Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

 Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

En dystopisk roman om den nærmeste fremtid hvor vores samfund lever ved hjælp af af kunstig intelligens, som styrer næsten alt. Vores behov analyseres i henhold til algoritmer, og vores følelser holdes inden for normen af sensorer, der er blevet implanteret i os, og som sender os serotonin, så snart behovet opstår. Denne gruppe er "les Reguliers". Næsten ingen behøver at arbejde mere, og alle har et hjem og en løn, de kan leve af. 

Samtidig bor "les Exilés", som nægter at underkaste sig denne verden, på en ø. De har valgt at vende tilbage til naturen og en minimalistisk livsstil. Bygger deres liv på intuition og frihed til at bestemme.

En dag får David Lisner at vide, at han skal tage til øen for at fortælle Eve Montoya, at hendes onkel, en fremtrædende sociolog, som havde forsket i og opdaget huller i de »normales« verden, er død. Det vil ændre hans liv, og det handler romanen om. Skrevet som en spændingsroman med en række filosofiske overvejelse og overvejelser om et samfunds indretning.

Spørgsmålet er også: Er den nye AI-teknologi og de forbundne objekter ved at gøre befolkningen til fremmedgjorte væsener, for hvem algoritmer spiller en stadig større rolle i deres liv? En roman om frihed, beslutningstagning, kontrol, normer, konformitet, indsats, dømmekraft, intuition og risikotagning.

Forfatteren giver os en kritik af samfundet, som det kan blive, ultrakontrolleret af diktatorisk teknologi under dække af gode intentioner: bedre liv og sikkerhed. I dette »fremtidige« samfund er der ikke plads til kreativitet, det uventede eller den frie vilje. I modsætning hertil beskriver han et samfund (les Exilés), som virker tilbagestående og farligt for mange Réguliers.

En velskrevet og vigtig roman, der har givet mig meget stof til eftertanke.

MAZARINE (02/05/2024)

 

Nina Bouraoui: Grand Seigneur

 Nina Bouraoui: Grand Seigneur

Nina Bouraoui fortæller historien om sin fars sidste dage (maj 2023) i palliativ pleje på Jeanne Garnier-centret i Paris. Hun ledsager sin far i denne 10-dages periode. I lyset af sin sorg begynder Nina Bouraoui at skrive og blander sin fars liv med sit eget. Hun fortæller om sin fars fortid, hans kærlighed til hende, og hvad han gav hende. Hun fortæller om den beundring, hun havde for ham, og hvordan han var en rollemodel for hende.

Alle minderne kommer tilbage fra Paris til Algier. Nina Bouraoui fortæller historien om denne store herre, hvis liv var meget romantisk, og forestiller sig de hemmeligheder, han bærer med sig. Dette er en dybt bevægende beretning om et tab og et møde med hukommelse og kærlighed.

Nina Bouraouis forfatterskab fokuserer generelt på temaer som rodløshed, barndom og homoseksualitet. Forfatteren har arvet en dobbelt kultur, algerisk på sin fars side og bretonsk på sin mors, og hun bruger ofte selvbiografi til at analysere sit forhold til verden.

En intim og dybt bevægende beretning. Hun genbesøger sine erindringer fra barndommen, ungdommen og opvæksten i 1980'erne. Hun genopfrisker sin fars historie, forsøger at forestille sig hans tanker og takker ham for det, han var i stand til at give hende. Midt i sine algeriske og franske minder åbner hun også op for sin kærlighedsaffære med A. og sine problemer med sin homoseksualitet.

Grand seigneur er en gribende hyldest fra en datter til sin far, en erklæring om ømhed og loyalitet. Den handler også om de spørgsmål, hun gerne vil stille ham om nogle af hans hemmeligheder, om hans identitet og hans forbindelse til Algeriet. Alt det, der har gjort det muligt for Nina Bouraoui at blive den kvinde, hun er. 

Det er en nøgtern, smertefuld og smuk tekst, som fortjener at blive læst.

J.-C. LATTÈS (03/01/2024)

Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

 Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

Olivier Adam skriver normalt gode og indholdsrige bøger, og hans nyeste (2024) er bestemt heller ikke at kimse af.

Der sker aldrig noget i en lille by ved bredden af Annecy-søen, men Antoines verden krakelerer, da hans barndomsveninde Fanny bliver fundet myrdet ved bredden. Efterforskningen retter sig straks mod ham, fordi han og Fanny har en lang historie.  Antoine var den sidste, der så hende i live. Han fulgte den unge kvinde hjem, da de var ret fulde, og han kan ikke huske, hvad der skete senere den aften. 

Antoine er en taber-type, der slet ikke kan få sit liv til at fungere, men han slæber også rundt på en skyldfølelse i forbindelse med en søsters tidlige død og en meget streng far og en lidt modbydelig storebror.

