Georges Simenon: Maigret et le corps sans tête

 Georges Simenon: Maigret et le corps sans tête

Den foreløbig sidste i min lille læsning af Maigret-bøger og bestemt en af de bedste.

Maigret bliver tilkaldt, efter at pramdragere har fundet menneskelige rester i Canal St Martin. Det drejer sig om dele af en krop, kun hovedet mangler! En flot ramme for en historie der skildrer kvarteret og kanalens liv.

Maigret dømmer ikke, han forsøger at forstå, hvorfor en sådan forbrydelse blev begået. I sin efterforskning støder han på dommer Coméliau, en streng mand med en straffelov i stedet for et hjerte.

Modsætningen mellem de to mænd er åbenlys og meget repræsentativ for kommissærens sjæl: en humanistisk politimand, der berøres af sine medmenneskers nød, mens dommeren er ubarmhjertig med at lukke sagen og dømme de skyldige parter.

Da Maigret leder efter en café, hvorfra han kan foretage et telefonopkald fra en telefonboks, møder han ganske uvidende de personer, der bliver sagens hovedpersoner ...

Det er således tilfældigt, at Maigret ender i denne bistro på Quai de Valmy, tæt på Canal Saint-Martin.

Der udvikler sig et særligt forhold mellem kommissæren og barens ejer, "la femme Calas", en mærkelig kvinde, som er som fraværende fra sig selv og sine omgivelser, som drikker i hemmelighed, samler på elskere, og hvis mand angiveligt er på rejse til Poitou for at bestille hendes hvidvin. Hun svarer kun med korte svar, men Maigret finder endelig frem til sammenhængen med den hovedløse krop: Det er faktisk Omer Calas. Den mystiske kvindes mand.

Vi følger nu opdagelsens vej og specielt Maigrets forsøg på at forstå kvinden der fascinerer ham. Hun må gemme på et eller andet...

Denne roman, som blev skrevet i USA i 1955, beskæftiger sig endnu en gang med det menneskelige aspekt af en ellers ret beskidt politisag (fundet af en mands krop skåret i stykker) i en ramme af kvartererne omkring kanalen.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Grégoire Delacourt: La liste 2 de mes envies

 Grégoire Delacourt: La liste 2 de mes envies 2

Ti år efter den fænomenale succes med La liste de mes envies (1,5 millioner solgte eksemplarer), en international bestseller oversat til 35 sprog og tilpasset til film og teater, fortsætter Grégoire Delacourt med sin udfordring med La liste 2 mes envies: Jocelyne fra Arras vender tilbage, endnu mere overraskende, morsom og rørende.

I  La liste de mes envies vandt Jocelyne 18 millioner euros, som hun nægtede at indløse. Efter forskellige hændelser har nu hun 15 tilbage og kun ét ønske: At bruge dem.

Historien er ret anderledes, fordi plottet udfolder sig med forskellige personer, der for de flestes vedkommende tilhører klubben af vinderne af store gevinster. Mange af dem går igennem en svær tid, da deres liv pludseligt bliver forandret. Jocelyne forbliver dog tro mod sig selv, og forbliver en positiv person, selv om hun har mistet en del af sin tiltro til andre.

Vi kredser om spørgsmålet "Gør penge dig lykkelig?", og forfatteren giver os flere slående eksempler med den enkle, meget personlige stil og humoren, især i fodnoterne. Mange henvisninger til vores almindelige liv og dagligdag.

Der er måske ikke så meget nyt i forhold til første bind, men vi får et tættere forhold til Jocelyne gennem hendes forhold til hendes far og hendes børn. Hendes største styrke er hendes menneskelighed.

Har man læst bind 1, skal man også i gang med bind 2 om ikke andet så for at læse den overraskende epilog.

ALBIN MICHEL (17/04/2024)

Grégoire Delacourt: La liste de mes envies

 Grégoire Delacourt: La liste de mes envies

En stor succes fra 2012 som jeg lige genlæser inden jeg starter på nummer 2 der lige er udkommet.

I første bog møder vi Jocelyne og Jocelyn. Det er et almindeligt par i fyrrerne, som har levet et liv med små fornøjelser i mange år.

Hun har en lille garn- og manufakturhandel i Arras, mens han arbejder på Häagen-Dazs-fabrikken i samme by. Deres to børn er allerede kommet ud på arbejdsmarkedet, og deres drømme er lige så store som deres egne: en flot bil og et større tv til ham, hendes forretning og hendes blog om syning og strikning, som tiltrækker et stadigt voksende publikum.

Hun fortryder næsten ikke dette liv, som, selv om det ikke helt har levet op til hendes ungdommelige forventninger og har haft sin del af uheld, er endt med at virke tæt på opfyldelse.

