Jean-Christophe Rufin: Les flammes de pierre

 Jean-Christophe Rufin: Les flammes de pierre

Endnu en vidunderlig bog fra Jean-Christophe Rufin omkring et af hans yndlingsbeskæftigelser: bjergbestigning og bjerge i det hele taget.

Her er det rammerne, bjergene, der er omgivelserne til en banal kærlighedshistorie. Historie og rammer i denne roman er ret vellykket, som en god film, uden længder, og slutningen er særlig betagende.

Men Jean-Christophe Rufin er også  lykkedes med sit væddemål: at skrive en bjergbog med udgangspunkt i det traditionelle skema, som består i at beskrive en eller flere stigninger i kronologisk tilstand; klatringen til refugiet, umuligheden af ​​at sove, afrejsen om natten og den kolde tidlige morgen, derefter begejstringen i solen, der varmer muren, til sidst toppens rus i den menneskelige varme fra den rebfestede fest med pølse og ost.

I denne roman er bjerget flettet sammen med kærlighedshistorien, hvilket giver det dens kraftfulde, spændende og farlige rammer, som kærligheden selv.

Gennem bogens to hovedpersoner, Remy der er guide i bjergene og Laure der arbejder i finansverdenewn i Paris modsætter romanen det kunstige og overfladiske i et samfund, der er hierarkiseret af penge og forblændet af illusioner, til bjergets ubevægelige ubevægelighed.

Ved bjergets storhed, dets barskhed og dets farer kan du hurtigt blive bragt tilbage til bevidstheden om din ydmyghed og vise hvem du virkelig er.

Dejlig læsning, selv om jeg hverken er til skisport eller bjergbestigning.

GALLIMARD (07/10/2021)

Jean d'Amérique: Soleil à coudre

 Jean d'Amérique: Soleil à coudre

En ung pige, hvis kælenavn er Tête Felée (skørt hoved), vokser i Haïti op i et slumkvarters elendighed, hvor hun observerer de voksne. Hendes familie er Papa, som ikke er hendes rigtige far. Han er håndlanger for den værste bandeleder i byen; Fleur d'Orange, hendes mor, har kun sin krop at sælge.

Hun ser de voksne, deres vold, deres svagheder, deres afhængighed, men det giver indhold til hendes fantasier om flugt.

Ofte alene mellem den uhumske lejligheds fire beskidte vægge begynder hun utrætteligt på et brev til den klassekammerat, hun er forelsket i, og leder efter de ord, der hverken vil forråde hendes drømme eller hendes sandhed.

Men kan en 12-årig piges naivitet og drømmeverden i en barndom der er alt andet end barndom holde stand? Hun prøver tappert ved at skrive i et sprog der er poetisk. Lige så brutalt livet er skildret, afbøder hun sine mørke sandheder ved at klæde dem i lys, i malerier af farverig vold, der nogle gange fremmaner slams protestpoesi, nogle gange sangen om en evig tragedie.

En grusom historie fyldt med poesi, begær, vold, magt og blod. Det, der gør denne bog unik, er først og fremmest forfatterens enestående stil, som kombinerer den mest direkte råhed med kraftfuld figurativ poesi. Vi oplever et originalt sprog, nogle gange foruroligende, men ofte af en forvirrende skønhed.

Jean d'Amérique viderefører på glimrende vis den haitianske litteratur.

ACTES SUD (03/03/2021)

Jean-Cristophe Rufin: Notre otage à Acapulco

 Jean-Cristophe Rufin: Notre otage à Acapulco

Nu er fjerde bind udkommet i serien om den lidt mislykkede konsul Aurel Timescu, oprindeligt født i Rumænien, men blevet fransk efter et kort giftermål. Han bliver altid rodet ind i nogle lyssky affærer, men klarer sig altid igennem. Det gør han selvfølgelig også denne gang trods voldsomme begivenheder.

Aurel kommer til at slå sine folder i Mexico, nærmere bestemt i Acapulco, der i 1960'erne var mødet for stjernerne fra Hollywood: Weismüller (Tarzan), Ava Gardner, Bogart, John Wayne, Sinatra m.fl., men som senere blev besat af diverse narkobaroner, der jog turister væk.

