Anne Boquel: L'enfant de la rage

Anne Boquel: L'enfant de la rage 

En voldsom bog som bør læses for sin skildring af et familiedrama, der opstår i forbindelse med et samfund, der er på vej til at forsøge at vælge nye veje.

Det er historien om en syttenårig dreng, Yohann, hvis mor spekulerer på, om han ikke er født med modsigelser i blodet. Yohann slutter sig til en ZAD (Zone à défendre er en betegnelse for et område, der er ulovligt besat af aktivister, ofte fra den ekstreme venstrefløj, for at modsætte sig byggeprojekter, der anses for at være skadelige for miljøet.) i Morvaillan både af overbevisning og provokation. Efter et sammenstød med CRS bliver Yohann fundet liggende på jorden, i live, men stærkt skadet og i koma.

For hans forældre, Laurence og Loïc, er det starten på et andet liv med håb og forventning om at sønnen kommer sig, men også af uforståenhed og vrede. I sidste ende bliver Yohann et påskud for at forstå vores verdens tilstand og den nuværende generationskløft. Yohann kommer fra en meget beskeden familie og vokser op med en far, der knokler for at få råd til sin lille jordlod. Men i Yohanns øjne er der så mange andre ting, der er vigtigere...

Vi følger en lidende families hverdag. Laurence, som først og fremmest er en mor i sorg, vil forsøge at forstå sin søns valg ved gradvist at slutte sig til ZAD, mens Loïc, faderen, helt afviser denne mulighed og giver gruppen skylden for sin søns tilstand. 

Bag Anne Boquels ord finder vi en mors kærlighedsskrig. Et moderinstinkt, der er klar til at gøre alt for at forstå sit barns valg. Ved at blive medlem af ZAD bliver Laurence, som altid har levet i skyggen af sin mand, frigjort. 

Boquels historie er helt i tråd med vores tid. Historien om unge mennesker, der bliver bevidste om den jord, som deres ældre har efterladt dem, og som kæmper for den. Det er en roman, der er meget aktuel i forhold til de emner, den tager op, især den økologiske krise, der griber den yngre generation, men også tidløs i forhold til de temaer, den udforsker omkring forældre-børn og fællesskab..

Den store styrke i roman er dens nuancer. Når man læser den, er det umuligt at tage parti for Loïc eller Laurence eller sætte spørgsmålstegn ved zad-medlemmernes engagement. De har alle til fælles en søgen efter et ideal, hvad enten det er samfundsmæssigt, personligt eller familiemæssigt. 

Forfatterens skriver i en stil der er meget nøgtern, meget præcis og meget smuk, især dialogerne er meget veludførte.

Klar anbefaling til at læse bogen.

ROBERT LAFFONT  (11/01/2024)

Jean-Christophe Rufin: D'or et de jungle

 Jean-Christophe Rufin: D'or et de jungle

Bestemt én af mine yndlingsforfattere der efter en lang serie med den særegne konsul Aurel nu tager fat på en fiktiv historie om et statskup, der rummer mange ikke-fiktive elementer og et stort kildemateriale.

Efter et forgæves kupforsøg på Magagaskar forsøger Ronald sig med et nyt koncept: et nøglefærdigt statskup, hvor hans velhavende digitale investorer, der er trætte af styret i Californien, kan overtage Brunei, hvor alle økonomiske og etiske spørgsmål vil blive fejet til side...

Som hjælper på stedet i Brunei opsøger Ronald Flora, som han tidligere har arbejdet sammen med. Det er det eventyr, som Flora, en ung dykkermester, der er fascineret af billedet af sin bedstefar, en berømt lejesoldat, som brugte sit liv på at vælte etablerede magter, tager ud på.

Hendes destination er som sagt sultanatet Brunei, et land med (sort) guld og jungle. Sammen med Flora og utallige andre karakterer kommer man trin for trin til opleve overtagelsen af et land, der umiddelbart aldrig var bestemt til at befinde sig i hjertet af verdensbegivenhederne. Alt er tilrettelagt minutiøst og uden megen brug af våben, men med fake news, en pensioneret professor der ved alt om revolutioner og statskup og hackere. Alt bliver bestemt i en plan der afsløres skridt for skridt for læseren. Spændingen er særdeles høj.

En roman, der kunne kaldes en guide til det perfekte statskup, lige så realistisk som den er alarmerende om den nye verdensorden, som de digitale giganter er ved at indføre i rasende fart.

Rufin kan trække på sin karriere som ambassadør for Frankrig mange steder og for sin ubændige eventyrlyst. Han skriver samtidig med en vidunderlig lethed og evne til at ramme det centrale.

En virkelig god bog, der samtidig kan åbne øjnene for meget der foregår i lukkede kredse.

CALMANN-LÉVY (07/02/2024)

Édouard Jousselin: La géométrie des possibles

 Édouard Jousselin: La géométrie des possibles

Spændende tiel men lidt af en moppedreng på mere end 600 sider, som bestemt godt kunne være skrevet et par hundrede sider mere. Det har dog oftest været en fornøjelse at arbejde sig ind i bogen, der kører med forskellige årstal der absolut ikke udvikles kronologisk, men for at øge spændingen eller give forklaringer ud fra tidligere oplevelser hos bogens personer.