En dag spiller Jocelyne, tilskyndet af sine frisørvenner, på Euro-millionen.

Da hun opdager, at hun har vundet jackpotten: atten millioner femhundrede og syvogfyrre tusind trehundrede og en euro og otteogtyve cent, beslutter hun sig for ikke at sige det til nogen og vente med at indløse checken, som meget vel kan vende op og ned på hele hendes stille liv, og som hun i sidste ende ikke rigtig har brug for.

Vi følger det videre eventyr...

La liste de mes envies er en velskrevet og overraskende roman om en kvinde, der sætter stor pris på det, hun har, og som ikke ville bytte det for noget i verden. En kvinde, der ved, hvad det enkle, ubesmykkede liv er værd.

Listen kommer bagefter, for hvem har ikke haft en liste i sit hjerte? Når man læser hendes liste, trækker man på smilebåndet, men samtidig må man beundre denne kvinde, der har en evne til at drømme, men også en snusfornuftig tilgang til sit liv.

For hvad ville man egentliug gøre hvis man vandt 18 millioner euros?

J.-C. LATTÈS (01/02/2012)

Georges Simenon: Maigret se trompe

 Georges Simenon: Maigret se trompe

Er ved at være gennem den stak Maigret-bøger, som jeg købte for nylig, og det har været en rigtig god oplevelse, for selv om bøgerne på nogle måder er lidt antikke, så afspejler de det franske samfund og dets udvikling. Simenon skriver blændende godt og persontegninger, miljøer og sammenspil er uhørt gode.

Endnu en Maigret i Paris i et mærkeligt miljø: En tidligere prostitueret bliver myrdet i en meget borgerlig bygning. Louise Filon, kendt som "Lulu", bliver fundet død i sin lejlighed med halvdelen af kraniet skudt væk. Efter hurtigt at have udelukket selvmord bliver det afsløret, at hun blev holdt af den berømte kirurg Etienne Gouin ... som bor i samme bygning. Hans kone, hans naboer, conciergen, alle kender til hans utroskab. Hendes elsker, Pierrot, kan også have en rolle at spille i dramaet... Louise har lige fortalt, at hun er gravid...

Etienne Gouin er en underlig mand i 60'erne, som er besat af sit job. Han er kold, fjern, hovmodig, selvtilstrækkelig, foragtelig, egoistisk og uhjælpsom, men også villig til at hjælpe uformuende. 

Og så alligevel er der fem kvinder der sørger for alt omkring ham, hver med sin egen grund og på sin egen måde, hvad enten det er kærlighed, økonomi eller had. Hans syn på kvinder er ikke kønt, for ham er kvinder ting og sådan behandler han dem.

Det kræver en vældig slutkonfrontation, før kommissæren endelig forstår ... selv om, som romanens titel antyder, "Maigret tager fejl", at sandheden ligger et andet sted.

En fremragende Maigret, hvor der opstår et vitriolisk portræt af en usigelig skiderik, som Simenon ofte vidste, hvordan man skulle skabe. 

Det er ikke den kriminelle gåde, men det dybe portræt af Gouin, som Maigret føler er en form for billede af ham selv. De ligner hinanden ,men Maigret har en evne til at omgås og respektere folk, som Gouin ikke har.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Amina Damerdji: Bientôt les vivants

 Amina Damerdji: Bientôt les vivants

Det er en voldsom oplevelse at læse denne bog, hvor vi fra starten er placeret midt i den algierske borgerkrig i 1990'erne.

Algeriet, 1988. Efter de første optøjer, som blev brutalt nedkæmpet, viste den islamistiske bevægelse sin voksende magt. 

Den unge Selma bor i udkanten af Algier. Hendes eneste passion er ridning, som hun dyrker på et center ikke langt fra landsbyen Sidi Youcef, hvor en af borgerkrigens mest grusomme episoder fandt sted i 1997. Det er på denne tragiske baggrund, at Selma lærer at blive voksen, og i sit forhold til hesten og naturen finder hun en modgift mod den menneskelige vold. Selv om martyrdøden i landsbyen Sidi Youcef kaster et frygteligt lys over de forskellige karakterers livsbaner.

Vi er i det sorte årti i begyndelsen af 1990'erne, som begyndte med optøjerne i oktober 1988, parlamentsvalget i december 1991, som blev vundet af FIS (Islamic Salvation Front), valgprocessen, som blev afbrudt af myndighederne, og fremkomsten af den ultravoldelige GIA (Armed Islamic Group).