Aurel bliver tilkaldt, faktisk for ikke at foretage sig noget. Det passer ham fint. En ung fransk kvinde er forsvundet i Mexico, datter af en politiker med ministerdrømme, så hun skal findes. Eftersøgningen ledes af Frankrigs ambassadør, der er en lidt usympatisk person. Aurel er blot tilkaldt for at vise, at man tager eftersøgningen alvorligt ved at sende ham til Acapulco. Det viser sig at være et uanet pletskud.

Vi kender jo Aurel fra de tre første bind som en mand der går klædt i store frakker og umoderne jakkesæt, så det er sjovt at se ham her i Acapulco, hvor varmen tvinger ham til at bære T-shirts og badesandaler. Han kan heller ikke få sin sædvanlig hvidvin, men tequilaen bliver en udmærket erstatning.

Bogen starter lidt tungt, men den tager heldigvis hurtigt fart og lever op til de forrige bind i serien om Aurel.

God roman at slappe lidt af med. Rufin er en virkelig god fortæller og han rammer godt i sine portrætter og beskrivelser af naturen, byerne og de sociale forhold.

FLAMMARION (06/04/2022)

Véronique Olmi: Le Gosse

 Véronique Olmi: Le gosse

En meget voldsom roman om en drengs opvækst i tiden efter 1. Verdenskrig. Hans far kommer såret hjem fra krigen og dør hurtigt efter af den spanske syge. 

Joseph vokser op i et arbjderkvarter nær Bastillien, men forkæles og beskyttes af sin mor og bedstemor.

Omsvinget kommer da moderen dør på grund af en mislykkes abort, bedstemoren er lidt omtåget og gammel, så Joseph må klare det for de to. Også det går galt og Joseph kommer på børnehjem, plejefamilie og senere børnefængsel, inden han sendes ud til en institution på landet, hvor han skal arbejde med landbruget. Det bliver et slavearbejde.

Alt dette er måske godt nok, men den måde man behandler børnene på er horribel og næsten ikke til at holde at læse om. Joseph klarer sig igennem på grund af en kærlighed til musik og evne til at spille. Men kan han blive til noget, har han nok at stå imod med? Det fortæller Véronique Olmi videre om.

En barsk historie der bygger på faktisk materiale om den måde man forsøgte at tage sig af forældreløse børn på.

Ikke læsning for svage sjæle, men et vægtigt indslag om opdragelse, børns ensomhed, fattigdom, seksualitet og politiske forhold i mellemkrigstiden.

ALBIN MICHEL (26/01/2022)

Jérôme Leroy: Les Derniers Jours des fauves

 Jérôme Leroy: Les Derniers Jours des fauves

I denne på en måde aktuelle roman er vi på tærsklen til præsidentvalget i 2022. I 2017 blev valgt, til alles overraskelse, en kvinde, Nathalie Séchard, som skabte en politisk bevægelse kaldet New Society. 

Hverken fra højre eller venstre omgiver hun sig med ministre, der kommer fra både højre og venstre, såsom hendes indenrigsminister, Patrick Beauséant, fra rækken af ​​det hårde højre, og Guillaume Manerville, minister for Miljø, som kommer fra den miljøaktive venstrefløj.

Mens hun tøver med at stille op igen, er hendes største konkurrent Agnès Dorgelles, leder af den patriotiske blok. Nathalie Séchards mandat har været præget af to alvorlige kriser: De Gule Vestes og en virus, der fortsætter med at mutere. (I begge tilfælde er kriserne mere alvorlige end dem, der rent faktisk fandt sted.) 

Alt dette foregår på baggrund af truslen om et totalt sammenbrud af systemet på grund af især økologiske og demokratiske problemer.

Jérôme Leroy viser os et plot for erobring af magten ved at placere alle hans karakterer i en kontekst af vold mod politikere, pandemi og hedebølge. Man har indtryk af at fordybe sig i de politiske intrigers drejninger med glæde og/eller afsky. Man følger en mørk historie fuld af koldblodige beskidte tricks.

Man kan klart gennemskue henvisningerne til de faktiske forhold, men det forekommer mig at være noget overspillet i Leroys version.

LA MANUFACTURE DE LIVRES (03/02/2022)

Jean Teulé: Azincourt par temps de pluie

 Jean Teulé: Azincourt par temps de pluie

Igen en ny bog efter bogen om Baudelaire, men denne gang om et historisk emne som Frankrig ikke kan være stolt af. Shakespeare har beskrevet slaget i Henry V, men nu tager Teulé fat på det.