Bogen er bygget op omkring en række vidnesbyrd, der består af politiets udspørgen og hver enkelt persons tanker. Og det går ud over, hvad politiet, der efterforsker mordet på Fanny, kan indsamle.

Da Fanny var en vigtig del af byen og altid bemærket på grund af sit smukke ydre og livlighed, kan hver af dem dele sine følelser og erindringer, for Fanny er vokset op i byen og har kun været væk fra den i kort tid.

Omkring dem er der søen, de forskellige boligkvarterer, der indikerer social klasse, en landsby, en bar, skoven, øjne, der betragter, observerer, dømmer ...

Hver indgriben genopliver ønsket om at finde ud af mere og giver spor, som man kan forsøge at sætte sammen. Tvivlen om den virkelige gerningsmand sniger sig ind ... Hvem tror du det er?

Det er en roman, der gennem den krimi-agtige handling afslører meget om adfærd og vaner. Den skildrer den vold, der udøves mod visse mennesker: børn, kvinder, skrøbelige mænd, selv hunde og dominerende mænd, der inspirerer til terror. Indspisthed blandt de ledende og rige, der vil have deres vilje igennem.

Som altid beskriver Adam vores kompromisløse, usminkede verden med dens tabere, dens uelskede, »bulede og umodne« typer, dem, der skiller sig ud fra mængden, og som ikke passer ind i målene for »perfektion«. Men sandheden er, at de, der ser ud til at passe til formen for »perfektion«, er langt fra den.

En skarp kritik af vores samfund gennem de mange forskellige personers udsagn og oplevelser.

Dette er en meget vellykket roman, som hurtigt bliver fanget ind af og som man næsten ikke kan slippe.

FLAMMARION (01/05/2024)

David Thomas: Partout les autres

 David Thomas: Partout les autres

En vældig fin novellesamling med et væld af små korte glimt og lidt længere noveller. Lidt svært at bestemme egentlige temaer, for der er så mange, men det er måske historier om livets mangfoldighed og alle de situationer som mennesker kan involvere sig i. Det er de andre set af et jeg, men måske også er de andre. 

Noveller, der ganske enkelt handler om livet i almindelighed, livet som par og dets daglige uheld. Intense i følelser, med storslåede, blide punchlines, de får én til at smile lidt eller meget. Der er flere slags humor i små doser. Det er sjovt, nogle gange syrligt, og man smiler, men gyser også, fordi der nogle gange er vold involveret. Enkle, men geniale ideer, hvis emner overrasker.

Forfatterens måde at skrive på er overbevisende. Med få ord formår han at sætte scenen og konteksten, og han gør sig ikke umage med overflødige detaljer. Historierne fortælles i første person, og hver gang opdager læseren en ny karakter. Den kan læses i ét stræk, men måske bedre i korte bidder, så man kan fordøje og nyde indholdet bedre.

Kan absolut anbefales.

POINTS (12/01/2024)

Natacha Appanah: Le dernier frère

 Natacha Appanah: Le dernier frère

En lidt ældre roman af Natacha Appanah fra 2007, men netop genudgivet og med god grund, som historien viser.

Denne bog er baseret på en historisk kendsgerning: interneringen af jøder, som blev fordrevet fra Palæstina af briterne i 1940 og deporteret til andre britiske kolonier, her Mauritius (l'Ile Maurice). Der blev de anbragt i det gamle Beau-Bassin-fængsels område. De blev der i 5 år under meget kummerlige forhold. Usunde forhold i fængslet, underernæring, sygdom, daglig vold - mange fanger kunne ikke modstå det.

Historien udspilles som erindringer om, hvad der skete for tres år siden. Fortælleren er Raj der med dyb sorg beretter om denne smertefulde episode, hvor han genbesøger sine minder og en følelse af skyld, som hjemsøger ham.

For tres år siden var Raj 9 år gammel og har oplevet smerten ved at miste sine to elskede brødre, Anil og Vinod, der blev skyllet væk foran ham af en mudderflod under voldsomt regnvejr. Siden denne tragedie har han levet alene med en kærlig mor og en voldelig, alkoholiseret far, som terroriserer og mobber dem. 

David er 10 år gammel og har et skrøbeligt helbred. Han er forældreløs fra Prag og en del af en konvoj af jødiske migranter, som er blevet fordrevet fra det forjættede land, hvor de søgte tilflugt. De to mødes i nærheden af Beau Bassin-fængslet, hvor Rajs far har fået job som vagt. De to børn mødes og opbygger et varmt venskab, men deres venskab trues af de ydre faktorer. Hvordan kan et par børn klare sig i denne grumme situation, hvor en tyfon smadrer alt omkring dem.

En roman om menneskets og naturens hårdhed, men også deres skønhed. Fortalt i store dele med et barns måde at skildre en barndom, der er ved at forsvinde. Men også fremlæggelsen af en række historiske minder, som man har forsøgt at skubbe til side og glemme.