Volden er overalt, i samfundet, men også i familierne, mellem venner og på arbejdspladsen. Familier flygter eller rives fra hinanden, som det er tilfældet mellem Selmas far, der er indædt modstander af islamisterne, og hendes onkel, Hicham, der støtter deres sag. Amina Damerdji viser os, hvordan den politiske situation påvirker hverdagslivet.

Amina Damerdji fortæller om begivenhederne under den algeriske borgerkrig i 1990'erne gennem en ung piges øjne. På den måde kombinerer hun en indvielsesroman med en historisk beretning. På en veldokumenteret baggrund giver forfatteren masser af plads til romanens kraft. Hendes karakterer bobler over af følelser, mens de kæmper med personlige og familiemæssige bekymringer og politiske begivenheder.

En stærk roman om en periode der ikke omtales ret ofte, men som giver baggrunden for nutidens Algeriet.

GALLIMARD (04/01/2024)

Georges Simenon: Maigret s'amuse

 Georges Simenon: Maigret s'amuse

Endnu en dejlig bog med Maigret der opklarer et mord, selv om han er på ferie! Han har været noget syg, så han tvinges til at holde ferie.

Maigret tager på ferie i Paris i august, da alle feriestederne til hans overraskelse allerede var fuldt booket i juni. Han kan ikke modstå fristelsen og følger i aviserne den kriminalsag, som hans underordnede og afløser, kommissær Janvier, efterforsker. 

Dagen starter på en café, hvor han læser morgenaviserne, derefter henter han Madame til dagens tur i Paris, ofte til steder der er knyttet til kriminalsagen. Han slentrer gennem Paris' gader fra bistro til bistro, fra restaurant til restaurant, ledsaget af Madame, hvis fødder snart gør ondt, så hun er nødt til at skifte sine høje hæle ud med flade sko.

Offeret er Dr. Javes kone. Dr. Jave ejer en lejligheden på den ene side og en praksis på den anden i en smuk bygning i et fashionabelt kvarter. Hans kunder er fra det bedre borgerskab og i øjeblikket er han på ferie i Cannes. Han havde overladt sin praksis til Dr. Négrel i en måned. To læger med et godt ry, men hvorfor finder man pludselig fru Jave sammenbøjet og død i et låst skab i klinikken??

Det er en frisk og livlig roman, som læseren hurtigt bliver grebet af, og på trods af det tragiske mord morer man sig også med kommisæren. Det er en af Simenons mest perfekte succeser, og her overbetoner han ikke, hvor det gør ondt, nemlig de mørke omstændigheder, der leder op til mordet. 

Spillet mellem Maigret og hans kone på deres ture rundt i Paris er kosteligt. Her står han og tripper efter frokosten og venter på, at madame Maigret skal vaske op, og han går næsten så langt som til at hjælpe hende ... men lad nu være, det er Simenon i 1957!

Stor fornøjelse at læse og opleve Paris i august 1957.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

 Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

En ny roman af Laure Manel, som vi tidligere har skrevet om i "La délicatesse du homard" 

I hendes nye usædvanlige og lange roman hendler det om en familie,, der pludselig oplever, at politiet afhenter moderen Catherine en tidlig morgen. En tilsyneladende lykkelig, tæt sammenknyttet familie eksploderer, da moderen begår det uoprettelige. Alle reagerer forskelligt på det utænkelige: Catherines mor støtter og forsvarer hende ufravigeligt, og det samme gør hendes søn, Florian, som var 7 år på tidspunktet for tragedien. Hendes mand, Marc, giver til sidst op, da han opdager Catherines løgne og hendes forbrydelse. Hendes datter, som var 13 år på det tidspunkt, er opslugt af vrede og afviser hende. Hendes søster Nathalie, som hun var meget tæt knyttet til, forsøger med besvær at bevare båndet.

Vi følger denne plagede familie fra 2001, året for rædslen, til 2023 krydret med omtale af begivenheder i Frankrig og i verden som f.eks. covid.

Forfatteren giver skiftevis ordet til hvert af de fem hjerter på lånt tid i meget korte kapitler, der giver en vis rytme til teksten. Hun har også valgt forskellige udtryksformer: jeg-fortællinger for de voksne, dagbøger for Anaïs og breve fra Florian til hans mor. Vi kan ikke kun følge disse fem personers liv, men også de følelser, de gennemgår: fornægtelse, tvivl, chok, skam, vrede ... 

Catherine, som er fysisk fraværende fra romanens begyndelse, er ikke desto mindre den centrale person, som de andre fem familiemedlemmer er bygget op omkring/ ødelagt af/ søgende efter. Vi lærer hende kun at kende gennem de andre. Vi hører først hendes stemme i det sidste kapitel. 