I sommeren 1415 havde Frankrig genvundet størstedelen af sine landområdet tabt i Hundredårskrigen. Englænderne sad fortsat på Aquitaine og Calais, men invasionsstyrkerne fra den anden side af kanalen var drevet næsten fuldstændigt ud af Normandiet og Flandern. Henrik V var opsat på at generobre store områder af Frankrig.

Romanen fortæller historien om slaget ved Azincourt, hvor alle franske medlemmer af den franske adel bliver tilkaldt for at slagte den engelske hær, der ikke er særlig stor, er plaget af sygdom og i det hele taget synes at være et let offer.

Teulé gennemgår hele slaget for os, viser hvor overmodige adelen er, blændet af deres eget ego. Kun feltludderen kan se, at franskmændene griber det hele forkert an og løber ind i et enomt nederlagt med ufattelige tab.

Teulé kan jo ikke dy sig for at sammenligne med aktuelle forholde og på den måde kommer der en ekstra dimension på. Det er skrevet i hans sædvanlige stil med det meget grundige kildemateriale, men også med evnen til at lægge et nyt lag på dette berømte slag.

Har læst den med stor fornøjelse og er blevet meget klogere på ridderne udrustning og tidens regler for afvikling af et slag. Men englænderne har langbuer og lange spid, som knuser den franske hærs rytteri.

MIALET BARRAULT (02/02/2022)

Yasmina Reza: Trois versions de la vie

 Yasmina Reza: Trois versions de la vie

Faldt over et lille teaterstykke af Yasmina Reza som blev opført første gang i 2000 i Wien og senere i Paris på Antoine-teatret.

Det er bygget op i tre versioner med de samme personer, men hvor der ændres lidt i tilgangen og emnerne i hver version. Det er faktisk ret flot gjort.

Historien foregår i Paris i en parisisk lejlighed. Ægteparret Henri og Sonia diskuterer om de skal give efter for deres søns plageri om lidt mere mad, selv om han er lagt i seng og har børstet tænder. Henri er mest indstillet på at lytte til sønnen, men Sonia er stærkt imod.

Situationen eskalerer, da Hubert og Inès dukker op. Henri og Sonia troede, at de havde inviteret dem til aftenen efter, så gode råd er dyre. De får lidt chips og et glas vin, men sønnens plageri fortsætter.

Situationen forværredes yderligere, især da Hubert - Henris chef - fortæller ham, at der netop er offentliggjort et forskerarbejde om samme emne, som Henri har arbejdet på i tre år. Nu kan Henri godt vinke farvel til sine drømme om forfremmelse.I den første version skærpes tonen også med interne skænderier mellem ægteparrene og diskussion af kønsroller.

Alt i alt en masse godt stof at arbejde med for skuespillerne, der her har lejlighed til at understrege en del af de uhyrligheder og stereotyper som vores hverdage består af.

ALBIN MICHEL (02/11/2000)

Corbeyran/Fattore/Priori: Happytech

 Corbeyran/Fattore/Priori: Happytech

Så blev der tid til en tegneserie skrevet af Corbeyran, hvis serie om 14-18 krigen jeg holder meget af. Denne nye serie med titlen Happytech foregår i vor tid og tager fat på de firmaer der forsøger at udnytte vores naivitet til at gøre os glade flokdyr.

I. bind har undertitlen: Le bonheur nuit gravement la santé, præsenterer os for Xavier Guignard, der i starten lever af at sælge folk forsikringer via telefon. Han lyver og udnytter folk for et godt ord. Der sker imidlertid noget, da han er til en familiefest. Han hader det og drikker sig fuld, men ikke mere end et par fætre fortæller ham, at han som barn var en spytslikker, var uendelig naiv og nem at narre. Det var første hak i tuden, senere forlader konen ham, han mister jobbet, men får så kontakt til Happytech.

Vil det gøre ham lykkelig og få ham til at tro på sig selv? Ja, det fortæller 1. bind om med en bidende social satire. Virker lovende for fortsættelsen af serien.

Historien er godt skruet sammen med dejlige tegninger Alessia Fattore, farvelagt af Giulia Priori. Det er også en nydelse at se billederne, der er gode til at fange steder og personer.

Delcourt, marts 2022

Aurora Victor: Douce Esquive

 Aurora Victor: Douce Esquive

En romandebut for Aurara Victor der med sin lille historie forsøger at skildre nogle kvinder, der er løbet ind i diverse problemer.

