var i stand til at give hende. Midt i sine algeriske og franske minder åbner hun også op for sin kærlighedsaffære med A. og sine problemer med sin homoseksualitet.

Grand seigneur er en gribende hyldest fra en datter til sin far, en erklæring om ømhed og loyalitet. Den handler også om de spørgsmål, hun gerne vil stille ham om nogle af hans hemmeligheder, om hans identitet og hans forbindelse til Algeriet. Alt det, der har gjort det muligt for Nina Bouraoui at blive den kvinde, hun er. 

Det er en nøgtern, smertefuld og smuk tekst, som fortjener at blive læst.

J.-C. LATTÈS (03/01/2024)

Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

 Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

Olivier Adam skriver normalt gode og indholdsrige bøger, og hans nyeste (2024) er bestemt heller ikke at kimse af.

Der sker aldrig noget i en lille by ved bredden af Annecy-søen, men Antoines verden krakelerer, da hans barndomsveninde Fanny bliver fundet myrdet ved bredden. Efterforskningen retter sig straks mod ham, fordi han og Fanny har en lang historie.  Antoine var den sidste, der så hende i live. Han fulgte den unge kvinde hjem, da de var ret fulde, og han kan ikke huske, hvad der skete senere den aften. 

Antoine er en taber-type, der slet ikke kan få sit liv til at fungere, men han slæber også rundt på en skyldfølelse i forbindelse med en søsters tidlige død og en meget streng far og en lidt modbydelig storebror.

Bogen er bygget op omkring en række vidnesbyrd, der består af politiets udspørgen og hver enkelt persons tanker. Og det går ud over, hvad politiet, der efterforsker mordet på Fanny, kan indsamle.

Da Fanny var en vigtig del af byen og altid bemærket på grund af sit smukke ydre og livlighed, kan hver af dem dele sine følelser og erindringer, for Fanny er vokset op i byen og har kun været væk fra den i kort tid.

Omkring dem er der søen, de forskellige boligkvarterer, der indikerer social klasse, en landsby, en bar, skoven, øjne, der betragter, observerer, dømmer ...

Hver indgriben genopliver ønsket om at finde ud af mere og giver spor, som man kan forsøge at sætte sammen. Tvivlen om den virkelige gerningsmand sniger sig ind ... Hvem tror du det er?

Det er en roman, der gennem den krimi-agtige handling afslører meget om adfærd og vaner. Den skildrer den vold, der udøves mod visse mennesker: børn, kvinder, skrøbelige mænd, selv hunde og dominerende mænd, der inspirerer til terror. Indspisthed blandt de ledende og rige, der vil have deres vilje igennem.

Som altid beskriver Adam vores kompromisløse, usminkede verden med dens tabere, dens uelskede, »bulede og umodne« typer, dem, der skiller sig ud fra mængden, og som ikke passer ind i målene for »perfektion«. Men sandheden er, at de, der ser ud til at passe til formen for »perfektion«, er langt fra den.

En skarp kritik af vores samfund gennem de mange forskellige personers udsagn og oplevelser.

Dette er en meget vellykket roman, som hurtigt bliver fanget ind af og som man næsten ikke kan slippe.

FLAMMARION (01/05/2024)

David Thomas: Partout les autres

 David Thomas: Partout les autres

En vældig fin novellesamling med et væld af små korte glimt og lidt længere noveller. Lidt svært at bestemme egentlige temaer, for der er så mange, men det er måske historier om livets mangfoldighed og alle de situationer som mennesker kan involvere sig i. Det er de andre set af et jeg, men måske også er de andre. 

Noveller, der ganske enkelt handler om livet i almindelighed, livet som par og dets daglige uheld. Intense i følelser, med storslåede, blide punchlines, de får én til at smile lidt eller meget. Der er flere slags humor i små doser. Det er sjovt, nogle gange syrligt, og man smiler, men gyser også, fordi der nogle gange er vold involveret. Enkle, men geniale ideer, hvis emner overrasker.

Forfatterens måde at skrive på er overbevisende. Med få ord formår han at sætte scenen og konteksten, og han gør sig ikke umage med overflødige detaljer. Historierne fortælles i første person, og hver gang opdager læseren en ny karakter. Den kan læses i ét stræk, men måske bedre i korte bidder, så man kan fordøje og nyde indholdet bedre.

Kan absolut anbefales.

POINTS (12/01/2024)

Natacha Appanah: Le dernier frère

 Natacha Appanah: Le dernier frère

En lidt ældre roman af Natacha Appanah fra 2007, men netop genudgivet og med god grund, som historien viser.