Romanen hører til en litterær genre, der refererer til en fiktiv fortælling. Den præsenterer fiktive personer som virkelige og bringer dem til live i et bestemt rum og en bestemt tid. Den beskriver dem, viser deres psykologi og beretter om deres oplevelser.

En fængslende fortælling, der fletter de forskellige skæbner sammen for en tidligere modstandsmand, en reality-tv-stjerne, en amerikansk far, et par studerende, en mexicansk migrant og en ung mor på randen af et nervøst sammenbrud m.fl. Hvad har de til fælles? For at finde ud af det, skal du læse de 600 sider i La géométrie des possibles. 

Umiddelbart er ingen ting fælles for dem, men mystiske kræfter væver deres liv sammen og kaster dem ud i kaos, hjemsøgt af historiens ironi og dens nådesløse gang. Deres ambitioner eksisterer side om side med løgne, og skæbnen venter rundt om hjørnet.Historien foregår i vores egen tid, fra midten af halvfemserne i det forrige århundrede til tyverne i det nuværende, med flashbacks til to tusind og halvtredserne for at følge den endelige skæbne for nogle af personerne.

Selvom den er tæt og har en atypisk kronologi, er historien fængslende takket være dens velbeskrevne, elskelige og fejlbarlige karakterer og de sociale spørgsmål (usikkerhed, det mørke net, racisme), der er fint belyst og analyseret.

En moderne saga der bestemt er værd at kaste sig over!

PAYOT ET RIVAGES (03/01/2024)

Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès

 Romain Puértolas: Comment j'ai trouvé Xavier Dupont de Ligonnès

Har ikke læst så meget af Romain Pértolas siden den fantastiske og sjove bog om fakiren, der gemte sig i et skab fra Ikea, men nu har hans sidste værk vakt en vis interesse. Hvem har ikke fulgt historien om Xavier Dupont de Ligonnès, der myrdede kone og fire børn og begravede dem under en terrasse i haven.

Det skete i 2011, men siden er han blevet set mange steder uden at blive fanget. En særdeles mærkelig historie og for mig yderst spændende, da han sidst blev set tæt på vores bopæl i Frankrig. Har været forbi og set den Formule1, hvor han tilbragte sin sidst kendte nat.

Det er en slags efterforskningsroman, skrevet af Puértolas da han var betjent, og som var på vagt i de første par år efter XDDL's forsvinden. Han forsøgte allerede da at blive forfatter, så det element spiller også en rolle. Han tænker og reagerer som en betjent, som en nyhedsfan og som en fyr, der også har et par ting til fælles med de forsvundne.

Han bruger sin tekniske viden og deler den med os. Han har haft adgang til nogle elementer i sagen, han blev overrasket over den måde, efterforskningen blev forsømt på. Han tester og forsøger at verificere alle de mest logiske hypoteser.

For at gøre dette veksler han mellem rent selvbiografiske kapitler, hvor han forklarer, hvem han er, og hvordan han arbejder, kapitler, hvor han beskriver sine personlige undersøgelser af denne forsvinden, der fascinerer, ja, ligefrem besætter ham, og nyskabende kapitler, hvor han udfylder hullerne ved at skubbe logikken videre og agerer som forfatter. Der er også kapitler, hvor han tager XDDL's synsvinkel.

Det hele er krydret med jokes og sjove bemærkninger.

En fantstisk blanding af genrer og elementer der hurtigt griber én. Der er også en hel del dramatik i slutningen af bogen, hvor slutningen gør én helt søsyg.

Romain Puértolas giver os alt ved at integrere sin egen historie. Et sted mellem det virkelige og det imaginære vender vi tilbage til gåden om massakren i Nantes. Historien fokuserer på Xavier Dupont de Ligonnès' flugt og de mulige spor. Og det hele er gjort med masser af humor og lethed.

Et godt øjebliks afslapning med et sidste twist, som jeg næsten så komme, men det forhindrer den ikke i at være en behagelig læsning.

ALBIN MICHEL (10/01/2024)

Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit

 Ralph Vendôme: Dans quel monde on vit

Velvalgt titel til denne nye novellesamling, for vores verden er sandelig blevet meget ændret i de seneste år og ikke altid til det bedre.

Ralph Vendôme er egentlig født i Beurouth men har siden sine teenagealder boet i Belgien og har indtil nu kun udgivet fire bøger.

Bogens elleve noveller og indhold kan beskrives med følgende eksempler:

- En kvinde afslører for sine børn, at et andet liv var muligt, uden moderskab. 

- En karismatisk chef anvender en særlig opfattelse af industriel logik. 

- En ung pige ved ikke længere, hvilken moral hun skal følge, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

- Moderne kunstnere skubber grænserne for det absurde endnu længere tilbage.

- Diktatur er en familieaffære.

- Lastbilchaufføren hænger sig efter at have kørt sin lastbil ned ad en skammelig skråning.

- Forretningsenglen afleverer sin frakke til djævlen.