En stærk og pragtfuldt skrevet bog.

EDITIONS DE L'OLIVIER (17/05/2024)

Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

 Sophie Tal Men: Là où le bonheur se respire

Efter lige at have læst den nye bog fra Sophie Tal Men benyttede jeg lige lejligheden til at finde en lidt ældre udgivelse (2021) frem. God ide for det blev en dejlig oplevelse.

Bogen der rummer personer og miljøer fra tidligere bøger foregår som sædvanlig i Bretagne, nærmere bestemt Brest og L'Île d'Ouessant. 

Det er historien om Clarisse, som efter en alvorlig faldulykke med sin hest bliver indlagt på hospitalet. Hendes søster Lily, der er parfumeur, tror fuldt og fast på, at dufte bygger os op og guider os gennem livet. Hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at stimulere sin søster og hjælpe hende med at genopleve sit gamle liv.

Lily beslutter sig for at vende tilbage til Ouessant, de to søstres fødested, et sted hun flygter fra og som Clarisse ikke vil forlade  på jagt efter minder og dufte ...

På hospitalet følges Clarisse af et lægehold, der indbefatter Evann, medicinstuderende.

Det er her, Lily møder ham. Det viser sig at de er tidligere klassekammerater. De to forsøger at hjælpe Clarisse, men har samtidig behov for at afdække deres egne historier.

Godt og let skrevet, men skønt at genopleve miljøet og følge personer fra tidligere værker.

Alban Michel, marts 2021

Édouard Louis: Monique s'évade

 Édouard Louis: Monique s'évade

Édouard Louis skriver endnu en bog om sin mor, der nu for anden gang har fået nok af en mand, der drikker og slår hende. Vi har hørt om den første, der tyranniserede familien i 20 år inden moderen, Monique, fik ham smidt ud.

Desværre falder hun hurtigt for en type af samme slags, og de flytter til Paris. Men da hun har ikke nogen penge, kan hun ikke rejse. For at rejse skal man have et sted at tage hen og penge at leve for. Hun har ingen af delene.

Da hans mor vil forlade det hjem, hun har delt med manden i flere år, opholder forfatteren sig i Athen. Men da hun grædende ringer til ham, må han organisere flugten på afstand. Han har ingen mulighed for at handle direkte. 

Friheden og flugten har en pris, og den er meget konkret og praktisk. Man skal have penge, et sted at flytte hen til, hjælp til en række praktiske ting. Det er Édourd Louis, der skal hjælpe den mor, som han ellers tidligere har hængt mere eller mindre ud for hendes hårdhed i opdragelsen af børnene, Han har nu penge og kan også få hjælp fra den søster, som han ikke har talt med i 10 år.

Vi får det hele skildret i mange detaljer og med konkrete eksempler. Indimellem får han dog tid til at spekulere over hele forholdet til sin mor, der faktisk har været fanget det meste af sin tilværelse. Det, vi også ser, er, i hvor høj grad fattigdom fratager individet: smage, dufte, steder, mennesker, landskaber, brugen af nye teknologier... og nu kan hans mor endelig føle sig fri.

Den meget korte roman får en overraskende slutning, der løfter moderen et niveau op. Der er så mange ting, hun aldrig har gjort, set, turdet, men nu sker det.

Ingen unødvendige stilistiske finurligheder, men en prosa der vil give os et sandt billede af en tilværelse og et liv i fattigdom, der kan være en indespærring. Mor og søn genforenes og opdager omfanget af deres ømhed. Édouard Louis er lykkelig sammen med sin mor, der faktisk bestilte hun denne bog, så han endelig kunne vise alle glæden ved hendes genfødsel!

SEUIL (26/04/2024) 

Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

 Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

En meget velskrevet ny roman fra Sophie Tal Men, hvor hun for en gangs skyld lader en del af handlingen foregå langt væk fra hendes elskede Bretagne, nemlig i Portugal.

Pedro, der er født i Portugal, men senere immigreret til Frankrig. Han er nu pensioneret og har mistet talen efter et slagtilfælde og ligger nu på hospitalet. 

Pedros liv har været kompliceret med to ægteskaber og skilsmisser, og han indser, at han stadig har mange ting at sige, undskyldninger at komme med og hemmeligheder at afsløre. Han spekulerer på, hvordan han kan få kontakt med sine to sønner fra første ægteskab igen. Datteren Sarah af hans anden kone, har han bevaret et specielt forhold til, og hun tilbyder at få dem, der står ham nærmest til at komme til ham på hospitalet.

Les coeurs silencieux handler om flere former for kærlighed: faderkærlighed, familiekærlighed, moderkærlighed, lidenskabelig kærlighed, tøvende kærlighed, genert kærlighed. Men kærlighed er ikke en ufejlbarlig videnskab, og fejltagelser, frygt og tvivl kan nogle gange ødelægge følelserne. Pedro betalte prisen, og det var det, der ødelagde hans familie.