Denne bog er baseret på en historisk kendsgerning: interneringen af jøder, som blev fordrevet fra Palæstina af briterne i 1940 og deporteret til andre britiske kolonier, her Mauritius (l'Ile Maurice). Der blev de anbragt i det gamle Beau-Bassin-fængsels område. De blev der i 5 år under meget kummerlige forhold. Usunde forhold i fængslet, underernæring, sygdom, daglig vold - mange fanger kunne ikke modstå det.

Historien udspilles som erindringer om, hvad der skete for tres år siden. Fortælleren er Raj der med dyb sorg beretter om denne smertefulde episode, hvor han genbesøger sine minder og en følelse af skyld, som hjemsøger ham.

For tres år siden var Raj 9 år gammel og har oplevet smerten ved at miste sine to elskede brødre, Anil og Vinod, der blev skyllet væk foran ham af en mudderflod under voldsomt regnvejr. Siden denne tragedie har han levet alene med en kærlig mor og en voldelig, alkoholiseret far, som terroriserer og mobber dem. 

David er 10 år gammel og har et skrøbeligt helbred. Han er forældreløs fra Prag og en del af en konvoj af jødiske migranter, som er blevet fordrevet fra det forjættede land, hvor de søgte tilflugt. De to mødes i nærheden af Beau Bassin-fængslet, hvor Rajs far har fået job som vagt. De to børn mødes og opbygger et varmt venskab, men deres venskab trues af de ydre faktorer. Hvordan kan et par børn klare sig i denne grumme situation, hvor en tyfon smadrer alt omkring dem.

En roman om menneskets og naturens hårdhed, men også deres skønhed. Fortalt i store dele med et barns måde at skildre en barndom, der er ved at forsvinde. Men også fremlæggelsen af en række historiske minder, som man har forsøgt at skubbe til side og glemme.

En stærk og pragtfuldt skrevet bog.

EDITIONS DE L'OLIVIER (17/05/2024)

Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

 Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

Efter lige at have læst den nye bog fra Sophie Tal Men benyttede jeg lige lejligheden til at finde en lidt ældre udgivelse (2021) frem. God ide for det blev en dejlig oplevelse.

Bogen der rummer personer og miljøer fra tidligere bøger foregår som sædvanlig i Bretagne, nærmere bestemt Brest og L'Île d'Ouessant. 

Det er historien om Clarisse, som efter en alvorlig faldulykke med sin hest bliver indlagt på hospitalet. Hendes søster Lily, der er parfumeur, tror fuldt og fast på, at dufte bygger os op og guider os gennem livet. Hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at stimulere sin søster og hjælpe hende med at genopleve sit gamle liv.

Lily beslutter sig for at vende tilbage til Ouessant, de to søstres fødested, et sted hun flygter fra og som Clarisse ikke vil forlade  på jagt efter minder og dufte ...

På hospitalet følges Clarisse af et lægehold, der indbefatter Evann, medicinstuderende.

Det er her, Lily møder ham. Det viser sig at de er tidligere klassekammerater. De to forsøger at hjælpe Clarisse, men har samtidig behov for at afdække deres egne historier.

Godt og let skrevet, men skønt at genopleve miljøet og følge personer fra tidligere værker.

Alban Michel, marts 2021

Édouard Louis: Monique s'évade

 Édouard Louis: Monique s'évade

Édouard Louis skriver endnu en bog om sin mor, der nu for anden gang har fået nok af en mand, der drikker og slår hende. Vi har hørt om den første, der tyranniserede familien i 20 år inden moderen, Monique, fik ham smidt ud.

Desværre falder hun hurtigt for en type af samme slags, og de flytter til Paris. Men da hun har ikke nogen penge, kan hun ikke rejse. For at rejse skal man have et sted at tage hen og penge at leve for. Hun har ingen af delene.

Da hans mor vil forlade det hjem, hun har delt med manden i flere år, opholder forfatteren sig i Athen. Men da hun grædende ringer til ham, må han organisere flugten på afstand. Han har ingen mulighed for at handle direkte. 

Friheden og flugten har en pris, og den er meget konkret og praktisk. Man skal have penge, et sted at flytte hen til, hjælp til en række praktiske ting. Det er Édourd Louis, der skal hjælpe den mor, som han ellers tidligere har hængt mere eller mindre ud for hendes hårdhed i opdragelsen af børnene, Han har nu penge og kan også få hjælp fra den søster, som han ikke har talt med i 10 år.