Hvad det er for en verden, vi lever i, er ikke et spørgsmål, det er en observation. Vi følger nogle personer og situationer der på mange måder er rettet mod læseren selv. Hvor er det at vi kan genkende os selv? Er der noget vi skal have ændret?

Meget tæt skrivestil og helt aktuelle emner. En novellesamling der stiller spørgsmål og som er værd at fordybe sig i.

MEO (11/01/2024)

Cécile Coulon: La langue des choses cachées

 Cécile Coulon: La langue des choses cachées

En ny bog fra Cécile Coulon, hvis bøger har været blandt de bedste jeg har læst. (se tidligere omtalte f.eks Trois saisons d'orage og Une bête au Paradis). Dette er knap nok en roman, men snarere en lang novelle (130 sider), mystisk, sort, fængslende når først man er begyndt på den.

I denne historie drejer det sig om healere med overnaturlige kræfter, som stakkels mennesker tilkalder for at rense deres usselhed, for at afværge hvem ved hvilke onde besværgelser. Det foregår langt ude i næsten øde områder, en egentlig tids- og stedsbestemmelse er der ikke.

Det er en fortælling om besværgelser, magi og mareridt. En fortælling om terror. En mor, en healer, der er for gammel, giver sin søn hans første mission: at rejse til en forbandet landsby, Le Fond du Puits, for at behandle et barn med feber.

Alene byens navn "Bunden af brønden" viser at vi skal til at søge i personernes indre. Landsbyen er mørk, voldelig og barsk, præcis som forfatterens kraftfulde, autentiske og følsomme forfatterskab.

Voldtægt. Denne mand med røde skuldre har taget kvinder med magt på et langt træbord, men nu er hans smukke søn syg. Kun moren og sønnen kan læse tanker, kun de kender fortiden og de begravede minder.

En landsby, hvis indbyggere er som levende døde. Sønnen oplever eller snarere genoplever grusomme ting der er foregået, også da hans mor var her sidste gang.

Det vil ikke være rimeligt at afsløre mere af historien, men I kan roligt regne med at blive fanget af den. Teksten fokuserer på kvinders situation og den brutalitet, de udsættes for. Men en evne til at høre de skjulte tings tale bryder den tavshed, der ledsager deres handlinger.

Cécile Coulons narrative kraft er med til at fremhæve ondskaben i blodrødt. Hele vejen til en frygtelig, skræmmende finale.

Denne mørke, fantastiske fortælling går lige til sagens kerne, en intens fortælling om den menneskelige natur, om mennesker, der er i stand til det bedste og det værste! Den handler om menneskets dobbelthed, om manden, der både er et monster og ømhjertet, fuld af mørke og kærlighed.

L' ICONOCLASTE (11/01/2024)

J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade

 J.M.G. Le Clézio: Identité Nomade

Ny bog fra Le Clézio, som jeg modtage til middag og har læst i eftermiddag, en sand perle, der ikke er en roman eller en fortælling, men en bog om Le Clézios opvækst og liv. En bog om litteratur og litteraturens og sprogets funktion og varemærke. Kan man ikke tage direkte del i handlinger, kan skriften være et middel og en tegn på engagement.

Le clézio er født i Nice under 2. Verdenskrig og hanhusker bl.a. de mure mod Middelhavet, som tyskerne havde opført i Nice for at forhindre civilbefolkningen i at få adgang til havet. Under krigen var der sult og sygdom overalt. Det gav anledning til en særlig følsomhed over for at indfange alt, hvad der skete.

Senere kommer han til Nigeria, hvor hans far, som var læge, boede. En far, han aldrig havde kendt på grund af krigen. En far, der ville introducere ham til et nyt kontinent og en ny skæbne. At bo sammen med afrikanske børn og opleve en natur, der var så anderledes, så rig og så skrøbelig, gav ham smag for frihed. Hans frihed er at være i stand til at skrive.

Fra sine bretonske forfædre, der strandede på Mauritius, sin mauritiske familie, sin britiske far (Mauritius var en koloni på det tidspunkt) og sin anden barndom i Nigeria konkluderer JMG Le Clézio, at han har en "nomadisk identitet". Hele hans værk udspringer af hans unikke forhold til verden. Hans opmærksomhed på den anden, den dårligt stillede, den uønskede. Fra hans ønske om, at skrivning skal blive til handling. Litteraturens nytteværdi virker utopisk i lyset af verdens katastrofer. På disse sider forsøger han at svare med sin ærlighed, sin kultur, sin vision.

Le Clézio er utroligt belæst og kender specielt litteratur fra Afrika, Asien og Maxico, men også vores egen Grundtvig optræder i bogen. Vi får nærmest en gennemgang af litteraturen i det 20. årh. og Le Clézio egen udlægning af hans litteratur og hans mål. Alt skrevet i et klart og tydeligt sprog, der viser hans overblik.

"Vi kan stille os selv endeløse spørgsmål om ordenes magt i vores verden af vold og uretfærdighed. Jeg tror også, at svaret på dette spørgsmål kan findes i litteraturen." slutter bogen og viser os Le Clézios indstilling: der skal skrives!

En sand perle!