Sarah, skytsenglen, som våger over Pedro og hans familie, er ekstremt omsorgsfuld og elskelig. Hun tager sig tid til alle, er tålmodig, lytter og giver råd uden nogensinde at være fordømmende eller kritisk. Hun er en enkel ung kvinde, sygeplejerske af profession, som lever sammen med to mænd, hendes bedste venner, uden at lede specifikt efter kærlighed. Alligevel har Sarah så meget kærlighed at give ... 

En af Sophie Tal Mens bedste romaner, der skildrer en moderne familie med alle dens kompleksiteter, misforståelser og uudtalte ord. En række personer som vi kommer tæt på. En roman fuld af menneskelighed, men skrevet i en delikat, underspillet stil.

ALBIN MICHEL (28/02/2024)

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit

For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig for dem, der ligger på knæ, og som hun bekymrer sig om i sit daglige arbejde som specialpædagog. Det er hendes måde at afvise at man blot lader stå til og ikke engagerer sig for andre.

Mon Petit er hendes første roman.

Det er en herlig og barsk selvbiografisk bog, der skildrer en opvækst i Belleville-kvarteret i 90'erne. Fortælleren Naëlle søger som 45-årig tilbage til sin bedstemors gade i Belleville, og det sætter gang i hendes erindringer om en meget omtumlet barndom. 

Hendes mor Jeanne, der har fået fem børn med forskellige mænd, er sygeplejerske. Hun er frisindet, ofte ubekymret, fattig og betaler ikke sine regninger, så de må klare sig uden el i en lille lejlighed ved Porte de Montreuil. Ofte har de heller ikke noget at spise.

Når Jeanne på grund af sine vagter eller andet presserende ikke kan tage sig af børnene, bliver de sendt til bedstemoderen i Belleville. Hun tager sig af dem og forsøger at lære dem nogle basale ting, som moderen ikke bekymrer sig om. Selv om hendes bedstemor lever beskedent, gør hun sit bedste for at lære dem gode manerer.

Naëlle vokser op, stiller spørgsmål, der forbliver ubesvarede, møder mænd, der aldrig er helt rigtige, forelsker sig i Gustave, hans grønne øjne og hans nye Nike-sko, og bliver mor til tvillinger som 19-årig, men dramaet ser ud til at vente på sin tid ...

Mon Petit er en chokerende og menneskelig debutroman, som tager os med gennem Bellevilles gader i de hektiske fodspor på en ung pige, der er fast besluttet på at leve tidligere end alle andre. Vi følger hende i sorg og glæde, men Naëlle bliver efterhånden klar over, at ikke alt er uden problemer.

En virkelig velskrevet førsteroman, der tager os helt ind i en fattig familie der må kæmpe hårdt for at klare sig. Heldigvis mister de ikke lysten til at stå imod og skabe deres egen tilværelse.

LIVRES AGITES (24/08/2023)

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtidsversion, men i den nye bog vender han blikket tilbage til 2. Verdenskrig og en bestemt ung mand fra modstandsbevægelsen. Han døde som 20-årig.

En tilfældighed får Hervé Le Tellier til at interessere sig for Andre Chaix, for han finder hans navn indgraveret på muren i et hus, han lige har købt i Monjoux. Hans interesse stiger, da han finder samme navn »CHAIX ANDRÉ (mai 1924-août 1944)« på byens krigsmindesmærke.

Hervé Le Tellier vil finde ud af mere om André Chaix, og han får hurtigt nogle konkrete oplysninger om hans familie. Han var søn af en bager i Montjoux, meldte sig til modstandsbevægelsen, men blev dræbt i et træf med en letkørende tysk kampvogn i august 1944. Familien har gemt en lille æske med nogle personlige ting som fotos, breve mm, og fremlæggelsen af indholdet i æsken giver os et meget personligt forhold til André. Hervé Le Tellier har inkluderet fotos, som han har indsamlet under sin efterforskning. 

Men Le Tellier må undertiden digte og skrive om musik og film som André og kæresten Simone så og hørte. Vi hører om forfatteren til Jules et Jim og får fortalt historien om den første film om Titanics forlis.

Bogen er først og fremmest en mulighed for at genopfriske vores hukommelse om, hvad fascismen egentlig er, og dens rædsler, eller for at give dem videre til yngre læsere i en tid, hvor demokratierne er mere skrøbelige end nogensinde, hvor truslen fra den yderste højrefløj er alt for reel, og hvor antisemitismen viser sit afskyelige ansigt i fuldt dagslys. Le Tellier undersøger spørgsmålet om engagement ved at interessere sig for begge lejre - hver gang med ønsket om at forstå kompleksiteten i tiden, menneskene og sammenhængene.

Vi får på mange måder nye vinkler på besættelsestiden, men med koblingen til nutiden bliver det en meget barsk historie, som Le Tellier vil vise os. Vil fortiden blive gentaget men blot meget voldsommere?