Vi får det hele skildret i mange detaljer og med konkrete eksempler. Indimellem får han dog tid til at spekulere over hele forholdet til sin mor, der faktisk har været fanget det meste af sin tilværelse. Det, vi også ser, er, i hvor høj grad fattigdom fratager individet: smage, dufte, steder, mennesker, landskaber, brugen af nye teknologier... og nu kan hans mor endelig føle sig fri.

Den meget korte roman får en overraskende slutning, der løfter moderen et niveau op. Der er så mange ting, hun aldrig har gjort, set, turdet, men nu sker det.

Ingen unødvendige stilistiske finurligheder, men en prosa der vil give os et sandt billede af en tilværelse og et liv i fattigdom, der kan være en indespærring. Mor og søn genforenes og opdager omfanget af deres ømhed. Édouard Louis er lykkelig sammen med sin mor, der faktisk bestilte hun denne bog, så han endelig kunne vise alle glæden ved hendes genfødsel!

SEUIL (26/04/2024) 

Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

 Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

En meget velskrevet ny roman fra Sophie Tal Men, hvor hun for en gangs skyld lader en del af handlingen foregå langt væk fra hendes elskede Bretagne, nemlig i Portugal.

Pedro, der er født i Portugal, men senere immigreret til Frankrig. Han er nu pensioneret og har mistet talen efter et slagtilfælde og ligger nu på hospitalet. 

Pedros liv har været kompliceret med to ægteskaber og skilsmisser, og han indser, at han stadig har mange ting at sige, undskyldninger at komme med og hemmeligheder at afsløre. Han spekulerer på, hvordan han kan få kontakt med sine to sønner fra første ægteskab igen. Datteren Sarah af hans anden kone, har han bevaret et specielt forhold til, og hun tilbyder at få dem, der står ham nærmest til at komme til ham på hospitalet.

Les coeurs silencieux handler om flere former for kærlighed: faderkærlighed, familiekærlighed, moderkærlighed, lidenskabelig kærlighed, tøvende kærlighed, genert kærlighed. Men kærlighed er ikke en ufejlbarlig videnskab, og fejltagelser, frygt og tvivl kan nogle gange ødelægge følelserne. Pedro betalte prisen, og det var det, der ødelagde hans familie.

Sarah, skytsenglen, som våger over Pedro og hans familie, er ekstremt omsorgsfuld og elskelig. Hun tager sig tid til alle, er tålmodig, lytter og giver råd uden nogensinde at være fordømmende eller kritisk. Hun er en enkel ung kvinde, sygeplejerske af profession, som lever sammen med to mænd, hendes bedste venner, uden at lede specifikt efter kærlighed. Alligevel har Sarah så meget kærlighed at give ... 

En af Sophie Tal Mens bedste romaner, der skildrer en moderne familie med alle dens kompleksiteter, misforståelser og uudtalte ord. En række personer som vi kommer tæt på. En roman fuld af menneskelighed, men skrevet i en delikat, underspillet stil.

ALBIN MICHEL (28/02/2024)

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit

For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig for dem, der ligger på knæ, og som hun bekymrer sig om i sit daglige arbejde som specialpædagog. Det er hendes måde at afvise at man blot lader stå til og ikke engagerer sig for andre.

Mon Petit er hendes første roman.

Det er en herlig og barsk selvbiografisk bog, der skildrer en opvækst i Belleville-kvarteret i 90'erne. Fortælleren Naëlle søger som 45-årig tilbage til sin bedstemors gade i Belleville, og det sætter gang i hendes erindringer om en meget omtumlet barndom. 

Hendes mor Jeanne, der har fået fem børn med forskellige mænd, er sygeplejerske. Hun er frisindet, ofte ubekymret, fattig og betaler ikke sine regninger, så de må klare sig uden el i en lille lejlighed ved Porte de Montreuil. Ofte har de heller ikke noget at spise.

Når Jeanne på grund af sine vagter eller andet presserende ikke kan tage sig af børnene, bliver de sendt til bedstemoderen i Belleville. Hun tager sig af dem og forsøger at lære dem nogle basale ting, som moderen ikke bekymrer sig om. Selv om hendes bedstemor lever beskedent, gør hun sit bedste for at lære dem gode manerer.

Naëlle vokser op, stiller spørgsmål, der forbliver ubesvarede, møder mænd, der aldrig er helt rigtige, forelsker sig i Gustave, hans grønne øjne og hans nye Nike-sko, og bliver mor til tvillinger som 19-årig, men dramaet ser ud til at vente på sin tid ...