Det centrale spørgsmål i denne roman er: Kender vi virkelig de mennesker, vi elsker? Svaret kan være svimlende, som denne roman illustrerer.

Gennem Catherines families øjne introducerer forfatteren os til rigsretten og fængslet. Hun vælger også ikke at fokusere på offerets families synspunkt, men på den modsatte familie, hvis smerte vi har en tendens til at minimere.

Det er utroligt som en hel familie kan blive straffet for andre medlemmers forbrydelser. For børnenes vedkommende bliver de aldrig mere accepteret i skolen og blandt venner. Først da de som voksne kan bryde ud og søge væk, har de en chance.

Bogen er velskrevet, men næsten 500 sider fokuseret udelukkende på karakterernes følelser og psykologi, er næsten for meget og med mange gentagelser. Tempoet er ikke hurtigt nok, og selv om Laure Manel forsøger at give bogen indgredieser og stil fra en kriminalroman er der næsten ingen handling. 

Ikke fem stjerner, men nok fire især for synsvinklen, skildringen af dagene i retten og børnenes seje og næsten ulidelig kamp på egen hånd.

MICHEL LAFON (28/03/2024)

Georges Simenon: Maigret hésite

 Georges Simenon: Maigret hésite

En dejlig lille roman fra 1968, hvor Maigret optræder i en befolkningsgruppe, som han ikke holder allermest af: det højere borgerskab.

Maigret modtager et anonymt brev, der fortæller ham, at der vil blive begået en forbrydelse i løbet af de næste par dage....

Men på en mærkelig måde gør afsenderen det let at gætte, hvor brevet kommer fra. Det kommer fra en advokat, der har specialiseret sig i søfartslovgivning og er lidenskabeligt optaget af artikel 64 i den gamle straffelov, som siger, at "Der er ingen forbrydelse eller overtrædelse, når den anklagede var sindssyg på tidspunktet for handlingen, eller når han blev tvunget til at handle med en kraft, han ikke kunne modstå".

Maigret undersøger Parendons hjem, en strålende advokat med en bemærkelsesværdig intelligens, som er fysisk svag og lille af vækst. Er han afsender af brevene, eller hans kone, eller hans børn, eller tjenestefolkene? Lidt efter lidt afsløres husets og parrets hemmeligheder. 

Maigret bliver konfronteret med en sag, der vil presse hans psykologiske finesse til det yderste i et miljø, som han ikke er vant til at færdes i, men vil det være nok til at forhindre mordet?

Dejlig læsning!

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

 Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

En dejlig sommerroman, hvor der under overfladen gemmer sig store problemer for en flok unge på ferie.

Denne roman handler om to søstre og deres lidt vaklende familie, som ikke længere kan kommunikere på hverken den ene eller den anden led. Det er især om, hvor svært det er at blive voksen, at vide, hvem man er, hvad man vil med sit liv, at forsøge at leve op til andres forventninger og samtidig være sig selv.

Romanen behandler også emner som mistrivsel, pres fra forældrene, venskab, at opdage sine seksuelle tilbøjeligheder og at komme overens med dem.

Léna og Phoebe er søstre, og hvert år tager de på ferie til den baskiske kyst med deres forældre i deres bedstemors hus. I år er noget helt særligt for de to søstre. Phoebe er lige blevet færdig med sit år på jurastudiet, så hun vil benytte lejligheden til at hvile ud og forsøge at jage den sorg væk, der har hængt over hendes hoved, men hvordan? Velvidende at Isaac i år ikke vil vente på hende uden for huset...

Lena der er 17 år er fast besluttet på at få mest muligt ud af sin sommer, inden hun tager til Australien i et år, selv om hun som altid skal skændes med sin mor. Hun har brug for det for at slippe af med minderne om Alix, hendes bedste veninde. 

Men begge er blevet såret, begge har haft problemer, og denne sommer vil være afslørende. Den indre stemme vil eksplodere, døre smækkes og tårer fældes. Måske til det bedre?

Clara Héraut gør et fremragende stykke arbejde med at skildre den uro, som unge voksne føler som følge af det sociale og akademiske pres, der lægges på dem, og hun tackler mental sundhed og spørgsmål om identitet på en meget præcis måde.

En ungdomsroman, men bestemt værd at læse af alle.

HACHETTE ROMANS (29/05/2024)

Georges Simenon: Maigret à Vichy

 Georges Simenon: Maigret à Vichy

Så blev der tid til en lille Simenon-tekst mere, der denne gang foregår i Vichy.