ROBERT LAFFONT (11/01/2024)

Philippe Besson: Un soir d'été

 Philippe Besson: Un soir d'été

Ny roman fra Philippe Besson, som vi allerede tidligere har læst gode bøger af. Dette værk virker som en forløsning i forhold til, hvad forfatteren/fortælleren oplever som knap 18-årig. 

Som hver sommer kommer Philippe for at holde ferie på Ile de Ré, hvor han mødes med sine venner François og Christophe, som han har kendt hele livet. 1985 var året, hvor de fyldte 18, året, men også overgangsalderen, hvor den ene fod stadig er i barndommen, og den anden allerede er i voksenlivet... 

Det år kom der en ny til gruppen. Nicolas var flyttet til øen med sin mor sidste vinter, på flugt fra en voldelig far. Han er en stille, flegmatisk person, men hans nonchalance og mystik tiltaler straks Philippe, som hurtigt bliver venner med Nicolas. Da Marc og hans søster, den smukke Alice, ankommer fra Paris, er der lagt op til en uforglemmelig sommer...

Alt synes at være starten på emdnu en sommer i uskyldighedens tegn, endnu for tidligt til at forlade barndommen, men sommeren bliver noget anderledes og et vendepunkt i de unges liv. Hvad der sker, vil jeg ikke afsløre her.

 Philippe Besson har gjort et fantastisk stykke arbejde med at skildre en tid for ikke så længe siden, hvor mobiltelefoner ikke havde koloniseret vores forhold til andre, hvor vi ikke konstant blev informeret, stimuleret og opfordret. Det var en tid med enkelhed og autenticitet, hvor glæden ved at være sammen var det eneste, der virkelig betød noget...

Det, der skete i sommeren 1985: vanskeligheden ved at finde ud af, hvem man virkelig er, søgen efter seksuel identitet, følelsen af kærlighed, samfundets intolerance over for homoseksualitet, fra ung til voksen. 

Det er en roman, der lugter af nostalgi, let, behagelig, ubekymret og useriøs. Forfatteren undlader ikke at lave et par sammenligninger mellem 1985 og i dag og minde os om, hvor meget tingene har ændret sig.

Philippe Besson skriver flydende og klart, hans ord er enkle, klare og præcise, og han tager os med tilbage til fællesskabet i ferierne i slutningen af ungdomsårene, hvor alt stadig er muligt, hvor alt stadig skal gøres, hvor verden åbner sig for os med begejstring.

En rigtig god bog!

JULLIARD (04/01/2024)

David Foenkinos: La vie heureuse

 David Foenkinos: La vie heureuse

Ny roman af David Foenkinos som bestemt ikke skuffer. Vi genfinder hans evne til nye vinkler på vores daglige liv blandet med en dejlig humor, men heller ikke uden alvor.

Bogens centrale tema kan formuleres i dette citat: "Aldrig før har en æra været så præget af ønsket om at ændre sit liv. På et eller andet tidspunkt i vores liv ønsker vi alle at være en anden." Det kan give anledning til overvejelse.

Teksten er i høj grad inspireret af den politiske virkelighed i Frankrig i de senere år fra Emmanuel Macrons første embedsperiode til i dag. Vi får covid-perioden og de tilhørende indespærringer. Faktisk er det måske denne periode med tilbagetrækning, der har fået mange mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, især i deres karrierer, og som inspirerer hele denne tekst, som i virkeligheden har hovedemnet: ønsket om at ændre sit liv for at bevæge sig mod en situation, hvor man genkender sig selv mere, føler sig mere hjemme og i overensstemmelse med sig selv, sine ambitioner og sine værdier.

Vi møder Éric Kherson, som er i begyndelsen af fyrrerne, fraskilt og far til en meget ung teenager, som han har meget lidt kontakt med. Han er salgschef hos Décathlon og deprimeret og så en dag kontakter Amélie, en gammel skolekammerat, ham på de sociale netværk. Hun får ham til at forlade en ansvarsfuld stilling hos Décathlon for at tiltræde en stilling ved ministeriet i Bercy i afdelingen for udenrigshandel. En dag tager de to til Seoul for at forhandle, men så kommer alt til at ændre sig...

Romanen er interessant konstrueret. Forfatteren skifter mellem personerne Éric og Amélie, så vi kan følge deres respektive liv parallelt inden for samme tidsramme. To liv, der kommer tættere på hinanden eller længere fra hinanden. Det giver rytme til historien.

Bogen er sjov, men den stiller også spørgsmål om meningen med livet og mere specifikt, hvad det vil sige at have et lykkeligt liv. Kommer opfyldelsen af det gennem arbejde kombineret med et stærkt familieliv? Er man nødt til at slutte fred med sig selv og sin fortid for at føle sig lykkelig? Er man nødt til at dø for at blive genfødt som et bedre menneske?

Det er de spørgsmål, Eric bliver nødt til at besvare.

Bogen kan bestemt anbefales, især da den skærer sig lige ind i os og vores samtid.