Romanen fortæller historien om Fantine, en ung skuespillerinde, der bor alene i en lejlighed i Toulouse. Selv om hendes liv tilsyneladende er ubekymret, skjuler hun et dybt barndomssår. Hun skar båndene over til sin mor Carole og sin søster Myriam for syv år siden. 

Hvorfor ? 

En dag opdager hun et anonymt brev på sit dørtrin, og hendes liv bliver vendt på hovedet. Uden at afsløre noget yderligere kan vi sige, at temaerne om hemmeligholdelse inden for en familie, i det væsentlige om kvinder, og om forsvinden er allestedsnærværende. 

Hemmeligheden er vævet omkring disse tre karakterer: en selvstændig kunstnermor, Fantine, hendes datter, en skuespillerinde, der elsker frihed, men er i sin gang blevet forslået og misforstået, Myriam, tvillingesøsteren, gennem hvem sandheden vil komme frem i lyset.

Meget er fint i romanens komposition, men personkarakteristikkerne er ofte lidt pseudoagtige og stereotype. Der er også lidt for meget krimiroman der pludselig tager over.

Men alt i alt en pæn debut, der måske lover bedre ting i fremtiden.

LES PRESSES LITTÉRAIRES (24/07/2020)

Dany Laferrière: Dans la splendeur de la nuit

 Dany Laferrière: Dans la splendeur de la nuit

Ny dejlig bog af Dany Laferrière, hvor han igen illustrerer sin tekst med egne tegninger og farver.

Udgangspunktet er en bog som hans far har efterladt, da han drog i eksil fra Haiti. Det er en bog af Li Po, en kinesisk digter fra 700-tallet. Specielt et digt som faderen altid citerede er udgangspunkt:

Pensées d'une nuit calme

Le clair de lune éclaire devant mon lit

Le doute, sur le sol, de la gelée ?

Leant la tête je contemple la lune brillante.

Courbant la tête je pense à mon pays natal

Med digtsamlingen begiver den unge Dany sig som 16-årig ud i de ikke lige fredelige kvarterer i Haiti om natten. Han synes, at han er digter og siger det til dem han møder. 

Han har dog endnu ikke skrevet noget, men man tror på ham. Vi oplever hans møde med andre digtere og breve fra dem, med overtro, nattelivet og den indgroede tro på, at han er en digter. 

Det er spændende læsning og i stil med de seneste bøger som "Sur la route avec Bashô".

Illustrede digte og tekst af højeste karat.

Poésie Point, marts 2022 

Dany Laferrière: L'enfant qui regarde

 

Dany Laferrière: L'enfant qui regarde

En ny lille roman/fortælling (64 sider) af Dany Laferrière som bringer noget af hans barndoms Haiti tilbage og som glæder en læser af næsten alle hans bøger.

Fortælleren er den unge dreng, der elsker at betragte folk og fantasere om deres liv. Han bor med sin mor i et fattigt kvarter, faderen er enten i eksil eller lever sammen med en anden kvinde. Der er flere udgaver af den historie. Men den centrale person i bogen er Hr. Gérard.

Han har tidligere været lærer på en pigeskole, men er måske blevet fyret, for nu lever han i et usselt værelse tæt på fortælleren. Fortællerens mor får ham til at give fortælleren lidt ekstra undervisning, men det er også mere generelt, hvordan man opfører sig, om poesi og musik. Fortælleren bliver introduceret til bl.a. Baudelaire og Wagner.

Hr. Gérard har ry som forfører af kvinder. Han forlader dog næppe sit hus, og fortælleren gribes af fascination for denne mystiske figur med udsøgte manerer og sjælden god smag. Alt er gådefuldt i denne mand, der ser ud til at leve i ulykke. Hvad er egentlig dens mystik og charme?

På de få sider kommer vi langt omkring i sladder og antagelser omkring Hr. Gérard, men samtidig får vi indirekte en god forståelse af den unge dreng og hans verden, der består af flere lag. Vi får også indlevende beskrivelser af det fattige Haiti og dets farverige personer.

Bogen slutter brat med en voldsom handling.

Et lille sag, men værd at læse.

GRASSET (09/03/2022)

Rachid Benzine: Voyage au bout de l'enfance

 Rachid Benzine: Voyage au bout de l'enfance

En lille dreng på ca 9 år, Fabien, er en glad lille dreng fra de parisiske forstæder, der elsker poesi. Da hans far natten over fortæller ham, at hele familien forlader Sarcelles for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien, bliver hans liv pludselig til rædsel. Han er ellers dygtig i skolen og er glad for sin lærer og sine kammerater.