Teksten blev skrevet fra den 5. til 11. september 1967, umiddelbart efter en familieferie i Vichy. Forhåndsudgivelse i Le Figaro, 26 numre fra 2. december 1967 til 3. januar 1968. Simenon har i den grad fået skildret byen og dens kvarterer og kurstederne, så ferien har givet ham det perfekte sted til et helt uventet mord i en by, hvor man ellers prøver at forbedre sit helbred.

Maigret er på kur i Vichy, hvor Hélène Lange er blevet kvalt.  Selv om hun havde boet der i ni år, er der ingen, der ved noget om hende. Heller ikke, hvor de store pengesummer, hun modtog med jævne mellemrum, kom fra. En af Maigrets tidligere kriminalbetjente, Lecœur, som er blevet kommissær i Clermont-Ferrand, leder efterforskningen, som Maigret interesserer sig for, mens han fortsætter sin kur og sine gåture med sin kone. 

Offerets personlighed fascinerer Maigret og Lecœur, og vi følger deres forsøg på at trevle hendes liv op. Men som Maigret ofte tænker, giver ofrene nogle gange deres mordere en grund til deres handlinger.

Dette er Simenons karakteristiske stil med beskrivelser af den menneskelige natur og alle dens fejl, hvor han forsøger at forklare i stedet for at dømme.

Glimrende bog som man hurtigt bliver grebet af.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

 Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

Det er snart Olympiade-tid igen og ovenikøbet i Paris og andre franske byer, så det er en fin ide at genudsende denne Astérix fra 1968. 

Stor oplevelse at genlæse den med alle de finesser, sproglige virkemidler og tegningerne, der på dette tidspunkt er blevet til en mærkevare for de forskellige personer. Vi tager med landsbyen til det græske Olympia, der i øvrigt skildres med en række historiske facts, men forinden er vi lige omkring Athen og Akropolis, som dog ikke imponerer alle landsbyens beboere.

Der er mange sjove hints til sport og sportudøvere, deres voldsomme træning og undertiden også brug af ulovlige stoffer. Der er gjort grin med arrangerede turistture, der lover mere end de kan holde, så forfatterne var allerede i tresserne opmærksomme på de tricks rejsebureauerne bruger.

Men alt ender dog i fryd og gammen, og Astérix viser sin store næstekærlighed i slutningen.

Det spændende ved denne udgave er et tillæg på 16 sider, der fortæller om bogens tilblivelse, de forskellige emner og episoder som også bruges i andre Astérix-bøger. Der er også bragt noter og optegnelser fra René Goscinnys arkiver. Herligt.

Bogen er trykt i et begrænset oplag, så er du samler, så skynd dig at få fat på den.

Hachette 2024

Marie Vareille: La dernière allumette

 Marie Vareille: La dernière allumette

Marie Vareille havde stor succes med sin forrige roman Désenchantées, og nu følger så en helt anden slags roman.

Efter en traumatisk oplevelse i barndommen har Abigaëlle nu boet på Sainte-Marie-de-la-Saône-klosteret i Genevigny i Bourgogne i 27 år. Selv om hun har aflagt tavshedsløfte, får hun stadig besøg af sin storebror, Gabriel Mancini, to lørdage om måneden. Han er en kendt forfatter, illustrator og maler og har vundet adskillige priser for sin Abi Colibri-serie. En figur som Abigaëlle er inspirationskilde til. Under disse besøg taler han med hende om sit liv, sine projekter og for første gang om sin kæreste, Zoé Boisjoli. En lys og munter ung lærer. Men Abigaëlle kender sin bror bedre end nogen anden, hun kender dæmonerne i ham, hun kender også de traumer, han har lidt under...

Jeg vil ikke afsløre for meget om denne historie, som behandler temaet vold i hjemmet gennem ofrenes øjne. Ved at skifte synsvinkel og rejse tilbage i tiden gennem Abigaëlles dagbog fortæller Marie Vareille om voldsramte børns traumer, idet hun fejer deres uskyld væk og gradvist afslører de langsigtede konsekvenser af den vold, de blev udsat for som børn.

Indholdet kan på nogle måder karakteriseres som ret mystisk. Overraskelseseffekten er så meget desto mere betagende. Vi føres rundt i manegen og får nogle ture op og ned, hvor der gradvist afsløres en helt anden, uventet og ufattelig sandhed. Med præcision, ondskab og intelligens kaster Marie Vareille os ind i et lusket, ubarmhjertigt, svimlende og glimrende iscenesat plot. Atmosfæren (med hensyn til de emner, der behandles) er mørk og anspændt, men ikke desto mindre lysende.

På nogle måder kunne der godt være strammet lidt op på de mange sider om volden i hjemmet, men på den anden side er det jo vigtigt at få emnet bearbejdet grundigt.

Marie Vareille holder fint niveauet fra den forrige roman og hun har efterhånden fået mange læsere.