En bog man bør læse.

GALLIMARD (04/04/2024)

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af Aline Zalko - en fornøjelse at have i hånden.

Denne selvbiografiske beretning er ret atypisk for forfatteren. Romanen samler tekster, som forfatteren har skrevet på de sociale netværk siden 2018, især dem, han offentligt har adresseret på Facebook og Instagram til en kvinde, han ville have, men som ikke var fri. En hemmelig kærlighedshistorie, som ikke er mere, men som han husker hvert øjeblik af og beskriver i alle intime detaljer i et poetisk og inciterende sprog.

I denne samling af tekster skriver han om de mennesker, han elsker, og som har betydet noget for ham. I sine tidligere romaner har han allerede demonstreret sin evne til at forankre sit forfatterskab i virkeligheden ved at fremkalde præcise detaljer, der griber læserne.

Den første del af bogen, som er viet til en kvinde, han elskede vanvittigt højt, er storslået. Hvad kan være mere universelt end den kærlighed, der gør ondt, den mangel, der gnaver i én? Denne utro kærlighed fortalt til alle, denne umulige kærlighed har skabt de smukkeste tekster om kærlighed.

I anden del af bogen bliver perspektivet bredere med hovedpersonerne hans far og hans søn, men samtidig en opsamling på hans barndom, ungdom og hans nu mere modne alder. Der er hans skildring af livet der kan køre som en rutine, mennesker der er frataget deres egen vilje og en opfordring til ikke at underkaste sig. Det er en formidabel samling småtekster.

I denne udvalgte selvbiografi slutter han sin beretning med at sige til sig selv: "Og på trods af krigen, på trods af det umulige hav, på trods af dine mørke rande og dårlige valg, var du i det øjeblik den lykkeligste mand på jorden."

ACTES SUD (07/02/2024)

Dany Laferrière: Fête chez Hoki

 Dany Laferrière: Fête chez Hoki

Ny lille udgivelse fra én af mine favoritter. Det er en god samling af små tekster samlet fra tidlige ikke-udgivne tekster, men skrevet med samme glød og med samme emner som Dany Laferrière altid har kredset om: død og sex og livlyst.

Navnet på én af de første atombomber var Rity Hayworth. Hun var en eksplosiv rødhåret pin-up og skuespillerinde, så sammenligningen er ok. For Dany Laferrière er sammenhængen mellem død, atombombe og sex helt klar. Vi må have noget at ty til, når døden hænger lige over os.

O sit møde med Hoki kan han kun sige: "Jeg er kun interesseret i klichéer, og den første kliché om Japan er erotik. Den anden: atombomben."  Hoki, en modefotograf, er japansk, implosiv, radioaktiv. Hun elsker i 72 timer i træk, før hun glider væk og overlader sit loft til forfatteren, som absolut ikke vil forlade hendes seng.

Det kommer der mange beretninger om, der er ladet med erotik, men også erkendelsen af at alt får en ende. Festerne i Hokis lejlighed er en fanfare af oplevelser og et farvel til al borgerlighed. Hoki møder vi også i mange andre af Laferrières bøger.

Anden del af bogen "Le zoo de Kama-sutra" bevæger sig lidt væk fra Hoki og mod kendte kunstnere i New York og andre steder, og her er erotikken bestemt heller ikke gemt væk. Læs blot om Norman Mailer og hans kone og datter.

Et lille handby by bog som bestemt lyser af lyst og sex, men også om store temaer som liv-død, religion, hudfarver. Det er Laferrière og det er godt!

Zulma (04/04/2024)

Julie Malye: La Louisiane

 Julie Malye: La Louisiane

En fantastisk bog på mange måder, både hvad angår indholdet og hvad angår det billede af en fransk koloni i starten af 1700-tallet som skildres i bogen på næsten 600 sider. Forfatteren fortæller,at det har taget hende 8 år at gøre værket færdigt. Imponerende!

Handlingen starter i  1720 i hospitalet, anstalten la Salpêtrière, hvor lederen Marguerite skal lave en liste over piger. Guvernøren i Louisiana har nemlig bedt om flere koner til kolonien: 90 kommende mødre, frugtbare, kompetente og diskrete. 

Det er en helt ukendt historie, Julie Malye vil fortælle os her, historien om snesevis af unge kvinder, der blev sendt fra Frankrig, og mere præcist fra Salpêtrière-hospitalet, forældreløse eller efterladte, i den fødedygtige alder, dvs. fra 12 eller 13 års alderen, for at kunne give afkom til de franske kolonister, der ankom til Louisiana i begyndelsen af det 18. århundrede.

Da pigerne efter tre måneder på skibet La Baleine går i land, har de ingen anelse om, hvor de skal overnatte, eller hvor hurtigt de ville blive forlovet. Selve beskrivelse af de meget unge pigers tur over Atlanten er i sig selv hele romanen værd. 

