Amélie Nothomb: Le Livre des sœurs
"La rentrée littéraire" starter altid for mig med at læse den roman, som Amélie Nothomb normalt udgiver i august. Dette års roman Le Livre des sœurs er hendes roman nummer 31! Ikke nødvendigvis den bedste hun har skrevet, men til en vis grad opfindsom og velskrevet.
De to søstre er Tristane og Laetitia, men historien starter faktisk med at fortælle om en overvældende kærlighedshistorie mellem Nora og Florent, der i den grad bliver opslugt af en kærlighed, der faktisk ikke tillader dem at interessere sig for andre.
De får dog datteren Tristane, der bliver meget overladt til sig selv. Hun er et meget artigt barn, og da faderen siger til hende, at hun ikke må græde i sengen om natten, holder hun op. Tristane er et overbegavet barn, der lærer sig selv at tale, skrive og læse, men hun får slet ikke forældrenes kærlighed.
Men hun får en lillesøster, da hun er 5 år, og denne lillesøster får al hendes kærlighed og Laetitia gengælder den. En voksen der forstår og støtter Tristane er hendes moster, der lever et kaotisk liv med fire børn, som hun ikke kan styre.
I bogen følger vi nu de to søstres liv og udvikling, og det giver os mulighed for at fordybe os i hvad søsterkærlighed er og hvad manglen på forældrenes kærlighed betyder. Men det er frem for alt nuancerne mellem de to unge pigers karakterer, Amélie Nothomb udforsker. Et første spor er allerede indlejret i deres fornavnes etymologi: hvis "Tristane" fremkalder tristhed, betyder "Laetitia" "glæde" på latin. Laetitia nærmer sig livet med optimisme og med vished om sin overbevisning, Tristane er for altid præget af de første år af sit liv og mærket som "kedelig lille pige", som Nora engang har betegnet hende.
Som præsentation af bogen har forlaget valgt et citat fra bogen: "Les mots ont le pouvoir qu'on leur donne", og det passer. Et godt værk med forfatterens yndlingstemaer: kærlighed til andre og selvkærlighed, kærlighed til ord og litteratur.
ALBIN MICHEL (17/08/2022)