Kan anbefales!

CHARLESTON (05/03/2024)

Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

 Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

En ret speciel Maigret-historie, der ikke foregår i Paris men på landet i bl.a. Saint-Fargeau og Sancerre

"M Gallet, afdød" er den tredje roman med Maigret og blev skrevet i 1930. Kommissærens karakter var stadig under udvikling, men man begynder i denne historie at se de egenskaber, der skulle komme til at definere Maigret, såsom hans oprigtige interesse for de mennesker, han møder gennem sine efterforskninger. Men vi får også en Maigret præsenteret der har stor udsving i sit temperament.

Plottet er ret kompliceret og drejer sig om spørgsmål om identitet og økonomiske interesser. Emile Gallet bliver fundet myrdet på et hotelværelse i Sancerre under et andet navn, da hans kone tror, at han er i Rouen for at arbejde som salgsrepræsentant. Et mærkeligt mord med en revolver og en kniv på en diskret mand, som har løjet for sin kone i årevis, men efterlader en livsforsikring på 300.000 franc til sin kone og søn.

En af de allerførste Maigret-historier, hvor ligvognen stadig er hestetrukket. Mere end en undersøgelse er det en atmosfære, en analyse af provinsielle skikke eller andre steder, som Simenon inviterer os til. Meget minder om Modianos atmosfærer i Paris. 

Det er en mørk roman, hvor Simenon tager alvorligt fat på det bedre borgerskab, men heller ikke andre lag i samfundet går skudt forbi. Et velvalgt persongalleri, hvor de fleste karakteriseres præcist.

En fin og velskrevet historie.

Presse de la Cité

Georges Simenon: Maigret

 Georges Simenon: Maigret

Har lige fået en stak Simenon-bøger og han er jo normalt god at læse. Denne her har titlen Maigret, og her møder vi en Maigret, der er gået på pension. Han bor nu i et lille hus ved Loire-floden, men det varer ikke længe, førend han bliver forstyrret.

En aften bliver han vækket af sin nevø Philippe, som er politimand i Paris. Under en overvågning af en gangster på en natklub, alene tilbage er han vidne til, at han bliver skudt. Philippe går i panik og reagerer på en måde, der kan føre til, at han bliver anklaget for mordet. Han beder sin onkel om hjælp til at identificere den virkelige gerningsmand. 

Maigret tager med ham til Paris, men har jo ikke mere sit vante kontor. Nu må han så igang mere at opspore, hvem den skyldige er, og han vandrer gennem natklubberne, bliver venner med de prostituerede og kommer til sidst på et spor...

Herligt at læse om hans natlige ture i Paris og beskrivelsen af byen og nogle lidt uhyggelige personer bidrager til underholdningen.

Skrevet i 1933-34 og stadig værd at læse.

Presse de la cité

Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

 Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

En dystopisk roman om den nærmeste fremtid hvor vores samfund lever ved hjælp af af kunstig intelligens, som styrer næsten alt. Vores behov analyseres i henhold til algoritmer, og vores følelser holdes inden for normen af sensorer, der er blevet implanteret i os, og som sender os serotonin, så snart behovet opstår. Denne gruppe er "les Reguliers". Næsten ingen behøver at arbejde mere, og alle har et hjem og en løn, de kan leve af. 

Samtidig bor "les Exilés", som nægter at underkaste sig denne verden, på en ø. De har valgt at vende tilbage til naturen og en minimalistisk livsstil. Bygger deres liv på intuition og frihed til at bestemme.

En dag får David Lisner at vide, at han skal tage til øen for at fortælle Eve Montoya, at hendes onkel, en fremtrædende sociolog, som havde forsket i og opdaget huller i de »normales« verden, er død. Det vil ændre hans liv, og det handler romanen om. Skrevet som en spændingsroman med en række filosofiske overvejelse og overvejelser om et samfunds indretning.

Spørgsmålet er også: Er den nye AI-teknologi og de forbundne objekter ved at gøre befolkningen til fremmedgjorte væsener, for hvem algoritmer spiller en stadig større rolle i deres liv? En roman om frihed, beslutningstagning, kontrol, normer, konformitet, indsats, dømmekraft, intuition og risikotagning.

Forfatteren giver os en kritik af samfundet, som det kan blive, ultrakontrolleret af diktatorisk teknologi under dække af gode intentioner: bedre liv og sikkerhed. I dette »fremtidige« samfund er der ikke plads til kreativitet, det uventede eller den frie vilje. I modsætning hertil beskriver han et samfund (les Exilés), som virker tilbagestående og farligt for mange Réguliers.

En velskrevet og vigtig roman, der har givet mig meget stof til eftertanke.