Mon Petit er en chokerende og menneskelig debutroman, som tager os med gennem Bellevilles gader i de hektiske fodspor på en ung pige, der er fast besluttet på at leve tidligere end alle andre. Vi følger hende i sorg og glæde, men Naëlle bliver efterhånden klar over, at ikke alt er uden problemer.

En virkelig velskrevet førsteroman, der tager os helt ind i en fattig familie der må kæmpe hårdt for at klare sig. Heldigvis mister de ikke lysten til at stå imod og skabe deres egen tilværelse.

LIVRES AGITES (24/08/2023)

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtidsversion, men i den nye bog vender han blikket tilbage til 2. Verdenskrig og en bestemt ung mand fra modstandsbevægelsen. Han døde som 20-årig.

En tilfældighed får Hervé Le Tellier til at interessere sig for Andre Chaix, for han finder hans navn indgraveret på muren i et hus, han lige har købt i Monjoux. Hans interesse stiger, da han finder samme navn »CHAIX ANDRÉ (mai 1924-août 1944)« på byens krigsmindesmærke.

Hervé Le Tellier vil finde ud af mere om André Chaix, og han får hurtigt nogle konkrete oplysninger om hans familie. Han var søn af en bager i Montjoux, meldte sig til modstandsbevægelsen, men blev dræbt i et træf med en letkørende tysk kampvogn i august 1944. Familien har gemt en lille æske med nogle personlige ting som fotos, breve mm, og fremlæggelsen af indholdet i æsken giver os et meget personligt forhold til André. Hervé Le Tellier har inkluderet fotos, som han har indsamlet under sin efterforskning. 

Men Le Tellier må undertiden digte og skrive om musik og film som André og kæresten Simone så og hørte. Vi hører om forfatteren til Jules et Jim og får fortalt historien om den første film om Titanics forlis.

Bogen er først og fremmest en mulighed for at genopfriske vores hukommelse om, hvad fascismen egentlig er, og dens rædsler, eller for at give dem videre til yngre læsere i en tid, hvor demokratierne er mere skrøbelige end nogensinde, hvor truslen fra den yderste højrefløj er alt for reel, og hvor antisemitismen viser sit afskyelige ansigt i fuldt dagslys. Le Tellier undersøger spørgsmålet om engagement ved at interessere sig for begge lejre - hver gang med ønsket om at forstå kompleksiteten i tiden, menneskene og sammenhængene.

Vi får på mange måder nye vinkler på besættelsestiden, men med koblingen til nutiden bliver det en meget barsk historie, som Le Tellier vil vise os. Vil fortiden blive gentaget men blot meget voldsommere?

En bog man bør læse.

GALLIMARD (04/04/2024)

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af Aline Zalko - en fornøjelse at have i hånden.

Denne selvbiografiske beretning er ret atypisk for forfatteren. Romanen samler tekster, som forfatteren har skrevet på de sociale netværk siden 2018, især dem, han offentligt har adresseret på Facebook og Instagram til en kvinde, han ville have, men som ikke var fri. En hemmelig kærlighedshistorie, som ikke er mere, men som han husker hvert øjeblik af og beskriver i alle intime detaljer i et poetisk og inciterende sprog.

I denne samling af tekster skriver han om de mennesker, han elsker, og som har betydet noget for ham. I sine tidligere romaner har han allerede demonstreret sin evne til at forankre sit forfatterskab i virkeligheden ved at fremkalde præcise detaljer, der griber læserne.

Den første del af bogen, som er viet til en kvinde, han elskede vanvittigt højt, er storslået. Hvad kan være mere universelt end den kærlighed, der gør ondt, den mangel, der gnaver i én? Denne utro kærlighed fortalt til alle, denne umulige kærlighed har skabt de smukkeste tekster om kærlighed.

I anden del af bogen bliver perspektivet bredere med hovedpersonerne hans far og hans søn, men samtidig en opsamling på hans barndom, ungdom og hans nu mere modne alder. Der er hans skildring af livet der kan køre som en rutine, mennesker der er frataget deres egen vilje og en opfordring til ikke at underkaste sig. Det er en formidabel samling småtekster.

I denne udvalgte selvbiografi slutter han sin beretning med at sige til sig selv: "Og på trods af krigen, på trods af det umulige hav, på trods af dine mørke rande og dårlige valg, var du i det øjeblik den lykkeligste mand på jorden."

ACTES SUD (07/02/2024)