Rachid Benzine lader drengen, omdøbt til Farid ved hans ankomst til Syrien, som fortæller. Det bliver til en fortælling af uskyld, der handler om kalifatets unger, fanget i hjertet af det mest ekstreme barbari. Det er et barn ikke kun et offer for Daesh, men også for sine forældres beslutning om at tage til jihad.Det er en beretning fyldt med gru og rædsel, dog løftet lidt med Fabien lyst til at digte.

Denne lidt for korte historie på ca 96 sider er historien om en nedtrampet barndom, en fordømmelse af religiøs fanatisme, en hyldest til poesi og en invitation til tolerance over for disse muslimer bedraget af Daesh. De er blevet inddraget i noget som de ikke vidste hvad var, derefter udelukket af Frankrig.

Denne historie, den rører dit hjerte, den stjæler din sjæl, for denne historie er ikke fiktion, det er oplevelsen af ​​en familie, der rejste til Syrien, det er historien om en nedstigning til helvede uden mulighed for at vende tilbage.

Skrevet i et barns lette sprog og korte sætninger, der er en kontrast til de oplevelser han har.

Bestemt værd at læse og evt. bruge i undervisningen.

SEUIL (07/01/2022)

Karine Tuil: La décision

 

Karine Tuil: La décision

Karine Tuil sætter tiden til maj 2016, dommer Alma Revel skal tage stilling til skæbnen for en ung mand, Kacem, der er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien og derefter vendt hjem til Frankrig. Er han terrorist eller ej? 

Til dette professionelle dilemma føjes endnu et, mere intimt:  Alma, der er gift, har en affære med den advokat, der repræsenterer den anklagede. Mellem fornuft og ufornuft risikerer Almas valg at vende op og ned på hendes og landets liv...

Karine Tuil tager os med ind i antiterror-efterforskningsdommeres dagligdag, til hjertet af den menneskelige sjæl, hvis mørkeste fordybninger hverken forhindrer håb eller skønhed. Alma arbejder hårdt og er grebet af sit arbejde, men kan hun tage fejl?

Almas psyke er strålende detaljeret skildret. Det er et aktuelt portræt af en kvinde, klemt mellem vægten af ​​ansvar, professionelt pres, gråzonerne mellem uskyldsformodningen og beskyttelsen af ​​et land. Samtidig med det har Alma for nylig elsket som aldrig før. Hun lytter til sin elsker, der får hendes hjerte til at banke, hun hører ham gentage, at der ikke er bevis for anklagen mod Kacem, at fængsel er radikaliseringens ophav. Hun lytter til ham og lader sig gradvist falde ind i denne menneskelighed, hvor vi stadig hører had råbe på døden.

Roman, der er så tæt på virkeligheden, griber en i en voldsom spænding, der bliver endnu stærkere, da Almas familie også inddrages.

Stærk historie, der holder læseren fanget til det sidste, måske også fordi den tilfældige terrorisme kan ramme alle. Kan absolut anbefales.

Se også min omtale af to tidligere bøger af Karine Tuil: Les choses humaines og L*insouciance

GALLIMARD (06/01/2022)

Eric Vuillard: Une sortie honorable

 Eric Vuillard: Une sortie honorable

Har allerede omtalt flere af Vuillards bøger, og han fortsætter med sin undersøgende, skarpe stil, hvor kombinationen af roman og konkrete begivenheder får hårene til at rejse sig på hovedet af en. Hvordan har man kunnet manipulere og forføre folk uden reaktioner i særlig grad.

Han har ingen ligemænd hvad angår at at fordømme politikernes samarbejde med det militær-industrielle kompleks. I sin roman fordømmer han den fjerde republiks kirkegårdsgravere. Det er notabiliteterne, indavlede adelsmænd, borgmestre for livet, urørlige i deres len, komfortabelt installeret på bænkene i Palais Bourbon, som Vuillard karikerer med omhu og grusomhed.

Denne gang er det til Indokina, han tager os. Det er først i 1930'erne, nær Saigon i en gummiplantage tilhørende Michelin, at han sætter scenen og beskriver det helvede, som kulierne gennemlever. Det er slaver der tvinges til et så ensformigt arbejde at flere hænger sig.