MAZARINE (02/05/2024)

 

Nina Bouraoui: Grand Seigneur

 Nina Bouraoui: Grand Seigneur

Nina Bouraoui fortæller historien om sin fars sidste dage (maj 2023) i palliativ pleje på Jeanne Garnier-centret i Paris. Hun ledsager sin far i denne 10-dages periode. I lyset af sin sorg begynder Nina Bouraoui at skrive og blander sin fars liv med sit eget. Hun fortæller om sin fars fortid, hans kærlighed til hende, og hvad han gav hende. Hun fortæller om den beundring, hun havde for ham, og hvordan han var en rollemodel for hende.

Alle minderne kommer tilbage fra Paris til Algier. Nina Bouraoui fortæller historien om denne store herre, hvis liv var meget romantisk, og forestiller sig de hemmeligheder, han bærer med sig. Dette er en dybt bevægende beretning om et tab og et møde med hukommelse og kærlighed.

Nina Bouraouis forfatterskab fokuserer generelt på temaer som rodløshed, barndom og homoseksualitet. Forfatteren har arvet en dobbelt kultur, algerisk på sin fars side og bretonsk på sin mors, og hun bruger ofte selvbiografi til at analysere sit forhold til verden.

En intim og dybt bevægende beretning. Hun genbesøger sine erindringer fra barndommen, ungdommen og opvæksten i 1980'erne. Hun genopfrisker sin fars historie, forsøger at forestille sig hans tanker og takker ham for det, han var i stand til at give hende. Midt i sine algeriske og franske minder åbner hun også op for sin kærlighedsaffære med A. og sine problemer med sin homoseksualitet.

Grand seigneur er en gribende hyldest fra en datter til sin far, en erklæring om ømhed og loyalitet. Den handler også om de spørgsmål, hun gerne vil stille ham om nogle af hans hemmeligheder, om hans identitet og hans forbindelse til Algeriet. Alt det, der har gjort det muligt for Nina Bouraoui at blive den kvinde, hun er. 

Det er en nøgtern, smertefuld og smuk tekst, som fortjener at blive læst.

J.-C. LATTÈS (03/01/2024)

Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

 Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

Olivier Adam skriver normalt gode og indholdsrige bøger, og hans nyeste (2024) er bestemt heller ikke at kimse af.

Der sker aldrig noget i en lille by ved bredden af Annecy-søen, men Antoines verden krakelerer, da hans barndomsveninde Fanny bliver fundet myrdet ved bredden. Efterforskningen retter sig straks mod ham, fordi han og Fanny har en lang historie.  Antoine var den sidste, der så hende i live. Han fulgte den unge kvinde hjem, da de var ret fulde, og han kan ikke huske, hvad der skete senere den aften. 

Antoine er en taber-type, der slet ikke kan få sit liv til at fungere, men han slæber også rundt på en skyldfølelse i forbindelse med en søsters tidlige død og en meget streng far og en lidt modbydelig storebror.

Bogen er bygget op omkring en række vidnesbyrd, der består af politiets udspørgen og hver enkelt persons tanker. Og det går ud over, hvad politiet, der efterforsker mordet på Fanny, kan indsamle.

Da Fanny var en vigtig del af byen og altid bemærket på grund af sit smukke ydre og livlighed, kan hver af dem dele sine følelser og erindringer, for Fanny er vokset op i byen og har kun været væk fra den i kort tid.

Omkring dem er der søen, de forskellige boligkvarterer, der indikerer social klasse, en landsby, en bar, skoven, øjne, der betragter, observerer, dømmer ...

Hver indgriben genopliver ønsket om at finde ud af mere og giver spor, som man kan forsøge at sætte sammen. Tvivlen om den virkelige gerningsmand sniger sig ind ... Hvem tror du det er?

Det er en roman, der gennem den krimi-agtige handling afslører meget om adfærd og vaner. Den skildrer den vold, der udøves mod visse mennesker: børn, kvinder, skrøbelige mænd, selv hunde og dominerende mænd, der inspirerer til terror. Indspisthed blandt de ledende og rige, der vil have deres vilje igennem.

Som altid beskriver Adam vores kompromisløse, usminkede verden med dens tabere, dens uelskede, »bulede og umodne« typer, dem, der skiller sig ud fra mængden, og som ikke passer ind i målene for »perfektion«. Men sandheden er, at de, der ser ud til at passe til formen for »perfektion«, er langt fra den.

En skarp kritik af vores samfund gennem de mange forskellige personers udsagn og oplevelser.

Dette er en meget vellykket roman, som hurtigt bliver fanget ind af og som man næsten ikke kan slippe.