GALLIMARD (04/01/2024)

Guillaume Musso: Angélique

 Guillaume Musso: Angélique

Årets boglæsning starter med en roman af Guillaume Musso, der jo sælges overalt og i enorme oplag af hans thrillers. Genren er ikke min favorit, men jeg synes, at den skulle have en chance.

Et lille kort resume af bogen: 

Mathias Taillefer, en tidligere politimand, bliver kontaktet af den unge Louise Collange, fordi hun mener, at hendes mor, Stella Petrenko, en tidligere danser, ikke døde ved et uheld. Mathias indvilliger på betingelse af, at Louise gør ham en tjeneste ved at tage til et stævnemøde med en kvinde, han engang elskede. 

Politimanden og den unge pige opdager, at Stella var venner med Marco Sabatini, hendes overbo, en berømt ung maler, som også døde for nylig. De opsporer en sygeplejerske, Angélique Charvet, og indser, at hun skjuler mange ting og er kommet meget tæt på Sabatini-familien i Venedig. Vil Taillefer være i stand til at afdække sandheden?

Det virker allerede lidt indviklet, men det fortsætter bogen igennem, til vi får alle tråde samlet tilsidst. Romanen er inddelt i 4 hovedkapitler. De første tre sætter fokus på en vigtig karakter i historien, mens det sidste kapitel bringer en fin (måske for fin?) konklusion på den indviklede historie, der begyndte med Stella Petrenkos, Louises mors, død.

Jeg har stor sympati for Taillefer, der gerne vil spille helt og beskytte andre, men desværre får han masser af bank og andre alvorlige skader undervejs. Han har også gennemgået en hjertetransplantation, så det er et under, at han kommer levende igennem. De andre personer er sammensatte af en god og en ond side, men er så gode til at skjule de onde intentioner, især Angéque, så man tror på dem langt hen i historien.

Måske ikke den største litteratur, men spænden de et langt stykke hen, før en lidt for smart slutning og en del ikke færdiggjorte emner.

CALMANN-LÉVY (20/09/2022)

Ann Scott: Les insolents

 Ann Scott: Les insolents

Alex, Margot og Jacques er uadskillelige. Men Alex, der komponerer filmmusik, har besluttet sig for at forlade Paris. Alex kan ikke længere holde Paris' overfladiskhed og travlhed ud, så hun lejer et hus for enden af Finistère, tæt på havet, uden nogen som helst faciliteter, hvor det er iskoldt om vinteren. Man skal køre ti kilometer for at købe noget, hvilket er meget svært, hvis man ikke har kørekort. Som 45-årig, der bor midt ude i ingenting, bliver hun nødt til at genopfinde sig selv. Uanset hvad der sker, realiserer hun endelig sin drøm om at bo et andet sted på egen hånd. 

Margot og Jacques fortsatte deres liv i Paris uden at besøge hende. Et par måneder efter, at hun er flyttet ind, begynder Covid-krisen og den første indespærring, der forstyrrer menneskelige relationer og isolerer folk. Hvordan vil disse tre karakterer udvikle deres forhold?

"Les insolents" er en roman om midtvejskrisen, kendt som en periode med dyb selvransagelse. De tre personer forsøger at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Hver af dem er præget af ensomhed, hvad enten det er ensomhed forårsaget af de tragedier, de har oplevet alene, eller ensomhed forårsaget af at være midt i en menneskemængde. Indespærringen vil forstærke deres spørgsmål og gøre dem mere akutte.

I denne roman leverer Ann Scott en meget intim beretning. Hendes præcise skrivemåde og forbløffende skarpe karakterer fører os ind i en subtil refleksion over vores skuffede drømme, ensomhed og absurditeten i det moderne samfund.

Ann Scott har i høj grad gjort sig fortjent til Prix Renaudot med denne roman af sjælden elegance.

CALMANN-LÉVY (23/08/2023)

Jean Darot: L'homme semence

 Jean Darot: L'homme semence

Igen er kort roman af Jean Darot, der omhandler et overset forløb i Frankrigs historie: oprøret mod det andet kejserdømme og kampen for at bevare republikken. En kamp der specielt foregik i det sydøstlige Frankrig.

I 1852 var Violette Ailhaud i den giftefærdige alder, da hendes landsby i Basses-Alpes brutalt blev berøvet alle sine mænd af den undertrykkelse, der fulgte den republikanske opstand i december 1851. To år gik i total isolation. Kvinderne svor, at hvis der kom en mand, ville han være deres fælles ægtemand, så livet kunne fortsætte i hver kvindes livmoder. Men det er en meget isoleret egn og by og tiden går.

En dag hører kvinderne dog en anderledes lyd og kan se skyggen af en skikkelse langt borte ved flodens vadested. Kvinderne bliver klar over, at det er en mand. De standser arbejdet i marken og ser på hinanden for at huske deres løfte til hinanden.

Det bliver Violette der bliver den udvalgte, men hun må jo fortælle ham om deres aftale.

En dejlig lille historie på ca 60 sider, der fortæller om kvindernes kamp, sammenhold og evne til at få et samfund til at fungere selv uden mænd.

Meget oplysende efterord af historikeren Jean-Marie Guillon fra universitetet i Provence.