Disse mennesker vender sig snarere til kommunismen der vil befri dem, end til herrernes kapitalisme, der dræber dem. En skam for Frankrig og for Vesten, der præsenterer disse oprørere for os som banditter.

Tredive år senere er det i Nationalforsamlingen, at det kommende drama fortsætter. Store taler og tomme ord. Skal vi fortælle "sandheden" til franskmændene om det igangværende kaos i Tonkin og Diên Biên Phu?

Bemærkelsesværdig analyse af den franske tilstedeværelse i Indokina, som vi første gang observerede i 1930'erne. Derefter lærer vi, at årsagen til Frankrigs militære tilstedeværelse i disse fjerne steder ikke har andet formål end at støtte og beskytte handelen med virksomheder og deres overskud til gavn for aktionærerne.

Der er mange alvorlige og rystende afsløringer i denne skarpe og meget væsentlige bog, for det er jo ikke kun noget der foregik dengang, Vi kan stadigvæk se det omkring os.

Vuillard er en forfatter, man bør læse.

ACTES SUD (05/01/2022)

Philippe Besson: Paris-Briançon

 Philippe Besson: Paris-Briançon

Efter at have læst flere store moppedrenge i træk er det helt rart at tage fat på en lille roman på 156 sider, der samtidig bringer én helt fra Paris næsten til Briançon. Det er en ret lang togtur via små stationer, så fortælleren vælger derfor at tage nattogsforbindelsen på ca 9 timer

Som i en Agatha Christie-roman introducerer Philippe Besson os for de rejsende den ene efter den anden, mens de går ombord på toget, og vi opdager årsagerne til deres rejse. Disse passagerer vil dele den samme togvogn under denne lange rejse og lære hinanden at kende lidt efter lidt. Der skabes en form for fortrolighed, og i dette rum taget ud af tiden åbenbarer alle sig for andre, men også for sig selv.Et fællesskab bliver dannet.

Philippe Besson tilbyder os en sociologisk roman, et mikrokosmos i dette jernbanekamera, udsnit af livet, et galleri af spejlportrætter af vores samfund, en turbulent og ubekymret ungdom, vanskeligheden ved at påtage sig sin seksualitet, vold i hjemmet, frygt for arbejdsløshed, alderdom og sygdom. Det er små kapitler, der afløser hinanden langs de kilometerlange jernbanespor. Pennen er let, ofte følsom, nogle gange præget af en meget fin humor i de simple sætninger

Dejlig læsning, der samtidig er spændende.

EDITIONS JULLIARD (06/01/2022)

 

Leïla Slimani: Regardez-nous danser

Så er vi nået til 2. bind af Leïla Slimanis trilogi, der foregar i Marokko. Først bind blev anmeldt her i 2020, så hun har været flittig med at skrive næste bind, der bestemt lever op til den flotte første del af familiesagaen.

I starten får vi præsenteret de vigtigste personer og har et godt udgangspunkt for at læse videre. I første bind af sagaen forlod vi Amine og Mathilde Belhaj i Marokkos uro på tærsklen til uafhængigheden i 1956. I andet bind genfinder vi det fransk-marokkanske ægtepar i spidsen for deres gård Meknes, som i 1968 er blevet til et velstående gods i et land, der har genvundet roen.Vi finder med fornøjelse Mathilde fra Alsace og marokkaneren Amine i deres gård, som de har arbejdet hårdt for at gøre det til et stort gods. 

Dette andet bind er mere fokuseret på deres to børn, Aïcha, der bliver læge efter at have studeret i Strasbourg og Selim, der kæmper for at finde finde ud af, hvad han vil med sit liv.

Marokko og Marokkos historie og udvikling er flot skildret som baggrund for de personlige udviklinger. I 1970'erne kæmpede Marokko for at finde sin balance. De franske bosættere erstattes af de nye marokkanske borgerlige, og befolkningen er fortsat fattig.

Atmosfæren er præget mistænksomhed i dette Marokko. Hassan II's regeringstid er vold og politiske spændinger. Det er ikke en god idé at fremvise for meget af sin rigdom eller fremføre ideer om frihed og lighed.

Omkring Belhadj-familien ændrer verden sig. Kvinder drømmer om frihed, om frit valg for deres liv og forbliver alligevel fanger i de gamle traditioner.