FLAMMARION (01/05/2024)

David Thomas: Partout les autres

 David Thomas: Partout les autres

En vældig fin novellesamling med et væld af små korte glimt og lidt længere noveller. Lidt svært at bestemme egentlige temaer, for der er så mange, men det er måske historier om livets mangfoldighed og alle de situationer som mennesker kan involvere sig i. Det er de andre set af et jeg, men måske også er de andre. 

Noveller, der ganske enkelt handler om livet i almindelighed, livet som par og dets daglige uheld. Intense i følelser, med storslåede, blide punchlines, de får én til at smile lidt eller meget. Der er flere slags humor i små doser. Det er sjovt, nogle gange syrligt, og man smiler, men gyser også, fordi der nogle gange er vold involveret. Enkle, men geniale ideer, hvis emner overrasker.

Forfatterens måde at skrive på er overbevisende. Med få ord formår han at sætte scenen og konteksten, og han gør sig ikke umage med overflødige detaljer. Historierne fortælles i første person, og hver gang opdager læseren en ny karakter. Den kan læses i ét stræk, men måske bedre i korte bidder, så man kan fordøje og nyde indholdet bedre.

Kan absolut anbefales.

POINTS (12/01/2024)

Natacha Appanah: Le dernier frère

 Natacha Appanah: Le dernier frère

En lidt ældre roman af Natacha Appanah fra 2007, men netop genudgivet og med god grund, som historien viser.

Denne bog er baseret på en historisk kendsgerning: interneringen af jøder, som blev fordrevet fra Palæstina af briterne i 1940 og deporteret til andre britiske kolonier, her Mauritius (l'Ile Maurice). Der blev de anbragt i det gamle Beau-Bassin-fængsels område. De blev der i 5 år under meget kummerlige forhold. Usunde forhold i fængslet, underernæring, sygdom, daglig vold - mange fanger kunne ikke modstå det.

Historien udspilles som erindringer om, hvad der skete for tres år siden. Fortælleren er Raj der med dyb sorg beretter om denne smertefulde episode, hvor han genbesøger sine minder og en følelse af skyld, som hjemsøger ham.

For tres år siden var Raj 9 år gammel og har oplevet smerten ved at miste sine to elskede brødre, Anil og Vinod, der blev skyllet væk foran ham af en mudderflod under voldsomt regnvejr. Siden denne tragedie har han levet alene med en kærlig mor og en voldelig, alkoholiseret far, som terroriserer og mobber dem. 

David er 10 år gammel og har et skrøbeligt helbred. Han er forældreløs fra Prag og en del af en konvoj af jødiske migranter, som er blevet fordrevet fra det forjættede land, hvor de søgte tilflugt. De to mødes i nærheden af Beau Bassin-fængslet, hvor Rajs far har fået job som vagt. De to børn mødes og opbygger et varmt venskab, men deres venskab trues af de ydre faktorer. Hvordan kan et par børn klare sig i denne grumme situation, hvor en tyfon smadrer alt omkring dem.

En roman om menneskets og naturens hårdhed, men også deres skønhed. Fortalt i store dele med et barns måde at skildre en barndom, der er ved at forsvinde. Men også fremlæggelsen af en række historiske minder, som man har forsøgt at skubbe til side og glemme.

En stærk og pragtfuldt skrevet bog.

EDITIONS DE L'OLIVIER (17/05/2024)

Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

 Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

Efter lige at have læst den nye bog fra Sophie Tal Men benyttede jeg lige lejligheden til at finde en lidt ældre udgivelse (2021) frem. God ide for det blev en dejlig oplevelse.

Bogen der rummer personer og miljøer fra tidligere bøger foregår som sædvanlig i Bretagne, nærmere bestemt Brest og L'Île d'Ouessant. 

Det er historien om Clarisse, som efter en alvorlig faldulykke med sin hest bliver indlagt på hospitalet. Hendes søster Lily, der er parfumeur, tror fuldt og fast på, at dufte bygger os op og guider os gennem livet. Hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at stimulere sin søster og hjælpe hende med at genopleve sit gamle liv.

Lily beslutter sig for at vende tilbage til Ouessant, de to søstres fødested, et sted hun flygter fra og som Clarisse ikke vil forlade  på jagt efter minder og dufte ...

På hospitalet følges Clarisse af et lægehold, der indbefatter Evann, medicinstuderende.

Det er her, Lily møder ham. Det viser sig at de er tidligere klassekammerater. De to forsøger at hjælpe Clarisse, men har samtidig behov for at afdække deres egne historier.

Godt og let skrevet, men skønt at genopleve miljøet og følge personer fra tidligere værker.

Alban Michel, marts 2021