Vi følger i fodsporene på de kvinder, der blev sendt til Louisiana for at befolke den nye franske koloni. En korroman, hvor vi følger Geneviève, en englemager, Pétronille, en aristokrat, der er spærret inde af sine forældre, og Charlotte, et forældreløst barn, der er vokset op på Salpêtrière.

La Louisiane er en helt igennem feminin eventyrroman med dødsfald, fødsler og krige mod indianerstammer, men disse stærke kvinder gør modstand og skaber sig en plads i denne nye verden.

Denne historie er omhyggeligt skrevet og veldokumenteret, og den giver læseren et øjebliks oplevelse af forhold for 300 års siden.

En roman/skildring af for mig helt ukendte sider af Frankrigs kolonisering af det sydlige USA. Det er en grusom historie, men det er også historien om nogle kvinder der tør stå imod og tage kontakt til en ny natur, nye folkeslag og som tør mere end man troede.

En absolut fantastisk roman som kun kan anbefales.

STOCK (03/01/2024)

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

Den vidunderlige Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon fik fortjent sin Goncourt i 2019, og nu er Jean-Paul Dubois aktuel med en roman af samme niveau. Den er lidt mere krævende at læse for den rummer så mange emner og viden og er skrevet med henvisninger til mange kulturformer og megen litteratur. Herlig læsning som kræver fordybelse.

Bogen handler om Paul, der har slået sin far ihjel. Men da han besluttede sig for at gøre det, var faderen Thomas Lanski allerede død... af naturlige årsager. Han kan således ikke dømmes for mord, selv om han har skudt ham i lighuset, men han dømmes til et års tvangsbehandling at opklare de omstændigheder, der fik ham til at begå dette fadermord, som han i virkeligheden ikke begik.

L'origine des larmes  er den historie, Paul fortæller sin psykiater: historien om en såret mand, der har et voldsomt had til sin far, som i hans øjne er skyldig i at hans mor og tvillingebror døde ved fødslen.

Handlingen udspiller sig i 2031. Efter en lang periode med tørke har det regnet uafbrudt i to år. Paul overtog sin plejemor Martas forretning, da hun døde. Han sælger topmoderne ligposer. Virksomheden, Stamentum, klarer sig ekstremt godt i disse urolige tider.

Denne bog er en stærk og, som altid hos forfatteren, sjov og desillusioneret refleksion over tårernes oprindelse. Der er meget vand og især regn, en masse snak om døden, men det egentlige emne er selvfølgelig et andet sted. Denne bog er en bog om virkeligheden, som den er nu og som den måske bliver. 

En mørk bog, en grum rejse med døden, der aldrig ophører med at ledsage Pauls ikke-liv; en lærd, intelligent bog med en poleret, men tilgængelig stil; en gribende og rørende bog, der fører Paul fra barnebarn af en FN-generalsekretær til samtalepartner for U.No, den kunstige intelligens, der er blevet hans eneste ven.

 Det er en rig bog som man ikke lige lægger fra sig. Bør læses!

EDITIONS DE L'OLIVIER (15/03/2024)

Philippe Djian: Faites vos jeux

Philippe Djian: Faites vos jeux

Philippe Djian har været på min læseliste siden 37.2 le matin, og han er stadigvæk i form til at levere en god roman.

Udgangspunktet for et forløb der udspilles på en ø er følgende: For at afholde sine børn fra at forstyrre roen i hans ø-liv vil Victor gøre hvad som helst, selv spille den senile gamle mand.

Men Edith og Jonas bliver alarmeret af mærkelige bevægelser på hans bankkonto og ankommer til hans hus. Kort tid efter rammer en storm, som isolerer øen fra resten af verden. Victor, Edith og Jonas er tvunget til at tale med hinanden og genskabe forbindelsen til deres fortid.

Det er en slags familie "Huis Clos" à la Sartre på en lille turistø. Og på trods af den dæmoniske vind og uvejr er atmosfæren kvælende. I Faites vos jeux er det det personlige og det miljømæssige kollaps, centralt. Temaet alderdom kommer lidt mere i forgrunden, personerne er altid mere eller mindre på kanten af afgrunden, men jeg finder forfatteren mere empatisk med dem...

Som i alle rigtige familier kender man ikke rigtig alles fortid, og man kan ikke rigtig dømme uden at vide det. Nogle gange er der ingen ord, og det er præcis, hvad forfatteren bruger til at fortælle os en unik historie om anger og plagede karakterer. Forfatteren giver os en psykologisk roman

Kort sagt er det en roman, der kan læses i små bidder. Historien er velskrevet, men kronologien er lidt kaotisk. Læseren er nødt til at sætte sig ind i den rigtige kontekst for at vide, hvor og hvornår scenen finder sted. Det er ofte foruroligende, men ligesom historien om denne familie, er det svært at vide, hvor de står.