Det er en verden i revolution, som romanforfatteren nærmer sig i dette andet opus af familiesagaen, en verden i balance, på kanten af ​​afgrunden, klemt inde mellem det traditionelle Maghreb og Europa i de tredive glorværdige år. En verden, hvor frigørelsen (både kvindens gennem Aïchas stemme og mandens gennem Selim, der drømmer om Amerika. For Mathilde er opnåelsen af ​​social succes ikke en garanti for lykke.

Det er en fascinerende fremstilling indefra gennem en familie inspireret af forfatterens. Intim historie og historisk skildring blandes således tæt for at give fortællingen intensitet og dybde. 

Leïla Slimani er en stor forfatter og hun får os til at vente utålmodigt på den sidste del af trilogien.

Gallimard (03/02/2022)

Anne Nivat: La France de face

 Anne Nivat: La France de face

For et par år siden udgav jeg er en bearbejdet udgave af bogen "Dans quelle France on vit" , da jeg mente, at Anne Nivat tog os med til et Frankrig, som man ellers ikke hører meget om. 

Nu er Anne Nivat fortsat med at rejse rundt i Frankrig og møde og lytte til hundredvis af mennesker fra forskellige generationer, livsforløb og baggrunde. Enkle og bemærkelsesværdige mennesker.

I Denain, Givors, Alès, i Diois-dalen, i Saint-Maixent-l'Ecole, Fégréac, Andernos-les-Bains eller Châlons-en-Champagne observerer hun Frankrig fra fronten. Hverken oppefra eller nedefra.

Hun oplever intime, overraskende, sjove, foruroligende scener, opnåede uventede, bevægende, nogle gange foruroligende vidnesbyrd. Alle illustrerer tilstanden i Frankrig, der er krydset af mistillid og vrede, men også præget af mennesker med stor menneskelighed.

Der tales om fattigdom, lave lønninger, som næsten er på niveau med bistand, manglen på offentlig transport og dens priser, der afskærer byer fra omverdenen, narkotika i visse kvarterer, manglen på læger i landdistrikterne, landmænd og bio, hvad nogle kan gøre mod andre, forholdet til hinanden, folkevalgtes kald, der måske vil stoppe, følelsen af ​​befolkningsnedvurdering, hvorfor det for liberale bliver svært økonomisk...

I bogen finder vi kun vidnesbyrd fra personer, som massemedierne glemmer at fortælle os om, men de er Frankrigs ansigt.

Vil du vide mere om det skjulte Frankrig, så er det en bog du skal læse.

FAYARD (19/01/2022)

Nicolas Mathieu: Connemara

 

Nicolas Mathieu: Connemara

Efter Goncourt i 2018 for Leurs enfants après eux har vi ventet på en roman af samme niveau fra ham, og det er næsten lykkedes med Connemara.

I bogen på ca 400 sider tegner Nicolas Mathieu med lysende realisme et par mennesker konfronteret med modsatte livsbaner efter de er vokset op i samme lille by i det østlige Frankrig.

Hélène er næsten 40 år. Hun har en god uddannelse, en karriere. Hun har realiseret drømmene fra sin ungdom: Kom ud, skift miljø, få succes. Han har en dejlig mand og to piger og alligevel er der en følelse af ​​spild, årene er gået, meget har skuffet.

Christophe har aldrig forladt den den flække, hvor de voksede op. Han er ikke så smuk længere. Han har levet sit liv i små skridt, favoriserede venner, fester, sin sport og tog aldrig store beslutninger. Han har fået en søn, men konen har forladt ham. men alligevel er han overbevist om, at alt stadig er muligt.

Hélène har stor succes i Paris, men et burn-out får hende til at flytte til Nancy og her møder hun tilfældigvis Christophe. Hun var egentlig meget forelsket i ham, da hun gik på gymnasiet, men en veninde snuppede ham. Nu er tiden måske inde til at prøve at genleve og gennemføre den forelskelse der snarere er et erotisk begær.

Nicolas Mathieu beskriver udviklingen ved at skifte mellem ungdomstiden og nutiden hvor de er omkring 40 år. Det er gjort med stor kunnen og stor menneskelighed, for problemerne kan måske dæmpes lidt af erotikken, hverdagen venter på den begge.

Men han er også en samfundskritiker og særlig opmærksom på yderområderne som i hans Goncourt-roman. Han fortæller om konsulentfirmaer, der til ublu priser sælger luft indpakket i deres særlige sprog, som kan forbløffe de lokale myndigheder, der skal arbejde sammen med andre i den store region. Det er virkelig skarpt. 