Passiflore 20/10/2023

Vincent Josse: Le Bus 72

 Vincent Josse: Le Bus 72

En helt usædvanligt flot udgivelse, trykt på udsøgt papir, mange sider med farvebilleder og et lækkert omslag, men det bedste er indholdet.

Vincent Josse er journalist på Radio France. Hver dag tager han bus 72 i Paris, en rute, der fører ham forbi nogle af hovedstadens mest prestigefyldte monumenter og gader. Det er en rute, der giver ham tid til at observere passagererne og endda til at fotografere dem: "Gamle damer og herrer har en fremtrædende plads i det, der med årene ligner en rig serie på omkring hundrede billeder". Hans farvefotografier fortæller historien om et tidløst Paris, hvor tekstiler, tilbehør og hovedbeklædning udgør et særligt sociologisk univers.

Hvad tænker passagererne på i bus 72? Ti anerkendte forfattere genopfinder disse anonyme passagerers liv ved hjælp af Vincent Josses billeder og spiller på den fiktion, som passagerer i offentlige transportmidler fremkalder i vores fantasi.

Billederne blev taget fra 2010 og frem og blev først til et lille teaterstykke og endelig en bog med illustrationer, hvor Vincent Josse har fået ti kendte forfattere til at skrive om personer på billederne for at give dem et nyt liv og en fantasi omkring dem. Det er meget forskelligt hvad det bliver til, men vellykket er det med forfattere som Marie Darrieussecq, Vicent Delerm og Annie Ernaux for blot at nævne tre af de ti.

Billederne af stor kvalitet kan bestemt også få en til at digte videre om peroner som man tilfældigt krydser i en bus eller metro.

Fantastisk god udgivelse som jeg kun kan anbefale.

Le Bec En L'air Eds  15. september 2023

Lucky Luke: Les indomptés

 Lucky Luke: Les indomptés

Det er altid godt med en ny Lucky Luke til juleferien, så denne nye udgivelse er velkommen. Forfatter og tegner er i år Blutch, der bestemt er sluppet godt fra opgaven. Tegninger der matcher tidligere album og en usædvanlig historie med Lucky Luke som børneopdrager.

For Lucky Luke er det tid til at hvile. En sidste mission og endelig lidt fred og ro... Eller det tror han, indtil en viljestærk lille pige trækker en pistol mod ham og råber "armene op, prærieulv!". Lucky Luke får hurtigt styr på situationen og opdager, at den lille pige, Rose, bor alene med sin bror, Casper, i en isoleret hytte, fordi deres forældre er forsvundet. Lucky Luke beslutter sig for at tage dem med tilbage til sheriffen i byen... Men han indser hurtigt, at han indtil da bliver nødt til at lege "barnepige" for disse særligt larmende børn! En helt uventet rolle for ham...

Der kommer faktisk en rigtig god historie ud af det med en speciel sherif, borgere i byen der er utrygge ved ankomsten af flere hårdkogte typer, en skole og en flok fine damer der må give fortabt ved at opdrage de to børn.

Mange sider hvor man får sig en god latter og en lidt usædvanlig og god slutning.

Nyd den!

Lucky Comics 1. december 2023

Johanne Rigoulot: Une fille de province

 Johanne Rigoulot: Une fille de province

En ny bog fra Johanne Rigoulot der igen betager mig med den præcise måde at fortælle om personer og steder der har haft indflydelse på hendes tilværelse.

Chalon-sur-Saône, en fransk by som tusind andre. Det var her, Johanne Rigoulot voksede op og skabte sin tilgang til verden. Sara, den diskrete pige fra det nærliggende boligkvarter, er en af hendes barndomsveninder. De samme akryltrøjer på skolebilledet, den samme barnlige mildhed; to skæbner, der dog er hinandens modsætninger. For 30 år siden blev Saras liv vendt på hovedet. Sarah blev morder og begik senere selvmord, Johanne Rigoulot ønsker at forstå det.

Kort sagt er denne roman en form for dokumentarfilm. Forfatteren undersøger alle samfundets organer (uddannelse, sundhed, retsvæsen osv.) for at finde frem til omstændighederne ved denne unge kvindes død, og sammenligner nogle gange med sin egen historie, uden at profanere det intime eller forfalde til voyeurisme.

Denne tankevækkende bog udfordrer læseren til at bekræfte eller afkræfte visheder, som man har erhvervet sig over tid, og gør en dyd ud af at genskabe alvoren i begivenhederne, samtidig med at den stiller det indlysende spørgsmål: På hvilket tidspunkt svigtede samfundet som helhed?

Dernæst tager forfatteren fat på det ømtålelige spørgsmål om mental sundhed, de lidelser, der alt for hurtigt behandles med medicin, der nogle gange er modstridende og forårsager alvorlige psykologiske problemer.

Johanne Rigoulot forsøger med stor ømhed at forstå Sara, som har været så hårdt ramt af livet. Hvordan nåede Sara frem til denne eksistentielle blindgyde? Hvilke betingelser, hvilken social kontekst og hvilke skæbnesvangre begivenheder skabte det endelige scenarie?

Uden fordomme eller domme er dette en fin analyse af, hvad samfundet gør ved de mest sårbare, skrevet i en nøgtern, behagelig stil.