Kan bestemt anbefales.

JULLIARD (07/03/2024)

Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre

 Guillaune Musso: Quelqu'un d'autre

Côte d'Azur - Forår 2023

Ud for Cannes' kyst driver en yacht rundt mellem Lérins-øerne. Denne idylliske scene skjuler en tragedie. Ombord på båden forbløder Oriana di Pietro, en italiensk forlægger, tidligere krigsjournalist og arving til en velhavende familie i Milano. Hun er blevet brutalt overfaldet og dør efter ti dage i koma.

.

Hvem dræbte Oriana?

En mand og tre kvinder fortæller deres side af historien: Adrien, offerets mand, en forførende og mystisk jazzpianist og er den første mistænkte; den undvigende Adèle, hans unge elskerinde; Justine, den lokale politikvinde, der står for efterforskningen, men som også har sine egne problemer at kæmpe med; og Oriana, gennem den bevægende beretning om de sidste uger af hendes liv.

Der er ingen, der lyver.

Men ingen er enige om sandheden ...

Et mord, en mistænkt.

Alt virker indlysende, men...

 

Denne psykologiske thriller er fin læsning. Den er flydende og frygtelig vanedannende, så man må læse videre. Slutningen vender lidt op og ned på alting, men giver lidt stof til eftertanke.

Teksten er ikke blot en tekst, men også links og mange sider med avisudklip, identiske gentagelser af scener og den måde, hvorpå de forskellige karakterer får ordet den ene efter den anden. Det varsler alt sammen ret hurtigt det endelige twist...

Bedre end den nye Joël Dicker, men måske ikke den store litteratur trods alt.

CALMANN-LÉVY (05/03/2024)

Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme

 Marie Darrieussecq: Fabriquer une femme

Ny roman fra Marie Darrieussecq der på mange måder genoptager emner og temaer fra nye romaner Her vil hun skildre to piger, der er vokset op i en lille landsby, hvor den ene ikke rigtigt løsriver sig, mens den anden skaber sig et nyt liv.

De to teenageveninder træder ind i voksenlivet i 1980'erne i Baskerlandet, Bordeaux og derefter Paris. Rose studerede psykologi og forbliver tro mod sin første kærlighed, Christian, mens Solange har mange affærer, bliver gravid som 15-årig og forsøger at lancere sin skuespillerkarriere. To modsatrettede historier, der rejser spørgsmål om konstruktionen af kvinder i en maskulin verden.

Rose, der er programmeret af sin mor, skal stifte familie og arbejde i plejesektoren. Solanges mor er alene, deprimeret, forladt. Solange kæmper mod materiel, moralsk og følelsesmæssig nød. Hun tror, at hun kan redde sig selv, fra sin landsby til Bordeaux, fra Bordeaux til Paris, fra Paris til London, fra London til Los Angeles. Teatret giver hende mulighed for at skabe sig en figur, men den aggressive filmverden perverterer det billede.

Darrieussecqs stil er livlig, tempofyldt og spontan. Beskrivelsen af Solanges afgrunde, hendes behov for at eksistere mod alle odds, hendes fornægtelse og hendes frygt for AIDS er alle stærkt skrevet. De skræmmende scener fra fødslen er sider, der burde læses af personalet på fødeafdelingerne.

Der er mange perler i bogen omkring de unges liv i landsbyen og senere deres forskellige forsøg på løsrivelse. Forfatteren forsøger nogle gange at samle lidt op på temaerne, men det bliver lidt belærende.

Burde have skrevet mindre og strammet mere op på hvilke sider af de to unge piger der er de centrale. Faren for at miste tråden truer ofte.

P.O.L. (04/01/2024)

Joël Dicker: Un animal sauvage

 Joël Dicker: Un animal sauvage

Så er den nye roman af Joël Dicker på gaden. Siden La Verite sur l'affaire Harry Quebert (Goncourt des lycéens og Grand Prix du roman de l'Académie française 2012) har hver ny bog af den schweiziske forfatter været et udgivelsesfænomen i Frankrig og resten af verden. Denne bog bliver sikkert en lige så stor succesi form af en frygtindgydende effektiv thriller. 

Om indholdet: Genève, juli 2022, to forbrydere forbereder sig på at stjæle diamanter fra en juvelerbutik. Tyve dage tidligere fejrede Sophie Braun sin 40-års fødselsdag omgivet af sine venner i et storslået hus ved bredden af Leman-søen. Hun er advokat og mor til to, lever et lykkeligt liv og har ingen anelse om, at hendes verden er ved at blive vendt på hovedet.  

Kender hun virkelig Arpad, hendes mand der arbejder i en bank? Samtidig udspionerer Greg, en af hendes naboer og en ærlig politimand, hende. Som et puslespil falder de mange brikker i dette betagende plot på plads, men det kræver mange rejser tilbage i tiden, langt fra Genève, for at spore oprindelsen til dette djævelske plot, som ingen vil komme uskadt ud af.