Ingen tvivl om at Nicolas Mathieu er tilbage med en meget velskrevet og velkomponeret bog, der rammende beskriver et par mennesker, der kæmper for at kunne skabe sig en tilværelse som de kan respektere.

Kan stærkt anbefales!

ACTES SUD (02/02/2022)

Pierre Lemaitre: Le grand monde

 Pierre Lemaitre: Le grand monde

Det er en stor fornøjelse at genfinde Pierre Lemaitre som forfatter til denne nye saga om familien Pelletier! Jeg vidste, at jeg ville hygge mig igen. Små 600 sider som jeg ivrigt har læst på nogle få dage og dejligt at vide, at der er planlagt to bind mere i serien. Der er oven i købt forbindelser tilbage til "Au revoir là-haut" fra 2013 og de to andre i den serie.

Vi er i 1948, hvor man så småt er ved at komme sig efter 2. Verdenskrig. Der er tre byer der fungerer som rammer for historierne: Paris, Saigon og bogens start i Beirut. 

Det er her forældrene, Louis og Angèle Pelletier, velstående ejere af en sæbefabrik, bor. Deres to ældste sønner, Jean kaldet "Bouboule" og François bor nu i Paris. Ved bogens start vil den yngste dreng, Etienne, homoseksuel og forelsket i en legionær, til Indokina for at slutte sig til ham. Kun den eneste pige Hélène er tilbage, det sidste barn, atten år gammel, men hun har også et ønske om selvstændighed, som vi ser udfoldet senere i Paris....

Pierre Lemaitre er en mester i at skildre tiden og samfundet på den tid med en stor indsigt men samtidig en digterisk frihed. Hans små sjove, ironiske og sarkastiske indskud får vi også masser af samt en overlegen brug af mange tidligere forfatteres værker. Han balancerer over flere genrer som eventyrroman, krimi, social-realistisk mm. Men bedst af alt er skildringen af personerne.

I vil blive grebet af skildringen af den ældste søn Jean, der er en Jekyll og Hyde-figur og hans kone Geniviève, der er gyselig og koldt beregnende. François der vil være journalist og nærmest overværer et mord. Étienne der søger kærligheden men ender med at blive fanget i Saigons irreelle verden. Der er mange flere, men oplev dem selv.

Det er Lemaitre bud på en familiesaga, og den er udsøgt god. Kan næsten ikke holde ud at vente på næste afsnit! LÆS DEN.

CALMANN-LÉVY (25/01/2022)

 David Foenkinos: Numéro deux

Endnu en rigtig god bog fra Foenkinos, der i dette værk behandler taberproblemer, altid at blive nummer to, men selvfølgelig også vores konkurrencesamfund, der i den grad hylder individet, så fællesskabet går tabt.

"I 1999 begyndte castingen med at finde den unge dreng, der skulle spille Harry Potter, og som på samme tid ville blive verdensberømt.

Hundredvis af skuespillere blev prøvet. Til sidst var der kun to tilbage. Denne roman fortæller historien om ham, der ikke blev udvalgt. »

Foenkinos koncentrerer sig om at fortæller historien om taberen, om Martin, der altså ikke blev valgt, selv om han selv synes, at det burde have været ham. Selvfølgelig kan det være svært at tabe, men kan feje det under gulvtæppet og leve videre, men det er ikke muligt for Martn af mange grunde.Fra han er elleve år starter mareridtet-

Harry Potter-bølgen, der fortsætter med at blive udstillet hos boghandlerne og på skærmen i tv og biografer, fortsætter med at torturere Martin, som kæmper for at holde øjne og ører lukket for at undgå at stå ansigt til ansigt med sin rival. Den, der stjal hans liv, er overalt. Den tavse fiasko, siden ignoreret af alle, stiller Martin foran det evige spejl af et liv, der kunne have været hans. Et vågent mareridt, som intet ser ud til at kunne stoppe, hvilket forhindrer ham i at trække vejret. Fremtidige beslutninger træffes ikke af valg, men af ønsket om at undgå. Han ender dog med at få et job som vagt i Louvre-museet for at undgå "den anden", der fylder for meget.

Der er meget godt stof i bogen, der bestemt heller ikke svigter Foenkinos' humoristiske evner. Bogens slutning griber også alle læsere, der ikke kan lade være med at holde med Martin og se Daniel Radcliffe som skurken.

Let læsning, men ikke uden dybde.

GALLIMARD (06/01/2022)