LES AVRILS (20/09/2023)

Johanne Rigoulot: Un dimanche matin

 Johanne Rigoulot: Un dimanche matin

Johanne Rigoulot er manuskript- og romanforfatter, og hun arbejder også med det audiovisuelle. I denne bog, der ikke er en roman, men nærmere et personligt men også objektivt vidnesbyrd om en frygtelig forbrydelse.

"Det er en nyhed, som Frankrig har hundredvis af hvert år. Når jeg i løbet af en samtale nævner 'min fætter dømt for at myrde sin kone', bliver jeg forbløffet over folks overraskelse.

Forbrydelser og forseelser fylder aviserne og giver næring til vores fantasi. De må være virkelige et eller andet sted. Det har været min og min families virkelighed siden den aften i juli 2004.

Pierre dræbte en søndag morgen og gemte derefter sit offers lig. Ved de mange angreb på liget af sin kone, moderen til hans to børn, tvang han verden til at tale om hende i datid. Tre dage senere, under en grov iscenesættelse, som blev afsløret af efterforskningen, invaderede affæren vores liv.

Familien er en levende organisme. Hvis et enkelt element forgifter den, går hele kroppen i kamp." - lyder det i Johanne Rigoulots optakt.

 Ved at fortælle historien om sin familie, som blev familie til en gerningsmand til kvindemord, afslører Johanne Rigoulot det mærkelige paradoks, som dens medlemmer lever i. Fra mindet om den mand, der engang var, til den mand, der er reduceret til at dræbe, fra smerten hos to familier, der er revet fra hinanden, til ønsket om at forstå, hvordan vendepunktet er muligt, væver forfatteren et rigt og komplekst værk. 

Ved at skrive så objektivt som muligt sætter hun spørgsmålstegn ved sin families forhold, men også ved sine egne følelser over for den utålelige handling. Hendes families udbrud. Offerets plads, de successive retssager, men også fængselsverdenen, bruddet med mulige hverdagsbeslutninger, amputationen af et medlem i familien og i samfundet, terroren og handlingens radikale karakter - det er alle temaer, som Johanne Rigoulot, selvom hun nødvendigvis er forudindtaget, fremhæver med korte kapitler og objektiv værdighed.

Det er i høj grad en fortælling om, hvordan hun efter mange års chok får sig taget sammen til at beskrive og analysere en pludselig forandret familie og sociale sammenhænge, der kan få enhver til at fortrænge virkeligheden.

Meget velskrevet og velkomponeret med en journalistisk og filmisk vinkel der holder læseren fanget i det gys som en historie fra det virkelige liv giver.

EDITIONS DES EQUATEURS (07/03/2019)

Jean Darot: L'enfant don

 Jean Darot: L'enfant don

En kort roman (72 sider), der skildrer nogle forhold i Pyrenæerne fra begyndelsen af 1900-tallet og til den spanske borgerkrig. 

Vi er i en højtbelliggende dal i Pyrenæerne, hvis isolation har begrænset indflydelsen fra den kristne religion og patriarkatet. Det er historien om Seuvia, den ældstfødte kvinde og derfor leder af et familieslægtshus, der beslutter at undfange et barn som en gave til en anden kvinde, der ikke selv kan få et barn. Denne betænksomme gave lindrer parrets lidelser og skaber et nyt hjem.

På baggrund af den spanske borgerkrig introducerer denne historie os til et bjergsamfund, hvor kvinder nyder en særlig status: langt ud over deres rolle som mødre er de de essentielle og grundlæggende søjler i et samfund, der er rodfæstet i træer, sten og fortryllede legender.

Dette er historien om Seuvia, en kvinde, hvis skæbne er tæt forbundet med de forskellige former, kærligheden tager. Det er også historien om et fællesskab. Frit, uden kønshierarki, men styret af visse regler. 

En betagende og poetisk skildring af et lille samfund, der lever i sin egen verden, med et menneskesyn og en menneskeforståelse ud over det sædvanlige.

En sand lille perle!

ÉDITIONS PASSIFLORE (05/05/2023)

Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie

 Cédric Sapin-Defour: Son odeur après la pluie

Det er en historie om kærlighed, liv og død. I Son odeur après la pluie er det fortællingen om en mand og hans hund Ubac. 

Ubac er en Berner Sennenhund, en race, der desværre er bestemt til at leve et alt for kort liv. I denne smukke og alvorlige bog ser Cédric Sapin-Defour tilbage på livet med Ubac og på den hjertesorg, som tabet af denne vigtige del af deres liv påførte ham, hans partner Mathilde og deres familier.

En annonce i en lokal gratisavis, eller sådan ville skæbnen det, fører forfatteren til denne hvalp, den sidste i et stort kuld på tolv, og fra starten er det kærlighed ved første blik.

Der er ingen mangel på lykkelige øjeblikke, især fordi Cédric er en ivrig bjergbestiger, og der er hyppige muligheder for at gå ture. Et par måneder efter at have budt Ubac velkommen, møder han Mathilde, som bliver hans partner. "Familien" blev senere endnu større med Cordée, en labradortæve, og Frison, Ubacs datter.