Joel Dicker er uden tvivl en virtuos, hvis bemærkelsesværdige konstruktion holder læseren i spænding lige til det sidste, selv om det næsten bliver for meget til slut.

Men når spændingen har lagt sig, og bogen er læst færdig, så er der ikke meget mere at sige. Personerne er ikke andet end tomme skabeloner eller typer, ikke personer der er karakteriseret særligt dybt. Omgivelserne der er Schweiz og Saint-Tropez er overfladisk beskrevet.

Ikke en bog til andet end lidt thrillerstemning, hvor mange andre forfattere formår at løfte det til et højere niveau.

ROSIE & WOLFE (27/02/2024)

Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas

 Cécile Coulon: Les grandes villes n'existent pas

Faldt over en lidt ældre tekst af Cécile Coulon, hvis bøger er af stor kvalitet. Bogen er hverken en roman eller en selvbiografisk beretning, men svinger mellem øjenvidneberetning og essay. 

Forfatteren, der er født i 1990 og opvokset i en lille landsby på landet uden mobiltelefoner og internet, fortæller om sine jævnaldrendes barndom og ungdom i korte kapitler. Fair, lidt nostalgisk, velskrevet.

Det landlige Frankrig findes stadig! Cécile Coulon har mødt det. Mere end det, hun boede der i hvert fald de første femten år af sit liv, og i en alder af 23 år giver hun os en klar beretning om det. Hun giver os et indblik i de forskellige aspekter af livet på landet. Landskabet defineres som en af udkanterne af det franske samfund og den offentlige arena. Det bliver et eksotisk sted, et sted, der fremkalder ferie og afslapning ... for byboere selvfølgelig, dem, der har magten og kontrollen over kommunikationsmidlerne, som er i flertal, og som gennemtvinger deres livsstil som normen.

Er de små landsbyer i den fjerneste ende af Massif Central, fortabt mellem landbrugsjord og sovebyforstæder, ubeboelige steder? Forfatteren og hendes barndomsvenner gjorde dem til deres legepladser og lærepladser. Mellem stadion, skolen, den eneste butik og kirken, i en verden, hvor de voksne stort set er fraværende, ser det ud til, at det er muligt at vokse lykkeligt op i en total uvidenhed om storbyen, når man læser forfatteren. Dette kollektive portræt af en generation er også en rehabilitering af ungdommen på landet.

En kort men velskrevet bog, der giver os et indblik i en verden, der for byboerne kun opfattes gennem klicheer. Her er den ægte beskrivelse af forholdet mellem land og by..

RACONTER LA VIE (15/01/2015)

Lolita Sene: Un été chez Jida

 Lolita Sene: Un été chez Jida

Un été chez Jida er en stærk debutroman, der ikke efterlader nogen ligeglade.

Som barn tilbringer Esther sine ferier hos sin bedstemor Jida, der har et skræmmende udseende og gyldne hjørnetænder. Når hun lukker døren, transporterer det beskedne hus hende til Kabylien. Sangene, lugtene, maden, dansene, traditionerne... Det hele er en påmindelse om det land, som familien emigrerede fra efter krigen i Algeriet via flygtningelejre.

Der er overfyldt og hektisk hele tiden. Esther bor blandt sine tanter, onkler og fætre og kusiner. Esther er en charmerende lille pige, men hun kan ikke altid lide at tage hjem til sin bedstemor Jida eller sove hos hende, som børnene skiftes til. Naturligvis fortæller hun ikke sin familie om sin manglende begejstring ved tanken om at tage derhen. 

Et land, hvor kulten om den første søn åbenbart er vigtig, for Jidas elskede søn, Ziri, er tilgivet alt ... selv for at elske børn for meget! Ziri beder jævnligt Esther om at gå op og vente på ham i et værelse ovenpå. Hun spekulerer på, om der virkelig ikke er nogen, der lægger mærke til noget. Ligesom hun, da hun bliver ældre, undrer sig over, hvorfor hendes bedstemor og en del af familien går så langt for at beskytte denne mand, som har gjort hende så meget ondt.

Alt peger på, at Esther er et offer for seksuelt misbrug... bare man forstår at åbne øjnene!

Vi følger Esther, både som barn og som voksen. Også andre stemmer kommer til orde, for Esther er ikke det eneste offer.

Un été chez Jida er en gribende og skandaløs debutroman, som er nødvendig for at få ofrene for seksuelt misbrug til at blive hørt. Det er måske en roman, men det kunne være en sand historie.

Un été chez Jida fortæller historien om en familie af Harkis, deres arv af rigdom og frygtelig vold. Den fortæller også om en ung kvindes gribende vilje til at få sin stemme hørt, til at kæmpe mod skadelige arkaiske skikke og til at forsøge at genvinde sin kultur.

LE CHERCHE MIDI (11/01/2024)