At fortælleren taler om begyndelsen, de gode tider og de knap så gode tider, betyder også at han på et tidspunkt taler om ... slutningen. Det er smertefuldt, og det kan kun få mig til at tænke på de tre hunde jeg har mistet de sidste 45 år. Forfatteren skildrer det smukt men næsten for detaljeret og langt.

Son odeur après la pluie er en storslået bog, der er blevet en stor succes siden den udkom i foråret..

Forfatteren indfanger perfekt alle de følelser, man kan opleve, når man har en hund: mødet, ventetiden, det midlertidige fravær, glæden ved genforeningen, livet som par ... eller som en gruppe, og så tabet, når livet slutter for tidligt, uanset hvilken alder man har.

Et must især for alle hundeelskere, men også for folk der sætter dyr og natur højt.

STOCK (29/03/2023)

Jean Teulé: L'histoire du roi qui ne voulait pas mourir

 Jean Teulé:  L'histoire du roi qui ne voulait pas mourir

Jean Teulé der så tragisk døde af en medforgiftning i oktober 2022 efterlod første del af et værk om Louis XI. Et værk i hans serie om at genlæse eller måske omlæse historiske emner f.eks. hans "Azincourt par temps de pluie", der udkom et halvt år før hans død.

Jean Teulé efterlader første del af det manuskript, han var ved at skrive. Historien om Louis XI, den enestående monark, som var en af dem, der lagde grunden til den franske nation, men som samtidig begik de mest forfærdelige forbrydelser, man kan forestille sig.

Hans venner overtalte forlaget til at udgive denne ufærdige tekst. Philippe Jaenada, Enki Bilal, Dominique Gelli, Florence Cestac, François Delebecque, Philippe Druillet og Benjamin Planchon har improviseret tekster og billeder til Jean Teulés sidste værk.

Denne roman ville have været for god, hvis Jean Teulé havde været i stand til at gøre den færdig; de første 15 kapitler (ca 80 sider) sætter den perfekte scene for en historie, vi ville elske at læse. Det hele er der allerede: humoren, det erotiske, det tegneserieagtige ordforråd osv.

Anden del af bogen er også meget rørende, hvor nogle af hans venner hylder ham på hver deres måde.

Jean Teulé tager fat på kong Louis XI, som siges at have været den grusomste af Frankrigs regenter. Vi får alt fra hans bade i blodet fra babyer, hans hængende fængselsbure, voldtægten af Mary Stuart hans unge hustru. Vi bliver ikke skånet for noget: hverken hans blodtørst, smerterne fra hans hæmorideanfald eller den hæslighed, der kendetegnede ham.

Med sin berømte barber-morder med metaltænder bliver Ludvig XI her portrætteret som et væsen uden empati og bange for sin egen død. Som altid giver forfatterens karakteristiske stil os et væld af ofte tragiske historiske anekdoter.

Louis XI er så bange for at dø, at han vil gøre alt for at forblive i live, så for nogle er han et nemt bytte, hvis de har en god ide. Andre bliver ryddet af vejen, hvis de ikke behager kongen.

Men Louis XI brugte også sine grusomme metoder til at samle et splittet Frankrig, indførte et postvæsen, lavede standardmål mm.

Ærgerligt at romanen aldrig blev skrevet færdig, men selv uden slutning er den værd at læse, for den er helt i Teulés ånd og stil.

MIALET BARRAULT (18/10/2023)

Jean-Baptiste Andrea: Ma Reine

 Jean-Baptiste Andrea: Ma Reine

Efter Jean-Baptiste Andreas Veiller sur elle som vinder af årets Prix Goncourt fik jeg lyst til at læse hans første roman, Ma Reine, der også fik mange priser.

Det er en historie om nogle lidt skæve eksistenser, der har svært ved at indpasse sig til de normale skemaer men snarere lever i harmoni med en verden, der er lidt vendt på hovedet. At være anderledes kan vise sig at være en stor fordel for at kunne leve i frihed og med fantasi.

Asse-dalen. Provence. Sommeren 1965. En dreng bor på en tankstation med sine ældre forældre. Der kører ikke mange biler forbi. Shell er holdt op med at gå i skole. En anderledes lille dreng, der ser livet og dem omkring sig med en forskudt og utilpasset forståelse. En dag beslutter han sig for at rejse. For at gå i krig og bevise, at han er en mand. Men han kommer ikke længere end til toppen af plateauet...

Men på plateauet med udsigt over dalen er der ingen krig. Der er kun stilhed og lugten af maquis. Og en pige, som et luftsyn, dukker op foran ham. Med hende bliver alting opfundet, og det umulige bliver sandt. Matti, en gammel og fåmeldt fårehyrde, dukker også op, og en dramatisk indvielsesfortælling tager fart.

Der er nogle meget sansede og anderledes beskrivelser. Shells ord og ideer er overraskende, sjove, skæve, men logiske, poetiske og farverige. Vi ser alting fra et anderledes barns syn og verden.

En fornøjelse at læse.

L' ICONOCLASTE (30/08/2017)